Alderbedst

Betina_Liliendal/Lis_Petersson

ALDERBEDST - en debat-podcast hvor vi; Betina Liliendal og Lis Petersson, drøfter forhold i arbejdslivet for alle os over 50 år. I episoderne forsøger vi at blande kortene: Viden - erfaring - forskning - cases...  Vi har begge vores gang i det danske erhvervsliv – altså ude i virkeligheden, hvor medarbejdere og ledere skal finde vejen sammen i mellem fakta, myter og fordomme om aldring og om hvordan de forskellige generationer arbejder bedst muligt sammen. Vi er aktive debatører på diverse online platforme og ikke mindst gennem vores konsulentopgaver, foredrag og artikler. Du kan finde flere oplysninger om os og vores virke her: https://www.liliendal.dk/ https://www.etlivefter60.dk/ Hvis du vil i kontakt med os: Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af ALDERBEDST eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os. https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/ https://www.linkedin.com/in/lispetersson/

  1. 26 JAN

    Nr. 62. Starten på arbejdslivet: Unge i den første fase af arbejdslivet

    Nyt år, nyt fokus: Velkommen til arbejdslivets sværeste overgang Velkommen til en ny æra for ALDERBEDST. I 2026 udvider vi horisonten. Hvor vi tidligere stillede skarpt på arbejdslivet efter de 50, anerkender vi nu, at det moderne arbejdsliv ikke er en lineær rejse, men en serie af flydende faser. Vi bygger videre på indsigterne fra bogen IKKE KUN ÉT ARBEJDSLIV og dedikerer året til at folde alle arbejdslivets kapitler ud. I denne episode starter vi ved... starten. Vi zoomer ind på START-fasen. Det øjeblik, hvor man går fra at være studerende eller elev til at træde ind i sit første rigtige "voksenjob". Det ligner måske bare et punkt på CV'et, men psykologisk er det en monumental overgang – en såkaldt liminal fase – hvor en gammel identitet skal afvikles, og en ny skal bygges op. Dagens episode dykker ned i statistikkerne, fordommene og – vigtigst af alt – løsningerne. Vi ser på, hvorfor onboarding handler om meget mere end adgangskort og IT-systemer, og hvorfor relationer slår struktur, når den unge skal lande godt.  I episoden kan du møde:Gitte Xenia Rymark, ledelses- og læringskonsulent. Hun giver os det psykologiske perspektiv på overgangen og forklarer, hvorfor unge ofte mangler et "pædagogisk faldunderlag", når de rammer arbejdsmarkedet, og hvorfor noget der i virkeligheden er usikkerhed, kan ligne dovenskab for de udenforstående.Emilie Rath, Head of Talent & Recruitment hos Kemp & Lauritzen. Hun deler erfaringer fra virkelighedens verden med fokus på lærlinge. Hør om deres arbejde med mentorer, og hvorfor anerkendelse faktisk virker adfærdsregulerende.  Vi diskuterer også:Forskellen på lærlingen, der skal finde sin plads i faget, og studentermedhjælperen, der bruger jobbet til at undersøge om branchen eller organisationen duer for dem.Hvorfor feedback og tydelige rammer er den bedste kur mod unges usikkerhed.Hvordan vi som arbejdspladser griber de unge, der står uden for både job og uddannelse.Lyt med, når vi tager hul på det første kapitel i det lange arbejdsliv. Det handler ikke om at sænke barren, men om at bygge broen stærkere. Har du input? Så vil vi glæde os til at høre dine tanker om de nye livsfaser. Find os på LinkedIn, og giv gerne podcasten en anmeldelse, der hvor du lytter.   Hvis du vil vide mere fra denne episode:  https://www.linkedin.com/in/gittexeniarymark/   https://www.linkedin.com/in/emilie-rath/    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=56648    https://www.ae.dk/analyse/2024-06-rekordmange-studenter-er-uden-uddannelse-og-rekordernes-tid-er-naeppe-forbi   https://dea.nu/nyheder/unge-tager-flere-sabbatar/   https://www.vellivforeningen.dk/media/xjujpplk/undersoegelse-foerste-job.pdf   https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=51517

    1h 11m
  2. 15/12/2025

    Nr. 61. Fra konferencen "Syn på seniorer - hvad betyder alder på arbejdsmarkedets".

    I denne episode tager vi dig med helt ind i maskinrummet for det danske senior-arbejdsliv. Vi har nemlig været med både fysisk og via livestream til konferencen “Syn på seniorer: Hvad betyder alder på arbejdsmarkedet?” på Christiansborg. Det blev en eftermiddag spækket med dugfriske data, politiske debatter og ny forskning, der udfordrer vores forestillinger om alder. I episoden vender vi blandt andet disse highlights fra konferencen: Aldersnormer: Hvor går grænsen for, hvornår man er "for gammel"? Christian Albrekt Larsen, der er professor på Aalborg Universitet, præsenterede tal, der viser, at befolkningens mentale aldersgrænse desværre står stille. Bias i rekruttering: Hvorfor fravælges ældre ansøgere? Rasmus Tue Pedersen,  professor ved Det nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE) forklarede, hvorfor alder fylder mere end køn og etnicitet – og gav konkrete tips til seniorernes CV. Kultur betyder mere end alder: Helle Holt, der er seniorforsker fra VIVE, gjorde os klogere på, hvorfor arbejdspladskulturen ofte betyder mere for end dåbsattesten for om seniorerne trives – og bliver hængende på en arbejdsplads. STORE NYHEDER FOR 2026 Vi løfter også sløret for fremtiden i ALDERBEDST. I 2026 udvider vi nemlig horisonten og tager udgangspunkt i vores bog "Ikke kun ét arbejdsliv". Glæd dig til et nyt format med fokus på de 7 livsfaser, der former det moderne menneske – fra start til slut. OBS! Og så har vi en særlig julegave til dig, der lytter med og er rap på tasterne. Eksklusivt for dig, har vi et tilbud, der gælder indtil d. 24. december... Du får tilbuddet sidst i episoden... selvfølgelig...    Hvis du vil vide mere:   Konferencen beskrives her: https://www.vive.dk/da/undersoegelser-i-gang/arbejdsgiveres-syn-paa-aeldre-ansoegere-0dx4j0vo/   Optagelse af live streamet: https://www.vive.dk/da/centre-og-netvaerk/videnscenter-for-fastholdelse-af-seniorer-paa-arbejdsmarkedet/livestream-syn-paa-seniorer-hvad-betyder-alder-paa-arbejdsmarkedet/     Rapporten om aldersnormer: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/806236798/ONLINE_Hvorn_r_er_man_for_gammel_til_arbejde_og_for_ung_til_pension.pdf     Bias i rekruttering https://www.vive.dk/da/udgivelser/arbejdsgiveres-syn-paa-aeldre-ansoegere-lxmp2e5x/     Christian Albrekt https://vbn.aau.dk/da/persons/albrekt/ Rasmus Tue Pedersen https://www.vive.dk/da/medarbejdere/rasmus-tue-pedersen-d63pj4vz/ Helle Holt https://www.vive.dk/da/medarbejdere/helle-holt-r6nj882l/ https://www.vive.dk/da/medarbejdere/rasmus-tue-pedersen-d63pj4vz/   Hvis du vil i kontakt med os: Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os. https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/ https://www.linkedin.com/in/lispetersson/

    33 min
  3. 01/12/2025

    Nr. 60. For gammel til folkeskolen? Om alderisme i folkeskolen. Gæst Theresa Anholm, Seniorkonsulent i Københavns Kommune.

    Vi mangler lærere i folkeskolen. Big time. Alligevel viser nye tal, at vi glemmer at tale med dem, der har mest erfaring. Denne episodes gæst er Theresa Anholm, der i dag er seniorkonsulent i Københavns Kommunes Socialforvaltning, hvor hun arbejder med at udvikle indsatser og koncepter, der styrker seniorers muligheder for et langt og meningsfuldt arbejdsliv. Men vores samtale med hende handler om hendes speciale – der er fra juni 2025 – hvor hun undersøgte arbejdslivet for lærere på 60+. Her kommer hun blandt andet frem til at 94% af lærere over 50 år aldrig har haft en seniorsamtale, selvom de har ret til det. Og det fører til en tanke om hvorvidt nogle af de lærere, der stopper med at arbejde, når de er i 60’erne, måske ville være fortsat, hvis nogen havde interesseret sig for at tale med dem om det. Vi taler blandt andet med Theresa om alderismens ansigter; hvordan den findes strukturelt, mellem kolleger og internt i os selv. Og om det paradoksale i, at folkeskolen i den grad mangler uddannede hoveder samtidig med at ingen interesserer sig for at beholde dem de allerede har.  Vi taler også om begreber som ældrebyrde og ”55plus” – om at fokusere på ressourcer i stedet for alder. Og til sidst om den signalværdi der er overfor de unge – som Theresa selv – i at behandle seniorerne med respekt.     Hvis du vil vide mere: Find Theresa Anholm her: https://www.linkedin.com/in/theresa-anholm-57a478251/   Læs mere om specialet her: https://egv.dk/projekter/alderisme-arbejdsliv-og-seniorrettigheder-med-saerligt-fokus-paa-folkeskolelaerere-60/   Hvis du vil i kontakt med os: Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os. https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/ https://www.linkedin.com/in/lispetersson/

    45 min
  4. 17/11/2025

    Nr. 59. Seks virksomheder står bag initiativet "Seniorløftet". Dagens gæst er kommunikationschef hos IKEA Lizanette Holm

    En håndfuld store danske virksomheder er gået sammen om et ”Seniorløfte”. Manglen på arbejdskraft er en af de største udfordringer, vi står over for i Danmark. Ifølge Dansk Erhverv vil danske virksomheder mangle 130.000 medarbejdere i 2033. En del af løsningen findes blandt landets seniorer, og det er baggrunden for, at PFA, Danfoss, Ikea, Salling Group, Coop og Rambøll har lanceret initiativet ”Seniorløftet.” Seniorløftet er både et budskab til omverdenen og en praktisk ramme: Virksomhederne erkender, at seniorer er en afgørende ressource – og at det kræver nye strategier, kulturændringer og fleksible løsninger at gøre det attraktivt for dem at blive. Ikea er i forvejen kendt for at prioritere diversitet blandt sine medarbejdere, og nu skal der et særligt fokus på aldersdiversiteten, fortæller kommunikationschef Lizanette Holm i denne episode. Vi taler blandt andet om de tre elementer, der er inkluderet i løftet, nemlig at virksomhederne skal: Udvikle strategier, der realiserer potentialet blandt seniormedarbejdere og giver dem mulighed for at arbejde længere end folkepensionsalderen.   Evaluere og følge op på konkrete indsatser, der styrker fastholdelsen af seniorer.  Dele erfaringer og resultater, så andre virksomheder kan lade sig inspirere.     Men vi taler også om hvordan der skal arbejdes med kulturen i virksomheden, og hvordan seniorerne i dag er repræsenteret i Ikeas diverse medarbejderstab. Og det er måske ikke som du troede…   Hvis du vil vide mere: Find Lisanette Holm her: https://www.linkedin.com/in/lizanette-gydegaard-holm-82894a15/ Læs mere om Seniorløftet her: https://www.pfa.dk/news-archive/2025/07/02/06/57/seniorloeftet/ Hvis du vil i kontakt med os: Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os. https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/ https://www.linkedin.com/in/lispetersson/

    34 min
  5. 03/11/2025

    Nr. 58. Bedst over 60. Gæst Sara Vergo, formand for DJØF

    Denne episode handler om kampagnen "Bedst over 60", som er en hyldest-kampagne, skabt for at sætte fokus på de succeser og den energi, seniorerne bidrager med på arbejdspladserne søsat tilbage i 2022 af DJØF – Dansk Jurist og Økonom Forbund. Men kampagnen er for alle – alle kan indstille og alle kan indstilles, og de kårede seniorer kommer fra alle kanter af det danske arbejdsliv. Vi er naturligvis stolte over, at 3 af vores tidligere gæster blev kåret: Birgitte Jallov, Per Storm og Iris Jakobsen (se link til hver enkelt af dem herunder).  Men bag hyldesten gemmer sig en barsk virkelighed, som vi diskuterer med dagens gæst Sara Vergo, der er formand for DJØF. En ny analyse fra forbundets egen hånd, afslører nemlig, at alt for mange slides ned – fysisk eller psykisk – længe før pensionsalderen. Lyt med her til en skøn snak om også de større perspektiver af arbejdslivet i dag. Vi taler om stress-omkostningerne for samfundet - på 55 milliarder kr. om året. Og om hvordan mental nedslidning rammer bredt, og om hvorfor fleksibilitet og muligheden for at skifte spor er afgørende for alle – uanset om man er ung eller senior, akademiker eller ikke.    Hvis du vil vide mere: Find Sara Gundelach Vergo her: https://www.linkedin.com/in/saravergo/   DJØF’s analyse “Potentialer på arbejdsmarkedet: Hvordan arbejder vi, efter vi fylder 60 år?” kan downloades her: https://www.djoef.dk/om-djoef/presse/analyser   Se hvem der er “Bedst over 60” i 2025 her: https://www.djoef.dk/kampagner/bedst-over-60   Blandt dem, der er Bedst over 60 i 2025, finder du tre af vores gæster i tidligere episoder, nemlig:  Birgitte Jallov Nr. 24. Gejst og energi gennem hele arbejdslivet. Med gæst Birgitte Jallov.   Per Storm: https://www.spreaker.com/episode/nr-15-laeg-vaegt-pa-din-motivation-ikke-din-erfaring-nar-du-soger-job-gaest-per-storm--57428776   Iris Jakobsen: https://www.spreaker.com/episode/nr-17-yo-yo-pensionisten-gaest-iris-jakobsen--57890176   Hvis du vil i kontakt med os: Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os. https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/ https://www.linkedin.com/in/lispetersson/

    47 min
  6. 20/10/2025

    Nr. 57. Et sporskifte er mere end bare at skifte job. Gæst Berit Hvassum

    Hvad gør man, når det fag, man har bygget sin identitet og karriere på, pludselig forsvinder? Når den faglighed, man har brugt år på at mestre, ikke længere er efterspurgt? Det er virkeligheden for vores gæst, Berit Hvassum. I mange år arbejdede hun som fotojournalist og fortalte menneskers historier gennem sine billeder. Men da den teknologiske udvikling ændrede hendes branche for altid – ligesom den gjorde for typograferne i 80'erne og 90'erne – stod hun over for et uundgåeligt sporskifte. Et sporskifte er ikke bare et jobskifte. Det er en fundamental forandring, der både er en ydre handling og en indre rejse. Det er at forlade det velkendte og træde ind i en usikker mellemfase – en "liminal" tilstand, hvor man har sluppet én trapez, men endnu ikke grebet den næste. En fase fyldt med store spørgsmål: Hvem er jeg nu? Berits historie er en stærk fortælling om at tage ansvar for sit arbejdsliv for ikke at "visne bag skrivebordet". Hun fortæller om at turde lytte til sin mavefornemmelse, investere i sig selv med en ny uddannelse som pædagog og bruge sin livserfaring som en styrke. Og om hvordan et halvt år i Sydafrika blev det bedste i hendes liv – et bevis på, at nye eventyr ikke har en udløbsdato. Lyt til en inspirerende historie om nødvendighed, mod og om at genopfinde sig selv, selv når man skal overvinde praktiske barrierer som økonomi og tvivl. Links til dagens episode: Berit Hvassum: https://www.linkedin.com/in/berit-hvassum-7408105/ Scanza – organisationen, der formidler kontakt til bla. praktik i Sydafrika   https://www.facebook.com/scanzadk/about https://www.internshipicapetown.com/?fbclid=IwY2xjawNeBbBleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFoazRzdDFxaGp1UWVUUW5kAR7EiLnPFXmjIC4iXmhS7y_eLj5Gek4PObj5WLTwTZLGB9oZQkKFwKx1itxWtg_aem_qWxLPl2vbj9bz0nPGkZ66g     Hvis du vil i kontakt med os: Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os. https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/ https://www.linkedin.com/in/lispetersson/

    36 min

Ratings & Reviews

5
out of 5
6 Ratings

About

ALDERBEDST - en debat-podcast hvor vi; Betina Liliendal og Lis Petersson, drøfter forhold i arbejdslivet for alle os over 50 år. I episoderne forsøger vi at blande kortene: Viden - erfaring - forskning - cases...  Vi har begge vores gang i det danske erhvervsliv – altså ude i virkeligheden, hvor medarbejdere og ledere skal finde vejen sammen i mellem fakta, myter og fordomme om aldring og om hvordan de forskellige generationer arbejder bedst muligt sammen. Vi er aktive debatører på diverse online platforme og ikke mindst gennem vores konsulentopgaver, foredrag og artikler. Du kan finde flere oplysninger om os og vores virke her: https://www.liliendal.dk/ https://www.etlivefter60.dk/ Hvis du vil i kontakt med os: Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af ALDERBEDST eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os. https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/ https://www.linkedin.com/in/lispetersson/