Single

Single er podcasten, der dykker ned i det moderne datinglivs kaos, kærlighed og små mirakler. Hver uge inviterer Lissa Paustian en ny gæst i studiet til ærlige fortællinger om dates, der gik galt, matches der blev til mareridt og de øjeblikke, hvor kærligheden alligevel banker på. Det er personligt, pinligt og rørende. Velkommen til universet, hvor vi griner, krummer tæer og bliver lidt klogere på os selv, ét datingeventyr ad gangen.

  1. -17 h

    Datingpanelet: Signe Thielsen, Clara Schøn og Skeptiske Bella

    I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et skarpt panel, som består af komiker Clara Schøn, skuespiller Signe Thielsen og satiriker og P3-vært Skeptiske Bella. Med udgangspunkt i egne erfaringer og forskellige perspektiver deler de deres bud på kærlighed, sex, dating og parforhold. I episoden diskuterer panelet blandt andet, hvad man gør, når sexlivet langsomt forsvinder i et ellers godt og kærligt forhold. Er manglende sex en legitim grund til at gå fra en, man elsker? Og hvor meget kan man egentlig forvente, at ens partner arbejder på sin lyst, hvis behovet for sex er vidt forskelligt? De vender også jalousi og grænser på sociale medier. For er det rimeligt at bede sin kæreste om at unfollowe gamle dates og tidligere flirts på Instagram - eller er det første skridt ud på en kontrollerende glidebane? Derudover taler panelet om penge og skæv økonomi i et forhold. Skal den, der tjener mest, automatisk betale mest? Og hvornår går gavmildhed fra at være noget, man gerne vil give, til noget, ens partner begynder at tage for givet? Til sidst står panelet over for et moralsk dilemma: Hvad gør man, når ens bedste veninde har en affære med en gift mand med kone og børn? Hvor langt rækker loyaliteten over for en ven, når man synes, det hun gør, er forkert – og hvornår bliver tavshed til medskyldighed? Vært og tilrettelægger: Lissa PaustianProduceret og klippet af: Lissa PaustianLyddesign: Søren GregersenRedaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Datingpanelet: Signe Thielsen, Clara Schøn og Skeptiske Bella
  2. -3 j

    Forelsket med Victoria Lundager: Nyforelsket midt i hjertesorg

    “Jeg har mistet al tiltro til kærligheden”, siger Victoria Lundager til en ven efter et konfliktfyldt forhold. Hun har ikke lyst til at forelske sig igen. Hun vil egentlig bare være sig selv. Victoria og Jonas Dahl Grue kender allerede lidt til hinanden. De har mødt hinanden før og bevæger sig i nogle af de samme kredse, men ingen af dem har på det tidspunkt set den anden som en potentiel kæreste. Faktisk har Jonas tænkt, at Victoria var en person, han aldrig ville kunne forelske sig i. Men en aften tikker der en besked ind fra ham. Han spørger, om Victoria kommer forbi den bar, hvor han sidder og drikker øl. Tilfældigvis ligger den lige rundt om hjørnet fra hendes lejlighed. Hun tager derhen, og den aften begynder noget at ændre sig mellem dem. I dagens afsnit af Ekstra Bladets podcast Forelsket får Lissa Paustian besøg af Victoria Lundager, kendt fra TV 2-programmet Bachelor og kæreste med konditor og tidligere Bachelorette-deltager Jonas Dahl Grue. Victoria fortæller om at turde kaste sig ud i en ny forelskelse, mens hjertet stadig gør ondt efter den gamle. Og om at turde kaste sig ud i en ny forelskelse, om de krav og forventninger, der opstår, når forelskelsen bliver til et parforhold – og om den store omvæltning, når man pludselig ikke længere kun er kærester, men også forældre. For hvad sker der med kærligheden, når den første stormende forelskelse har lagt sig, og tosomheden bliver til familieliv med bleer, babymos og langt mindre tid til hinanden? Og hvordan holder man fast i hinanden, når hverdagen for alvor flytter ind? Vært: Lissa PaustianProduceret og klippet af: Julie Tordrup Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Forelsket med Victoria Lundager: Nyforelsket midt i hjertesorg
  3. 17 août

    Datingpanelet: Jacob Aksglæde, Cecilie Bau og Adina Stroe Ren

    I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et herligt panel, som består af journalist og P1-vært Adina Stroe Ren, komiker Cecilie Bau og sanger Jacob Aksglæde. Med udgangspunkt i egne erfaringer og forskellige perspektiver deler de deres bud på kærlighed, sex, dating og parforhold. I episoden diskuterer panelet blandt andet, hvad man gør, når man får mistanke om, at ens kusine har været sammen med ens ekskæreste: Skal man konfrontere hende, eller er nogle ting bedst bare at lade ligge? De vender også et dilemma om kærlighed, tillid og stofmisbrug, hvor en kvindes kæreste tager kokain næsten hver weekend og samtidig lyver om sit forbrug. Hvor går grænsen mellem at støtte den, man elsker, og at blive medafhængig? Derudover taler panelet om de følelser, der kan opstå, når ens partner tjener markant mere end en selv. Hvorfor kan økonomisk ulighed stadig ramme identiteten og følelsen af at være "mand nok", selv i et ellers ligeværdigt forhold? Til sidst vender de et dilemma fra en mand, der sammen med sin kæreste har fået hund, men som nu har fortrudt beslutningen. Han savner deres gamle, spontane liv, mens kæresten er blevet fuldstændig forelsket i hunden og allerede drømmer om nummer to. Kan man tillade sig at fortryde et fælles valg, når ens partner elsker det liv, man selv længes tilbage fra? Vært og tilrettelægger: Lissa PaustianProduceret og klippet af: Lissa PaustianLyddesign: Søren GregersenRedaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Datingpanelet: Jacob Aksglæde, Cecilie Bau og Adina Stroe Ren

À propos

Single er podcasten, der dykker ned i det moderne datinglivs kaos, kærlighed og små mirakler. Hver uge inviterer Lissa Paustian en ny gæst i studiet til ærlige fortællinger om dates, der gik galt, matches der blev til mareridt og de øjeblikke, hvor kærligheden alligevel banker på. Det er personligt, pinligt og rørende. Velkommen til universet, hvor vi griner, krummer tæer og bliver lidt klogere på os selv, ét datingeventyr ad gangen.

Plus de contenu par Ekstra Bladet

Vous aimerez peut-être aussi