Teknisk set

Ingeniøren

Den ugentlige podcast fra Ingeniøren, som er din tydelige frekvens i en kompliceret verden. Her går vi i dybden med de teknologiske tendenser og nyheder, som på godt – og nogle gange ondt – påvirker vores klode, vores samfund og vores daglige liv.

  1. vor 16 Std.

    Hvem tager lorten, når strømmen går - teknisk set?

    Vært Henrik Heide Medvirkende Martin Mundus, driftleder ved højskolen Bosei Mathis Backen, stifter og ejer af firmaet Varmstrøm Michael Rotheborg, redaktør Wastetech Ulrik Andersen, redaktør Buildingtech I denne uges Teknisk set I beredskabsplanerne skal vi samle vores afføring i en pose, hvis strømmen og dermed vandforsyningen forsvinder. Men hvilke poser? Hvor skal vi gøre af dem? Hvem skal indsamle dem? Det sidste er ikke bare noget, renovationen kan tage sig af, fordi det kan udgøre et livstruende arbejdsmiljøproblem at smide millioner af poser med afføring i skraldebiler, hvor teknikken komprimerer dem. Vi udfolder og forklarer hele problematikken i denne uges Teknisk set, hvor vi til gengæld øjner en chance for at genbruge træ fra gamle huse i nyt byggeri.

  2. 4. Nov.

    Kan robotter savne andre robotter - teknisk set?

    Vært Henrik Heide Medvirkende Søren Peter Johansen, Technology Manager for Robotics and AI, Teknologisk Institut Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren I denne uges Teknisk set »Når jeg er ude og vise TI1H frem og skubber til den for at demonstrere dens balanceevne, kommer folk op til mig og siger, at det er synd for den.« TI1H er Søren Peter Johansens humanoide robot, der følger ham på jobbet som Technology Manager ved Danmarks Teknologiske Institut. Her er han specialist i robotics og AI og har derfor anskaffet sig den kinesisk producerede Unitree G135. Men han kalder den TI1H - Teknologisk Instituts første humanoide. Lige nu er der mere hype end realitet i humanoide robotter. Ingen danske virksomheder har dem i produktionslinjen endnu. Men på Rockwool har man allerede prøvet at styre en robot på en dansk fabrik fra et sted i Polen. »Kina har sat fart på udviklingen og planlægger nu den første "dark factory" udelukkende betjent af humanoide. Men de har også brug for dem, fordi mange års etbarns politik har skabt en kollossal efterspørgsel på arbejdskraft. Herhjemme vil vi have 100.000 af dem iblandt os på virksomhederne om 10 år,« spår Peter Søren Johansen, der går tur med sin robot i denne uges Teknisk set. Det bliver ikke blot til en snak om teknik og perspektiv for de humanoide, men også en snak med TI1H om dens ønsker. Og så begyndte den ellers at lede efter andre humanoide robotter på konferencen Digital Tech Summit.

  3. 30. Okt.

    Måske handler prepping bare om at leve og tænke som vores bedsteforældre

    Vært Henrik Heide Mie Stage Medvirkende Kristian Jersing, vildmarksguide og forfatter Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør, ResilienceTech I denne uges Teknisk set »Det handler om at blive komfortabel med det ukomfortable.« Nogenlunde sådan lyder det overordnede budskab, når vildmarksekspert Kristian Jersing går i gang med at fortælle om, hvordan han både mentalt og praktisk har indrettet sig, så han og familien både kan klare sig 72 timer, 14 dage eller endda mange uger uden dagligdagens luksus. Selvom han er manden, der har gjort prepping til en ekstremsport, så kan hans betragtninger og gode råd bruges af alle. Vær med, når vi pakker hans preppertaske ud. Hør også om den store rummission til Merkur samt en ny genvej til droneovervågning, der dribler uden om Starlink og afhængigheden af Elon Musk.

  4. 21. Okt.

    Starlink tænder og slukker: Rumkrigen er startet, og en enkelt programmør kan afgøre den

    Vært Henrik Heide Medvirkende Jakob Clod Asmund, major i flyvevåbnet og militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer Ditte Hjort, projektleder for naturindsatsen i Sund & Bælt Henning Mølsted, redaktionschef Ingeniøren Natacha Houlind Petersen, journalist Ingeniøren I denne uges Teknisk set Trump og Elon Musk beskylder hinanden for at stå bag den manglende satellitdækning til de kæmpende ukrainere, mens missilerne regner ned over landets største byer. Det har ikke uden grund rejst en del bekymring, at en lunefuld techmilliardær kan påvirke og måske afgøre væbnede konflikter efter for godt befindende. Men satellitter, jordstationer, servere, software og terminaler skal et system som Starlink håndteres af tusindvis af eksperter. Når systemet indgår i en væbnet konflikt, er det ikke længere et navigationssystem. Det bliver et våben. Og her er det ikke nødvendigvis toppen af organisationen, der afgør udfaldet: »Et eller andet sted i det her store system med præsidenter og CEOs sidder der en programmør, der kan have en ide om, hvem systemet skal henvende sig til. Så i virkeligheden kan han ændre bare to tal i en kodelinje - så har han ændret den strategiske virkelighed,« fortæller major i flyvevåbnet Jakob Clod Asmund i denne uges episode af podcasten Teknisk set. Som militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer oplever han, hvordan herredømmet i Rummet er blevet afgørende for herredømmet på jorden. Eksempelvis har US Space Force for nylig bekræftet, at USA har placeret både forsvars- og angrebsvåben på lokationer i rummet: »Man skal ikke forestille sig rumkrig, hvor man ødelægger hinandens satellitter. Det vil bare skabe en masse rumskrot, der vil ødelægge rummet for begge parter. Det er våben, der kan begrænse de andres støtte fra Rummet. Man kan lave de her reversible angreb, hvor alt vender tilbage til det normale efter angrebet. Hvis amerikanerne for eksempel vil ændre våben på nogle af sine skibe, så kan de blænde russernes satellitter imens. Russerne vil vide, at det er sket. Men de ved ikke hvorfor det er sket.« »Det er det vi ser lige nu, hvor en russisk satellit har bevæget sig meget tæt på en ukrainsk satellit, der med sin radar kan se gennem skyer og mørke og dermed levere information om russiske styrker på jorden. Det er noget, russerne har planlagt i land tid.«

  5. 9. Okt.

    Hackerne fortæller: Vi kunne frit bevæge os rundt på Novos servere uden at blive opdaget

    Vært Henrik Heide Medvirkende Frederik Therkildsen, journalist Ingeniøren Mats Magnussen, journalist Ingeniøren Morten Andersen, journalist Ingeniøren Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech I denne uges Teknisk set Da hackergruppen Fulcrumsec brød ind hos Danmarks største virksomhed, havde de rigtig god tid. Den langstrakte operation, hvor angriberne frit kunne bevæge sig rundt i Novos cloud-infrastruktur, stod på i månedsvis, uden at Novo for alvor opdagede det. Alvoren gik først op for Novos ledelse, da hackerne henvendte sig med et krav om 25 mio. dollars for ikke at offentliggøre de 700.000 filer, de havde hentet ned. Beløbet var nøje udregnet ud fra den bøde og det tab, virksomheden risikerede at stå med. Hackerne havde nemlig udviklet en AI, der kan systematisere de enorme mængder data, forklare indholdet og anslå værdien. Ingeniøren har interviewet hackerne, der åbenhjertigt fortæller, hvor dårlig sikkerheden er hos Novo, hvordan angrebet foregår, og hvilket etisk kompas de mener at navigere efter i jagten på millioner af dollars. Det har i det hele taget være store hackeruge med det meget omtalte datatyveri fra cpr registeret. Men vi savner svar på det mest nærliggende spørgsmål - teknisk set: Hvorfor bruger vi overhovedet personnummeret til identifikation, når det oprindeligt slet ikke var tanken? Opgaven i 1968 lød på at få styr på den nye kildeskat og sikre sig, at det nu var den rette patient, der lå på operationsbordet. Noget gik galt undervejs. Ugens pletskud og kortslutning handler om rådnende hvaler og revnede togskinner, tør vi godt afsløre.

  6. 2. Okt.

    Jorden drejer hurtigere, og nu kan vi blive nødt til at fjerne et sekund

    Vært Henrik Heide Medvirkende Mads Oddershede, journalist Ingeniøren Katrine Juel Friis, journalist Ingeniøren Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren Michael Rothenborg, redaktør WaterTech Sebastian Christensen, redaktør MobilityTech I denne uges Teknisk set Det lyder som en diskussion i en gammelt Monty Python-sketch: Jorden er af en eller anden grund begyndt at dreje hurtigere, hvor den førhen drejede langsommere og langsommere. Så nu må vi vælge mellem at fjerne et sekund eller lægge en time til. Men den er god nok. For 500 mio. år siden roterede Jorden så hurtigt, at døgn kun varede 21 timer og 47 minutter. Så derfor har man gennem årene måttet tilføje et skudsekund, så vi kunne være sikre på at have Solen højest på himlen ved middagstid, og astronomerne kunne hitte rede i, hvor de skulle pege kikkerten hen. Forklaringen er, at Månen fjerner sig fra Jorden med fire centimeter om året. Forklaringen på, at Jorden nu sætter farten ned, skal ikke findes på Månen. Problemet er her nede hos os selv. I ugens Teknisk set leder vi efter forklaringen. Vi skal også høre om, hvordan to regioner herhjemme har fodret en amerikansk AI med data fra børnepsykiatrien uden at sikre data på forhånd. Og vi skal høre, hvorfor i alverden man ikke bare kan lave en app, hvor ejere af elbiler kan booke en parkeringsplads med ladestander. En sær paragraf i færdselsloven forhindrer det.

  7. 25. Sept.

    Techbosser advarer om, at deres AI kan udslette os. I virkeligheden handler det om noget helt andet

    Vært Henrik Heide Medvirkende Louise Olifent, journalist Ingeniøren Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Luna Thomsen, Journalist ingeniøren I denne uges Teknisk set AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Eller som Elon Musk siger, så svarer udviklingen af overmenneskelig intelligens svarer til "at tilkalde dæmonen." Sådan lyder opråbet fra en række af de største og mest magtfulde techbosser i verden. Først og fremmest Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens. Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt, der hindrer udviklingen af deres modeller. Og i deres oplæg har især Elon Musk talt om, hvordan AI vil helbrede sygdomme, læger ikke kan få bugt med - eller hvordan alle på kloden ligefrem bliver velhavende. Så hvorfor advarer de pludseligt mod alt det, de hidtil har fremhævet som vores redning? Det handler om penge, og det handler om at flygte fra ansvaret. Vi forklarer, hvordan det hænger sammen i denne uges Teknisk set, hvor vi også skal besøge de mennesker rundet om i landet, der kan se frem til at blive naboer til gigantiske, elslugende datacentre. Til sidste ugens pletskud og ugens kortslutning. Det kommer til at handle om droner over danske vandløb og helikoptere over russiske fregatter.

  8. 18. Sept.

    Nye biler overfører ekstra data: Sådan undgår du det

    Vært Henrik Heide Medvirkende Kasper Riising, fotograf Ingeniøren Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech Michael Rothenborg, redaktør WaterTech I denne uges Teknisk set (Tidligere Transformator) Det er blevet standard, at man med en ny bil også får en ny app til mobilen. Her kan du styre opladningen, opvarmningen på kolde vinterdage eller bare se, hvor den holder. Men den holder også øje med, hvordan bilen har det, og hvornår den trænger til at komme til service. Det sørger producenten for. Men nu viser det sig, at bilsælgerne herhjemme sætter en dobbelt datatransmission op fra nye biler. Det opdagede en af af kollegerne på redaktionen, da han smed et udskrift af 'Terms and conditions' i en sprogmodel for at få opklaret, hvad det var værkstedet havde tilbudt ham. Til sin store forbavselse opdagede han, at værkstedet havde sat en dongle i bilen, der kunne sørge for datatransmissionen. Hør hele historien og få en forklaring på, hvad værksted, fabrik og forhandler kan få ud af de mange data. Og hør hvordan man undgår det i ugens episode af Teknisk set. Både ugens pletskud og ugens kortslutning kommer fra byggeriets verden. På havnen i Lemvig har de bygget et hus, hvor det ikke handler om at holde vandet ude, når stormfloden kommer. Her er et bud på et hus, hvor vandet lukkes ind, når det stiger. Knap så smart er det på Østerbro, hvor en ny og smart brolægning skulle klimasikre området og samtidigt redde træerne i vejkanten. I stedet fik beboerne vand i kælderen.

Alle anzeigen (399)

Info

Den ugentlige podcast fra Ingeniøren, som er din tydelige frekvens i en kompliceret verden. Her går vi i dybden med de teknologiske tendenser og nyheder, som på godt – og nogle gange ondt – påvirker vores klode, vores samfund og vores daglige liv.

Informationen

  • Erstellt von
    Ingeniøren
  • Jahre aktiv
    2017 - 2026
  • Folgen
    399
  • Bewertung
    Anstößig
  • Copyright
    © 2026 Ingeniøren
  • Sendungswebsite
    Teknisk set

Das gefällt dir vielleicht auch