Bilradio

Jyllands-Posten præsenterer Bilradio, en podcast om biler. Hver uge giver værten Christian Schacht dig de mest interessante nyheder, tager aktuelle emner op og vurderer bilerne i testgaragen. Spørgsmål til Bilradio: biler@jp.dk

  1. Softwarebøvl og kaotiske touchskærme skaber vrede

    vor 8 Std.

    Softwarebøvl og kaotiske touchskærme skaber vrede

    En ny undersøgelse slår fast, at bilernes mekaniske kvalitet er højere end nogensinde, men ustabil software og overbelastede touchskærme trækker oplevelsen i den forkerte retning. Nu vender de fysiske knapper tilbage i kabinen.   Næsten halvdelen af de bilister, der rapporterer om distraktioner under kørslen, peger på kaotiske touchskærme, hvor basale funktioner som sædevarme og klimaanlæg er begravet dybt i menuerne. Det fremgår af den seneste kvalitetsundersøgelse fra J.D. Power, hvor infotainment og skærmbetjening udpeges som bilernes svageste led.Det er især trådløs brug af Apple CarPlay og Android Auto, der skaber problemer med ustabile forbindelser, fordi softwaren i telefonerne opdateres hurtigere, end bilproducenterne kan nå at tilpasse bilernes systemer.Den gode nyhed er, at flere mærker har taget kritikken til sig og nu genindfører de traditionelle trykknapper og drejehjul blandt andet af hensyn til trafiksikkerheden.I denne uge er Christian Schacht og Jan Lang naturligvis i studiet, hvor de ser nærmere på flere historier:Priskrig i bunden: Den store duel mellem de nye, billige Kia EV2 og Skoda Epiq til under 190.000 kr.Prischok hos Audi: Audi e-tron GT lander i en opgraderet Pro-version med et prishug på 200.000 kr.Tidsrejsen fra 2009: Christian kigger tilbage på sin test af den norske elbil Think og spørger Jan om hans første tur i en elbil.Batterikrise: FDM advarer om omfattende tilbagekaldelser, hvor bilmærker forsøger at løse batteriproblemer ved at sænke ladehastigheden.Lexus-offensiv: Flere danske forhandlere og premiere på den nye store elektriske direktørbil Lexus ES.V8-revolutionen: Bilproducenterne og luksuskunderne foretager en historisk U-vending, mens den store V8-motor får nyt liv i 2026.Testgaragen: Dommen over den kasseformede og rummelige Kia EV5 Long Range.Lytterspørgsmål: Vi svarer på jeres spørgsmål og kommentarer fra den seneste uge. Vært: Christian SchachtRedaktør: Jacob GrosenKlip og produktion: Mathias Bonde See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 Std. 2 Min.
  2. Softwarebøvl og kaotiske touchskærme skaber vrede

    vor 8 Std.

    Softwarebøvl og kaotiske touchskærme skaber vrede

    En ny undersøgelse slår fast, at bilernes mekaniske kvalitet er højere end nogensinde, men ustabil software og overbelastede touchskærme trækker oplevelsen i den forkerte retning. Nu vender de fysiske knapper tilbage i kabinen.   Næsten halvdelen af de bilister, der rapporterer om distraktioner under kørslen, peger på kaotiske touchskærme, hvor basale funktioner som sædevarme og klimaanlæg er begravet dybt i menuerne. Det fremgår af den seneste kvalitetsundersøgelse fra J.D. Power, hvor infotainment og skærmbetjening udpeges som bilernes svageste led.Det er især trådløs brug af Apple CarPlay og Android Auto, der skaber problemer med ustabile forbindelser, fordi softwaren i telefonerne opdateres hurtigere, end bilproducenterne kan nå at tilpasse bilernes systemer.Den gode nyhed er, at flere mærker har taget kritikken til sig og nu genindfører de traditionelle trykknapper og drejehjul blandt andet af hensyn til trafiksikkerheden.I denne uge er Christian Schacht og Jan Lang naturligvis i studiet, hvor de ser nærmere på flere historier:Priskrig i bunden: Den store duel mellem de nye, billige Kia EV2 og Skoda Epiq til under 190.000 kr.Prischok hos Audi: Audi e-tron GT lander i en opgraderet Pro-version med et prishug på 200.000 kr.Tidsrejsen fra 2009: Christian kigger tilbage på sin test af den norske elbil Think og spørger Jan om hans første tur i en elbil.Batterikrise: FDM advarer om omfattende tilbagekaldelser, hvor bilmærker forsøger at løse batteriproblemer ved at sænke ladehastigheden.Lexus-offensiv: Flere danske forhandlere og premiere på den nye store elektriske direktørbil Lexus ES.V8-revolutionen: Bilproducenterne og luksuskunderne foretager en historisk U-vending, mens den store V8-motor får nyt liv i 2026.Testgaragen: Dommen over den kasseformede og rummelige Kia EV5 Long Range.Lytterspørgsmål: Vi svarer på jeres spørgsmål og kommentarer fra den seneste uge. Vært: Christian SchachtRedaktør: Jacob GrosenKlip og produktion: Mathias Bonde See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 Std. 2 Min.
  3. Den bedste lille elbil lige nu. Basta.

    3. Juli

    Den bedste lille elbil lige nu. Basta.

    Cupra Raval kører så overbevisende, at både Christian Schacht og Jan Lang er begejstrede, og den lille Cupra lover godt for de kommende små elbiler fra VW-koncernen. Denne uges Bilradio handler især om den nye lille Cupra, som både Christian Schacht og Jan Lang har kørt. Begge er begejstrede, men af lidt forskellige grunde. Christian Schacht falder især for, hvor moden og velkørende bilen føles på danske veje. Jan Lang ser den som et varsel om, at den lille elbilklasse for alvor er ved at flytte sig. Raval ser vred, ungdommelig og næsten lidt overgearet ud, men bag rattet er oplevelsen langt mere voksen. Den kører med en ro og præcision, man sjældent møder i de små elbiler. Den føles stram uden at være irriterende, kvik uden at blive nervøs og solid nok til også at give mening uden for byen. Det gør den også interessant som pejlemærke for de kommende VW ID. Polo, Skoda Epiq og VW ID. Cross. Hvis de bare arver noget af Ravals balance, kan den lille elbilklasse være på vej ind i en langt mere spændende fase. Også i denne uges Bilradio: Leapmotor: En ny kinesisk minibil kan presse de europæiske konkurrenter på pris. Renault 4 og Renault 5: De franske retroelbiler får ny teknik for at holde trit med konkurrencen. Bilbasen: De mest søgte brugtbiler viser, hvor massivt elbilen fylder på brugtmarkedet. Polestar: Nye amerikanske regler rammer mærket hårdt og gør fremtiden i USA usikker. Hyundai i30: Den klassiske hatchback forsvinder uden en direkte afløser. VW ID. Every1: Volkswagens mindste elbil lader vente på sig, men kan blive en vigtig arvtager til e-Up. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper Nesheim Risgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 Std. 3 Min.
  4. Kæmpe Skoda og hypet Zeekr banker på

    26. Juni

    Kæmpe Skoda og hypet Zeekr banker på

    Skoda Peaq ligner en af de elbiler, der kan få familierne til at spærre øjnene op. Den er stor, fås med syv sæder og kommer med en attraktiv pris. I ugens Bilradio kører Christian Schacht også Zeekr 7GT, der ligner et potentielt hit. Det er to af årets mest interessante elbiler i ugens Bilradio, som har den dominerende hovedrolle. Den nye store elbil fra Skoda kommer med op til syv sæder, enormt bagagerum og en pris, der ser usædvanligt attraktiv ud i en klasse, hvor familiebiler på strøm ofte hurtigt bliver uhyggeligt dyre. I ugens Bilradio taler Christian Schacht og Jan Lang om, hvorfor Peaq kan blive et regulært hit i Danmark. Ikke som en smart nichebil for de få, men som en stor, praktisk elbil til helt almindelige familier, der har brug for plads, rækkevidde og fornuft. Christian Schacht kører også Zeekr 7GT. Den kinesiske shooting brake er en af de biler, der har fået massiv foromtale. Topmodellen har 646 hk, firehjulstræk og lynladning, der på papiret hører til blandt klassens hurtigste. Det interessante er, om Zeekr 7GT også føles som en dyr, helstøbt og lækker bil ude på vejen, eller om den bare er endnu en kinesisk elbil med store muskler, stor skærm og masser af selvtillid. I ugens Bilradio taler eksperterne også om: • Alfa Romeo Junior får gok i prisen.• Renault Megane får nyt batteri.• Små helårsdæk dumper fælt.• EU lukker hybrid-smuthul.• BYD møder Twingo i billigklassen. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard Hansen See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 Std. 18 Min.
  5. BMW overrasker: Ny i3, kæmpe-iX5 og elektrisk M3 på vej

    19. Juni

    BMW overrasker: Ny i3, kæmpe-iX5 og elektrisk M3 på vej

    I denne uges Bilradio handler det især om BMW, der både har danske priser på den nye i3, en elektrisk iX5 på vej og en rigtig M-udgave af i3 i støbeskeen. BMW har fart på, og den nye BMW i3 kan nu bestilles i Danmark. Første udgave bliver i3 50 xDrive First Edition, og den lægger hårdt fra land med 469 hk, firehjulstræk og 800 volt-teknik. Pakken er også tung på udstyr. BMW har blandt andet lagt M Sportpakke, M-bremser, head-up display og 22 kW AC-opladning med i standardudstyret. Dermed rammer bilen direkte ind i Mercedes-Benz’ nye elektriske C-Klasse, som på papiret har kortere rækkevidde og fremstår mere nøgternt udstyret. Det mest interessante ved BMW’s pris er dog ikke kun First Edition-udgaven i sig selv. Det er, hvad den lover for de billigere udgaver af i3. Når BMW kan lægge en så veludstyret topversion på et niveau, der ikke virker afskrækkende i klassen, peger det på, at de kommende standardversioner kan blive særdeles skarpt prissat. Og BMW stopper ikke ved i3. Mærket har også en ny fuldelektrisk iX5 på vej med et enormt batteri, og samtidig arbejder tyskerne på en rigtig M-udgave af den nye i3. Den skal vise, om fremtidens M3 kan overleve skiftet fra benzin til strøm uden at miste nerven. Resten af ugens Bilradio: Leapmotor presser prisen i Danmark Kia PV5 får syv sæder til under 300.000 kr. Dacia Spring rykker tættere på Renault Twingo Porsche Taycan får falske gearskift FDM og ADAC advarer om ladekøer sydpå NAF-test viser enorme forskelle på lynladning LEGO og Koenigsegg sætter rekord på Goodwood Hill Testgaragen: Mercedes-Benz GLB 250+ Lytterspørgsmål. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard Hansen See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 Std.
  6. Helt nye amerikanske elbiler lander i Danmark til udsalgspris

    12. Juni

    Helt nye amerikanske elbiler lander i Danmark til udsalgspris

    Ugens udgave af Bilradio afslører en opsigtsvækkende manøvre, hvor helt nye amerikanske elbiler kommer til Danmark ad usædvanlige kanaler med en potentielt stor besparelse. Det plejer at være de tyske luksusmærker, der løber med opmærksomheden, men i denne uge skifter fokus til USA. En jysk bilforhandler henter helt nye, elektriske luksusbiler fra det amerikanske mærke Cadillac direkte hjem til Danmark, og bilhuset bliver samtidig officielt servicecenter for det ikoniske mærke. Takket være de danske afgiftsregler for elbiler kan de amerikanske luksusvogne lande på dansk jord med en stor besparelse i forhold til, hvad bilerne koster på det store tyske marked. Kåringen af Polestar 2 som Årets Brugtbil 2026 bliver også behandlet grundigt. Bilerne bliver revet væk, og udbuddet er i frit fald. Polestar 2 vinder på sit skarpe design og stærke software, selvom man skal huske, at undervognskomforten ikke helt matcher de dyrere biler i klassen. Priserne på brugte elbiler stiger nu samtidig over en bred kam, og det bliver analyseret af Jan Lang. Det kan du også høre om i denne uge: • Mercedes GLC 250: Ny elektrisk suv med 354 hk. • Leasingduel: VW ID.3 Neo slår ID. Polo på økonomien.• Tesla FSD-chok: »Full Self-Driving« lynhurtigt godkendt i Danmark.• Norsk rækkeviddetest: BMW iX3 ruller 781 km i stor maratontest.• Kia PV5: Syvsæders elektrisk formbrød klar til priskrig mod ID. Buzz.• Audi Nuvolari: Tophemmelig hypersportsvogn med V8-hybrid og 1.001 hk.• Audi Q7: Ny generation dropper el og satser på diesel med V6-motor.• Renault Twingo: Billig bybil er et forfriskende indslag. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard Hansen See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 Std. 9 Min.
  7. Er det her Danmarks billigste privatleasing?

    5. Juni

    Er det her Danmarks billigste privatleasing?

    Renault Twingo lokker med usædvanligt billig privatleasing, men regnestykket er ikke helt så enkelt. I ugens Bilradio ser Christian Schacht og Jan Lang også på billige konkurrenter, VW Tourans farvel og et stærkt comeback fra Tesla. Kampen om de billige elbiler er blevet skarpere, og i denne uges Bilradio ser Christian Schacht og Jan Lang nærmere på det tilbud, der lige nu er Danmarks billigste privatleasing. Det handler først og fremmest om den nye elektriske Renault Twingo E-Tech Evolution, der lokker med lav månedlig ydelse og lav udbetaling. De taler også om BYD Dolphin Surf Boost, der har større batteri, længere rækkevidde og en skarp leasingpris, og om Opel Grandland, hvor importøren har sænket prisen markant og samtidig fundet et gammelt modelnavn frem igen som kampagnevariant. Resten af ugens emner i Bilradio: Auf Wiedersehen, VW Touran: Den praktiske familiebil takker af efter 24 år, og de ser på det rødglødende brugtmarked. Cupra Tindaya: Den vilde konceptbil med Batmobil-udtryk er officielt godkendt til produktion. Bilsalget i maj: Elbilerne sætter rekord, og Tesla er tilbage på førstepladsen. Top 20: Overblikket over de mest solgte bilmærker i Danmark lige nu. Cadillac Lyriq: Den oversete amerikanske luksus-elbil lander i Danmark via parallelimport. Peugeot E-408: En fransk elbil dukker op på Bilbasen uden om den danske importør. Testgaragen: De fælder dom over den dristige Toyota C-HR+ som elbil. Lytterspørgsmål: Ny elbil skal erstatte den gamle Clio-stationcar. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard Hansen See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 Std. 4 Min.
  8. BMW’s fremragende elbil lander til en overraskende pris

    29. Mai

    BMW’s fremragende elbil lander til en overraskende pris

    Den nye BMW iX3 har allerede fyldt godt i bilsnakken i år. Nu bliver den endnu mere interessant. I denne uges Bilradio taler Christian Schacht og Jan Lang om den nye iX3 40, som bliver den billigste udgave af BMW’s nye elektriske SUV. Den får baghjulstræk, 320 hk og en officiel rækkevidde på op til 628 kilometer. Det lyder måske som en klassisk basisudgave, hvor man har pillet pynten af juletræet. Men her er der stadig masser af bil tilbage. Samtidig lander prisen lavere, end mange havde ventet. Pointen er, at mange danskere næppe har brug for firehjulstræk eller topudgaven. Derfor kan iX3 40 meget vel blive den model, der rammer flest. Ferrari går på strøm Bilradio vender også den første rigtige elbil fra Ferrari. Den hedder Ferrari Luce, og den har allerede sat ild til både fans, investorer og kommentarfelter. På papiret er den helt vanvittig. Fire elmotorer, 1.035 hk, 0-100 km/t på 2,5 sekunder og en topfart på over 310 km/t. Batteriet er på 122 kWh, og rækkevidden er over 500 kilometer. Men spørgsmålet er ikke kun, hvor hurtigt den kører. Det handler også om, hvorvidt en Ferrari uden benzinmotor stadig føles som en Ferrari. Og så er der diskussionen om bilens pudsige design. Det taler Bilradio også om • Lexus RZ350, Kia EV5 og status på brugtbilmarkedet. • Alpine åbner i Danmark. • Mercedes-AMG GT 4-Door Coupé kommer som rendyrket elbil. • Fiat Grizzly bliver næste store model i Panda-familien. • Clever hæver priserne og tester V2X-teknologi med Polestar. • I testgaragen står Toyota Aygo X Hybrid. • Der er også lytterspørgsmål. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard Hansen See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 Std. 12 Min.

Info

Jyllands-Posten præsenterer Bilradio, en podcast om biler. Hver uge giver værten Christian Schacht dig de mest interessante nyheder, tager aktuelle emner op og vurderer bilerne i testgaragen. Spørgsmål til Bilradio: biler@jp.dk

Mehr von Jyllands-Posten

Das gefällt dir vielleicht auch