Jeg ville mene, at have hørt samtlige afsnit af Arbejdstitel og min korte konklusion er, at det er den mest latterlige podcast der findes. Så på den baggrund er min egen troværdighed i den grad også på spil må man sige, at jeg stadig lytter til den. Det værste ved podcasten er hele overvurderet/undervurderet konceptet. Det gennemsyrer hele de to værters livsanskuelse, denne hot eller not tilgang, og det flugter også med ”ven af programmet” og ”venskabsbyer”. Det føles lidt som om man enten er med til fætter/kusine festen eller ikke - og potentielt en total taber i de to værters elitære udsyn til verden. Det elitære dyrker Oliver Enné især, men han er så snedig, at han krydrer det lidt med en lille fadøl eller så bliver han bims af for store vinglas - bare lige så vi ved, at han kan være lidt på pøblens side nogle gange. Da han i et afsnit nævnte duftlys som en perfekt værtsgave, var min verden lige ved at falde fra hinanden og en galoperende skilsmisse foranstående. Der er også meget snak om lækre hoteller, restauranter og hotspots ude i verdens metropoler, og de to værter kender alle vejnavne i både New York, London og Paris. Så hvis du er charter/camping-ferie-type, er det her nok ikke podcasten for dig. Der name droppes også uhyggelig meget i podcasten, så hvis du ikke er en del af den føromtalte fætter/kusine fest, vil du ikke ane, hvad fanden eller hvem der bliver snakket om. Podcasten er heller ikke noget for en fattigrøv – når snakken falder på designmøbler du aldrig har hørt, tøjmærker kun folk fra backstage showet på Copenhagen Fashion Week kender til. De to værter har således også en nærmest opdateret ønskesky, som vil sætte dig et par terminsydelser tilbage på dit realkreditlån, hvis du vil lege med i samme liga.
Intet er normalt eller basic, så er du advaret.
Så hvorfor lytter jeg dog til Oliver og Kristoffer her? Jeg er ca. 20 år ældre end de to charmetrolde og er vel nok draget af, hvordan generationen under mig tænker. Jeg var måske også selv sådan her engang – legede smart, gik i Prada jakkesæt og frekventerede byens dengang hotte restauranter. Der er sket SÅ meget siden og selvom jeg stadig følger godt med, er de to herrer på mange punkter langt foran mig….og det synes jeg er interessant. De sociale medier er også en forskel – på godt og ondt…især den flokmentalitet de skaber er jeg interesseret i at vide mere om og her kan Oliver og Kristoffer guide mig lidt ind i hovedet på en mand i 30’erne anno 2026.
Og så er vores verden også så alvorlig i dag, og selvom jeg nyder fordybelse og tankevirksomhed; lytter til mange podcast i denne genre, så har jeg også brug for at lytte til noget mere lidt let og dansende…fordi sådan er livet også.
Kram fra, Thomas
