Modsat Norge, England og andre nabolande er dialekt ofte noget, vi i Danmark forbinder med skam eller pinlige episoder. Det skal der laves om på! Esben Pretzmann er ny vært på Dialeksikon, og han starter med at undersøge området han selv bor i, nemlig Vestsjælland. Her snakker han med de lokale og forsøger at lære sig selv de lokale dialekter. Samtidig skal han lære at lave seriøs radio, som er en større udfordring, end han lige havde regnet med. Lykkes det at lære nye dialekter, og lykkes det at få et radioprogram ud af det? Lyt med og få svaret!” I sæson 1 dykker vært og skuespiller, Alexander Clement, der selv en dygtig herre, hvad angår tilegnelsen af dialekter, ned i danskernes dialekter og stemmeføring. I hvert afsnit inviterer han en kendt dialekt-begavet dansker i studiet, og med hjælp fra eksperter nørdes der stemmeføring, ganemuskulatur og højnet dansk, så Alexander side for side får skrevet sit eget Dialeksikon - helt uden at skamme sig.
0,0 (0)
TUTO
De to journalister og debattører Mikkel Andersson og Søren K. Villemoes er gode venner. De holder meget af at bruge tid med hinanden, og en af deres yndlingshobbyer er at grille kød. Rigtig meget kød, der skal have rigtig lang tid på grillen... eller "offset smokeren", som denne slags grill hedder. Imens de gør det, har de rigtig god tid til at få talt sammen, og derfor vender de nogle af tidens største og mest omdiskuterede emner og debatter. Dels fordi de godt kan lide det, og dels fordi de gerne vil gøre dig, kære lytter, klogere på verden. Velkommen til Sagen er bøf.
0,0 (0)
COURS
Lær klokken med Goodiepal. Programmet, der rækker ud og fortæller dig som lytter, ‘what time it is’. Et Skuldborgsk, landsdækkende, personligt kulturprogram af den gamle kaliber. Utroligt mange afsnit, der fortæller dig alt det, klokken kan være. Den multiprisvindende Goodiepal er æreskunstner i hele Skuldborg hele 2024 og er, hvad H.C. Andersen er for Odense, Asger Jorn er for Silkeborg, og lyden er for Struer. Relokeret fra Velbastaður til Skuldborg er landets teknokriger klar til at give dig årets hotteste kulturprogram om musik, mekanik og kærlighedstaktik. Imod systemet siden Jesu tid.
0,0 (0)
ARTS
Ungdomsprogrammet ‘Proud’ er et kig ind i ungdommens liv med alt hvad det indebærer af interesser, problemer, snakke, og hvad man ellers kan tænke sig til. Laust Grosbøll er vært og sammen med indslag lavet af Danmarks ungdom og ham selv skaber ‘Proud’ en mosaik af fragmenter af ungdom. Hvis du selv er ung, så send dit eget indslag på proud@r8dio.dk Vi glæder os til at høre fra dig
0,0 (0)
CULTURE ET SOCIÉTÉ
Som et stort, landsdækkende medie udgiver r8Dio selvfølgelig et nyhedsbrev. Ledelsen i r8Dio vil på skift udkomme med et vedkommende, aktuelt og uundværligt stykke aktuelt danmarkshistorie på skrift, der gør al din anden medielæsning overflødig. Og som ven af r8Dio får du nu muligheden for at slippe for at sidde og svede over læsningen. Du skal selvfølgelig have mulighed for at lytte til “NYHEDSBREVET”, mens du er på farten. Som noget helt r8Diosk får du også indblik i skriveprocessen, når ghostwriter Anja Zophia Jackson Winther-Jensen skriver brevet i samarbejde med ugens respektive leder.
0,0 (0)
ACTUALITÉS
I det nye kongelige program 'La'Kaj om det' kan du høre amatørhistoriker, Jørgen Schultz Larsen, i samtale med tidligere Hoflakaj Kaj Ove Ovesen, som har tjent den Kongelige familie igennem halvfjers år. Kaj vil ud fra sine dagbøger fortælle historier om den kongelige familie og ikke mindst de mange berømtheder, som Kaj har haft privilegiet af at tjene.
Hele Danmarks snakke-, sludre- og taleradio. Vi sender direkte til dig fra Skuldborg og dækker det globale i det lokale. Vi er i gulvhøjde med dig - og er så tæt på dig, at du næsten ikke fatter det.
Vær opmærksom på, at hvis du tegner abonnement igennem Apple Podcast, så er det ikke muligt at få adgang som medlem igennem r8Dios egen app, da man bliver kunde direkte hos Apple Podcast. Du vil stadig have mulighed for at kunne høre live radio og vores gratis programmer i r8Dio-appen.