18 Folgen

START SNAKKEN er Sex & Samfunds podcast til forældre, som ønsker input til vigtige (og til tider svære) emner, som de skal forholde sig til og tale med deres børn og teenagere om. Det kan være alt fra porno, køn og pubertet til krænkelser på nettet og adfærd på sociale medier.

START SNAKKEN Sex & Samfund

    • Kinder und Familie

START SNAKKEN er Sex & Samfunds podcast til forældre, som ønsker input til vigtige (og til tider svære) emner, som de skal forholde sig til og tale med deres børn og teenagere om. Det kan være alt fra porno, køn og pubertet til krænkelser på nettet og adfærd på sociale medier.

    Start Snakken #18 - Seksualundervisning

    Start Snakken #18 - Seksualundervisning

    I år er det 50 år siden, at seksualundervisningen blev obligatorisk i den danske folkeskole. 

    Snakken om blomsten og bien, pubertet og prævention er bare en håndfuld af emner, som man typisk forbinder med seksualundervisning. 

    Men i dag handler seksualundervisning også om grænser og følelser og moderne temaer som fx billeddeling på de sociale medier.
    Men hvad dækker seksualundervisning egentlig over, og hvordan står det til i dag ude i klasselokalerne?  
    I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om seksualundervisning, og vi snakker med Helle om, hvilken rolle man som forældre har, når ens børn skal have seksualundervisning.

    Derudover fortæller teamleder i team Uddannelse og Pædagogik hos Sex & Samfund, Anne Wind, om hvad det er for nogle spørgsmål, der fylder hos vores børn, og hvilke udfordringer der stadig er i folkeskolen med seksualundervisning. 
    Velkommen til START SNAKKEN!
    Medvirkende: 
    Helle, forælder til to piger på 16 og 22 år og en dreng på 19 årAnne Wind, teamleder i team for Uddannelse og Pædagogik hos Sex & Samfund Vært: Emilie Haaber
    Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber

    Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre

    • 27 Min.
    Start Snakken #17 - Normer i folkeskolen - køn og seksualitet

    Start Snakken #17 - Normer i folkeskolen - køn og seksualitet

    Normer hjælper os til at navigere i samfundet og forstå, hvordan verden hænger sammen – og oftest tænker vi slet ikke over, at de er der. 

    Men når vi taler om køn og seksualitet, så findes der stadig mange normer, som tager udgangspunkt i det heteroseksuelle, og køn er to lukkede kasser, som afhænger af dine kønsdele. 

    Det kan betyde, at særligt unge LGBT+ personer mistrives - fx i folkeskolen, hvor heteronormativitet og kønnede fordomme for mange er hverdagskost.

    Men hvordan oplever børn og unge normer i folkeskolen? Og hvad kan man som forældre gøre for at sikre bedre undervisning og trivsel for de unge? 
     I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om normer og repræsentation i folkeskolen og undersøger, hvorfor normer betyder noget for vores trivsel. Vi taler med elev Caroline på 16 år om, hvordan det er at være elev i den danske folkeskole, og hvordan hun oplever samtalen om køn og seksualitet.
    Derudover fortæller Michael Bjerring, der er lærerstuderende og ellers kendt som aktivist under sin dragkarakter Mizz Privileze, om hvad det er for nogle udfordringer, der er i folkeskolen, og hvordan du som forældre kan være med til at skabe et mere inkluderende klasserum for dine børn.

    Velkommen til START SNAKKEN!
    Medvirkende: 
    Caroline 16 år, elev Michael Bjerring, lærerstuderende og aktivist / Mizz Privileze Vært: Emilie Haaber
    Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber

    Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre

    • 32 Min.
    Start Snakken #16 - Penis (Kønsdele pt. 2)

    Start Snakken #16 - Penis (Kønsdele pt. 2)

    Vores forhold til køn, krop og seksualitet hænger uløseligt sammen med vores forhold til kønsdele. Mens vulvaen ofte ses som det skjulte kønsorgan, så opfattes penissen som synlig og alment kendt uden tabu. 
    Men hvorfor er penissen umiddelbart mere synligt kønsorgan end vulvaen, og hvilke udfordringer og tabuer knytter sig alligevel til penis?

    I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om tissemænd, pikke og penisser og undersøger vores forhold til penis som kønsorgan. Vi taler med forælder Mia om, hvordan det er at være på sidelinjen, når ens barn opdager sin tissemand og begynder at stille spørgsmål.

    Derudover fortæller Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund, om hvad det er for nogle myter, som vores børn bliver mødt med, når de skal lære deres kønsorgan at kende, og om at få et godt forhold til deres køn, krop og seksualitet.

    Velkommen til START SNAKKEN!
    Medvirkende: 
    Mia, forælder til fire børn mellem 3 og 12 år - alle med penisserLene Stavngaard, national chef hos Sex & SamfundVært: Emilie Haaber
    Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber

    Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre
     

    • 25 Min.
    Start Snakken #15 - Vulva (Kønsdele pt. 1)

    Start Snakken #15 - Vulva (Kønsdele pt. 1)

    Vores forhold til køn, krop og seksualitet hænger uløseligt sammen med vores forhold til kønsdele. Vulva, eller det, som vi plejer at kalde for det kvindelige kønsorgan, er gennem historien blevet glemt, usynliggjort og tabuiseret, og det påvirker både kvinders kropsglæde, sexliv og selvbillede.
    Men hvorfor er vulva usynlig, og hvordan støtter vi vores piger til at opleve kropsglæde og ikke føle skam ved deres underliv?
    I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om tissekoner, fisser og vulvaer og undersøger, hvorfor vulvaen også kaldes for det usynlige kønsorgan. Vi taler med forælder Katrine om, hvordan det er at være på sidelinjen, når ens barn opdager sin tissekone og begynder at stille spørgsmål.

    Derudover fortæller Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund, om hvad det er for nogle myter, som vores børn bliver mødt med, når de skal lære deres kønsorgan at kende, og om få et godt forhold til deres køn, krop og seksualitet.

    Velkommen til START SNAKKEN!
    Medvirkende: 
    Katrine, forælder til Aksel på 7 og Karla på 10 år Lene Stavngaard, national chef hos Sex & SamfundVært: Emilie Haaber
    Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber

    Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre

    • 27 Min.
    Start Snakken #14 - Menstruation

    Start Snakken #14 - Menstruation

    Halvdelen af jordens befolkning har menstruation, og det er helt normalt og naturligt, ja faktisk et sundhedstegn. Men for mange er menstruationen en svær størrelse, som ofte er forbundet med noget negativt og skamfuldt – og i værste tilfælde, noget klamt.
    Men hvor kommer skammen om menstruationen fra, og hvad kan man gøre som forældre, når ens børn måske begynder at menstruere?

    I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om menstruation, bind og tamponer og hvorfor det værste, der kan ske er at bløde igennem. Vi taler med forælderen Marianne om, hvordan det er at være på sidelinjen, når ens barn får sin menstruation.

    Derudover fortæller Maria Buhl, der er pædagogisk medarbejder hos Sex & Samfund, om hvad det er for nogle spørgsmål, der fylder hos vores børn, og hvordan man kan støtte sit barn uden at overskride dets grænser, når vi skal tale om menstruation.

    Velkommen til START SNAKKEN!
    Medvirkende: 
    Marianne, forælder til en dreng på 11 og to piger på 9 og 16 år Maria Buhl, pædagogisk medarbejder hos Sex & SamfundVært: Emilie Haaber
    Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber

    Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre

    • 27 Min.
    Start Snakken #13 - Onani

    Start Snakken #13 - Onani

    Trille ært. Skrælle bananen. Kært barn mange navne.

    Onani er en naturlig del af seksualiteten, og langt de fleste har prøvet at onanere. Alligevel er det noget af det allermest skamfulde og tabubelagte, og vi taler helst ikke om det.

    I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om onani, om børns seksualitet og de svære samtaler, når man som forælder er vidende til sit barns første skridt ind i den voksne seksualitet. Jeg taler bl.a. med forælder Vivian om, hvordan det er at være på sidelinjen, når ens barn finder ud af, at onani er spændende.

    Derudover fortæller Freja Mannov Olsen, der er pædagogisk medarbejder hos Sex & Samfund, om hvad det er for nogle spørgsmål, der fylder hos vores børn, og hvordan man kan støtte sit barn uden at overskride dets grænser, når vi skal tale om onani.

    Velkommen til START SNAKKEN!
    Medvirkende: 
    Vivian, forælder til tre børn mellem 13 og 19 år Freja Mannov Olesen, pædagogisk medarbejder hos Sex & SamfundVært: Emilie Haaber
    Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber

    Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre

    • 24 Min.

Top‑Podcasts in Kinder und Familie

CheckPod - Der Podcast mit Checker Tobi
Bayerischer Rundfunk
Figarinos Fahrradladen - Der MDR Tweens Hörspiel-Podcast für Kinder
Mitteldeutscher Rundfunk
Lachlabor - Lustiges Wissen für Kinder zum Miträtseln
Bayerischer Rundfunk
Tierisch menschlich - Der Podcast mit Hundeprofi Martin Rütter und Katharina Adick
RTL+ / Martin Rütter, Katharina Adick / Audio Alliance
Familie Verstehen: Gewaltfreie Kommunikation für Eltern
Kathy Weber
Hebammensalon
Kareen Dannhauer, Sissi Rasche | Studio Trill