Poptillægget Politiken
-
- Sociedade e cultura
Poptillægget er din ugentlige popkulturelt begejstrede podcast om alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.
Vært: Lucia Odoom
Producer: Sille Westphal
-
Hvordan slutter man fred med sin personlige stil midt i sommertøjskrisen?
Poptillægget holder pause i denne uge, men vender stærkt tilbage i næste. Indtil da genudgiver vi vores sommertøjskrise-tillæg, der guider dig gennem solstressen og følelsen af, at garderoben hele tiden føles mangelfuld. For her i foråret kan det føles som om, at det hele tiden er modeuge. Men frygt ej! Vi klæder dig på til at blive bedre til at lytte til din egen æstetiske intuition med lidt hjælp fra popkulturen.
-
‘Challengers’ har bragt sexscenen tilbage
I denne uge dykker Poptillægget ned i ‘Challengers’ kløgtige kombination af sport og romance, og så taler vi om, hvad sexscener kan, når de er bedst.
Gæster og anbefalinger:
Linea Maja Ernst, forfatter og journalist på Weekendavisen. Anbefaling: Tag på Fuglsang Kunstmuseum og oplev udstillingen ’Som brødre’
Johannes Fogtmann, journalist på Weekendavisen. Anbefaling: Oplev EU-parlamentet i Strasbourg
Johanne Schwensen, psykolog og iværksætter på platformen ’It’s Complicated’. Anbefaling: Deltag i It’s Complicated’s online bogklub
Vært: Lucia Odoom: Læs ’Hundrede børn’ af Fine Gråbøl
Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. -
Musikken, mændene og momentummet: Om Taylor Swifts nye album
Taylor Swift er ude med et album, der viste sig at være et dobbelt album, som bærer den ømme titel ’The Tortured Poets Department’. Albummet er fyldt til randen med heartbreak-hymner og det er velkendt territorium vi befinder os på. Hjertesorgerne hersker, kærligheden er som et gerningssted og romancens tømmermænd blander sig med selvransagelsens bittersøde selvretfærdighed. Det hele ligger og sitrer i de 31 overtænkende sange.
Panelet kigger sig omkring i Taylor Swifts torturerede poesi, de taler om myterne, mændene og fjenderne som sangene handler om. Og så prøver de at finde ud af om der er plads til hendes nye glade, sporty kæreste i hendes sangunivers, eller om Travis Kelce simpelthen er for glad i låget til at blive en fremtidig forslået Taylor Swift sang.
Gæster og anbefalinger:
Mads Axelsen, PR- og kommunikationsmedarbejder hos Blaagaardsteater: Hør podcasten ’song exploader’ om Shania Twain
Sigrid Adamsson, litteraturkritiker på Politiken: Læs ’Kvinder i vesten’ og se den nye ’B******t’ tv-serie
Sofie Aukdal, forfatter til den nye bog om Taylor Swift ’Mastermind’: Se ’To kolde fra kassen’
Vært: Lucia Odoom: Hør soundtracket til ’Drive’ og se ’Baby Reindeer’ på Netflix
Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen. -
Førstehjælp til din livsstadiekrise: »Alle følelser er følt før de kommer til mig - og det er en lettelse«
Ugens panel taler om hvorfor samtaler mellem generationer fylder meget lige nu og løser lytternes livsstadiedilemmaer ved hjælp af bøger, podcasts, serier og egne erfaringer.
Gæster og anbefalinger:
Bodil Skovgaard, kulturjournalist på Dagbladet Information, anbefaler at se udstilling af den tjekkisk-jødiske kunstner Chaïm Soutine på Louisana
Alberte Winding, musiker, anbefaler at læse Lotte Kaa Andersens bog ’mit hemmelige liv’
Tine Høeg, forfatter, anbefaler at læse digtsamlingen Nivå Bugt Strandenge
Vært: Lucia Odoom: Hør Lauryn Hill
Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen. -
Tragedien var total, men Amy Winehouse er meget mere end det
I denne uge har filmen ’Back to black’ premiere, og med den får sangerinden Amy Winehouse en genoprejsning og et nyt publikum. Amy Winehouses korte karriere som sangerinde bar præg af paparazzi-blitz og misbrug, men hun er meget mere end en sørgelig historie, der vaklede ind i rampelyset med højt hår og følelserne uden på tøjet. Vi taler om filmen og om Amy Winehouses indtog i en ny tid med blandt andet den indie-sleaze epoke, som hun stod i spidsen for. Og som nu gør sig gældende igen.
Gæster og anbefalinger:
Anna Gunvor Hyttel: Hør Voodoo med D’angelo
Nanna Balslev, kulturjournalist og forfatter: Download app’en ’Calm’.
Vært: Lucia Odoom: Hør Lauryn Hill
Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen. -
COWBOY CARTER: Er Beyoncé blevet en kedelig opportunist?
I denne uge tager vi cowboyhatten på og sætter os varsomt op på Beyoncés høje hest, når Poptillægget rider ind i ’Cowboy Carter’.
Albummet bliver flere steder kaldt perfekt, men panelet i ugens Poptillæg er uenige - også med hinanden.
Er Beyoncé bare en kæmpe opportunist, når hun hopper i cowboystøvlen og synger ’Jolene’?
Og er det egentligt et lidt kedeligt album, der bare prøver at være perfekt? Poptillægget tager jer igennem ’Cowboy Carter’s mange hatte, især de lidt høje af slagsen.
Nanna Balslev, kulturjournalist og forfatter: Læs ’DJIN’ af Elias Saddaq
Ingrid Magnifique Baraka den anden halvdel af ’A seat at the table’: Se ’Shogun’ på Disney+
Vært: Lucia Odoom: Ser ’Ronja Røverdatter’ på Netflix.
Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen