51 episodes

På Bloom gør vor tids skarpeste forskere, filosoffer og kunstnere os klogere på universet, verden og os selv. Få nye perspektiver på naturen og videnskaberne. Læs mere på www.bloom.ooo.

Bloom Bloom – podcast om natur og videnskab

    • Science
    • 4.8 • 18 Ratings

På Bloom gør vor tids skarpeste forskere, filosoffer og kunstnere os klogere på universet, verden og os selv. Få nye perspektiver på naturen og videnskaberne. Læs mere på www.bloom.ooo.

    Learning from Le Guin – Kim Stanley Robinson & Kristian Leth

    Learning from Le Guin – Kim Stanley Robinson & Kristian Leth

    For mange er Ursula K. Le Guin en af de største science fiction-forfattere overhovedet, og i disse år opdager flere og flere de fantastiske verdener, der gemmer sig i hendes vilde og grænsesøgende forfatterskab. I år tog Bloom udgangspunkt i hendes fortælling ‘Større end riger og langsommere’, og i den anledning fortalte Kim Stanley Robinson om sin mentor og gode ven, der gik bort i 2018. Ursula K. Le Guins utopiske science fiction-fortællinger er på mange måder banebrydende i deres syn på alt fra køn til menneskets forhold til naturen, og hun har været pioner inden for den litterære udforskning af mange af de tematikker, som Robinson selv beskæftiger sig med i sit forfatterskab. Le Guin deler Robinsons forkærlighed for at bruge science fiction-genren som et laboratorium for vilde tankeeksperimenter og etiske overvejelser om menneskets forhold til andre arter, og hun taler direkte ind i nogle af vor tids mest presserende emner og største udfordringer. Det er derfor ikke underligt, at Ursula K. Le Guins forfatterskab oplever i disse år en enorm popularitet – både internationalt og i Danmark, hvor hendes værker i stigende grad bliver oversat og genudgivet. Lyt med i denne podcast, når Kim Stanley Robinson i samtale med med forfatter og Le Guin-fan Kristian Leth hædrer sin afdøde kollega, gode ven og et af de mest betydningsfulde forfatterskaber i sidste halvdel af det 20. århundrede.   Kim Stanley Robinson er en af verdens mest anerkendte science fiction-forfattere, bedst kendt for sin prisbelønnede Mars-trilogi. Hans romaner omhandler menneskets forhold til naturen, klimakrise og økologi. Han er ph.d. i engelsk litteratur fra University of California i San Diego og studerede i 1970’erne under forfatteren Ursula K. Le Guin. I 2020 udgav han klimaromanen ‘The Ministry for the Future’, og i maj er han aktuel med ‘The High Sierra: A Love Story’ – en stort anlagt fortælling om hans årlige vandringer i den amerikanske Sierra Nevada-bjergkæde. Kristian Leth er forfatter, musiker, radiojournalist og livslang science fiction-fan. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2002, har skrevet ni bøger, udgivet femten plader og bor i dag i New York.

    • 46 min
    Listening to Nature – Chris Watson

    Listening to Nature – Chris Watson

    Chris Watson er lydoptagelsernes Indiana Jones. Som øret bag David Attenboroughs mange naturprogrammer på BBC, har han tunet mikrofonen ind på alle tænkelige habitater og utænkelige arter verden rundt. Watson er en af verdens absolut førende skikkelser inden for dokumentariske feltoptagelser af naturens lyde – en pionér, der gennem årtier har udviklet og forfinet sin passion for at indfange lyde fra dyr, meteorologiske fænomener og uventede møder i og med naturen. Inden Watson i 1981 kom ind på sin løbebane med at dokumentere naturens lyde, var han som musiker med til at stifte banebrydende eksperimentalmusikgrupper som The Hafler Trio og Cabaret Voltaire i 1970’erne, der ofte siges at være blandt de mest indflydelsesrige og nyskabende tidlige elektroniske musikgrupper. Siden har han i forlængelse af sin naturdokumentariske praksis udgivet og skabt lydinstallationer, performances og soundscapes til blandt andet Tate Modern og Glastonbury Festival. I podcasten tager Watson os med på en lydlig tour de force rundt i verdens habitater – både over og under vandets overflade. Den er optaget i 2021 på Blooms minifestival i Aarhus. Chris Watson er lyddokumentarist, musiker og kunstner og en af verdens førende inden for optagelse af naturlyde. Han har blandt andet optaget lyde til en række af BBC’s naturdokumentarer og radioprogrammer, såsom David Attenboroughs ‘Life’- serie, som han har vundet flere BAFTA-priser for.

    • 59 min
    Mens solen brænder – Ida Marie Hede, Niels Erling & Lotte Andersen

    Mens solen brænder – Ida Marie Hede, Niels Erling & Lotte Andersen

    Alting er forbundet i kredsløb. Økologiske, økonomiske, kosmiske kredsløb. Vand stiger op på den ene side af kloden og falder som regn på den anden. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. d. 18 november har den vildtvoksende musikforestilling ‘MENS SOLEN BRÆNDER’ premiere på teater Sort/Hvid. Forestillingen handler om kredsløb og er blevet til i mødet mellem fire forskere og fire forfattere, der omsætter videnskabens pointer til ét samlet teatermanuskript. For hvordan forvandler vi videnskabelige erkendelser om verden til fortællestof, til dramatik, til teater? I denne udgave podcast vil forfatter og dramatiker Ida Marie Hede i samtale med teaterinstruktør Niels Erling fortælle om sit bidrag til deres kommende forestilling om verdens skrøbelige kredsløb – et bidrag, som hun har udviklet i dialog med videnskabsfilosof Rasmus Grønfeldt Winther. ‘MENS SOLEN BRÆNDER’ er en musikforestilling af AKT1, som får premiere på teatret Sort/Hvid i København i efteråret 2022. Forestillingen bliver til på baggrund af forskningsinspireret kunstneriske udvikling med følgende præmis: Fire forfattere møder fire forskere og omsætter de videnskabelige pointer til bidrag til et teatermanuskript. Foruden Ida Marie Hede bidrager Ursula Andkjær Olsen, Kaspar Colling Nielsen og Peder Frederik Jensen til ’MENS SOLEN BRÆNDER’ i samarbejde med en astrofysiker, en biolog og en geolog. Præsenteres i samarbejde med AKT1 – Danmarks lydteater og Sort/Hvid.

    • 36 min
    Korallernes verden – Maja Friis & Nils Bubandt

    Korallernes verden – Maja Friis & Nils Bubandt

    Verdens koralrev er blevet et af de mest gængse symboler på, at biodiversiteten er i krise. De store, undersøiske samfund er et af de eksotiske økosystemer, vi kender som hotspots for et væld af forskellige livsformer. Men menneskeskabte klimaforandringer og stigende havtemperaturer er i færd med at omforme koralrevene som habitat i såkaldte ’bleaching events’ – eller på dansk koralblegning, hvor revene dør og mister deres farver. I centrum for det hele står en symbiotisk relation. For koraller er en slags polypdyr, der lever af, at alger i deres hud laver fotosyntese, men symbiosen mellem koraller og alger ser ikke ud til at kunne klare verdenshavenes stigende temperaturer. Det har videokunstneren Maja Friis sammen med koralforskere fra Københavns Universitet opdaget og filmet helt tæt på i et varmeeksperiment under arbejdet med videoinstallationen ’Breathing Coral’. Lyt med i denne samtale, hvor Friis går i dialog om korallernes verden med antropologen Nils Bubandt, der forsker i det sociale liv omkring indonesiske koralrev. Spørgsmålet er: Hvordan kan kunsten bringe os – og forskningen – tættere på en forståelse af, hvad der foregår, når arter uddør? Maja Friis er videokunstner og dokumentarist. Hun har i samarbejde med en række koralforskere på Københavns Universitet skabt videoinstallationen ’Breathing Coral’, som i poetiske close-up-optagelser portrætterer korallerne og viser overraskende aspekter af deres symbiotiske samliv med alger.  Nils Bubandt er antropolog, professor på Aarhus Universitet og en af landets førende eksperter i det antropocæne. Han har igennem flere årtier lavet feltstudier i Indonesien og arbejder på den baggrund med det, han kalder en ’koralteori’ om det sociale liv, mennesker og andre arter har til fælles.  Moderator er idéhistoriker Steffen Krejberg Knudsen. Samtalen blev optaget den 21. september 2022 til arrangementet ’Symbiosens tidsalder’ i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.

    • 32 min
    Ven eller fjende – Sandra Breum Andersen & Peter Nejsum

    Ven eller fjende – Sandra Breum Andersen & Peter Nejsum

    Naturen er fuld af forbindelser, og mens nogle af dem er gode, er andre dårlige. Men hvor går grænsen mellem ven og fjende i vores sammenfiltrede verden? For hvor nogle organismer er fredelige og lader to arter drage nytte af hinanden i symbiotisk sameksistens, kan andre både snylte på, manipulere med og i værste fald dræbe deres vært. I denne podcast kan du høre om mikroberne i vores maver, og hvordan de både kan være gode og dårlige for os – eller med andre ord: hvornår de er såkaldte symbionter, og hvornår de er parasitter. Det virker lige til at kalde svampen, der forvandler myrer til zombier, en parasit. Men er det helt så ligetil med mavesækbakterien helicobactor pylori eller de piske- og spoleorm, som vi mennesker evolutionært set er vokset op med i maven? Hvor langt er der i grunden fra parasitisme til symbiose? Lyt med i denne podcast, hvor bakterieforskeren Sandra Breum Andersen og parasitforskeren Peter Nejsum dykker ned i de usynlige forbindelser, der findes og opretholder livet omkring os. Sandra Breum Andersen er evolutionsbiolog og lektor ved Center for Evolutionary Hologenomics på Københavns Universitet. Peter Nejsum er parasitforsker, klinisk specialist ved Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aarhus Universitet.  Moderator er idéhistoriker Steffen Krejberg Knudsen. Samtalen blev optaget den 21. september 2022 til arrangementet ’Symbiosens tidsalder’ i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.

    • 38 min
    Symbiose i evolutionshistorien – Tom Gilbert

    Symbiose i evolutionshistorien – Tom Gilbert

    Evolutionshistorien skal gentænkes. For evolution er ikke kun et spørgsmål om hver enkelt arts isolerede udvikling. Det er et spørgsmål om symbiose. I tidernes morgen, helt i bunden af livets træ, fandt en afgørende begivenhed sted: Forskellige encellede bakterier begyndte at leve i symbiose og blev over tid til flercellede organismer ved at den ene mikrobe blev indoptaget i den anden – enten fordi den ene blev spist eller levede som parasit. Der var symbiose fra første færd, helt ned på celleniveau. Det er først op gennem det tyvende århundrede, at der er opstået konsensus om symbiosens afgørende betydning for evolutionen, og i dette foredrag genfortæller historien om symbiosen med andre arter – helt tilbage fra de gamle grækere – og sætter den i perspektiv af den forskning, han aktuelt bedriver. For i dag ved vi, at samspillet med mikrober også er afgørende for mere komplekse organismers evolution. Vi mennesker er værtsorganismer formet af millioner af års samspil med mikroberne i vores maver, ligesom køer og gribbe ikke ville kunne fordøje græs og ådsler uden deres tarmbakterier. Vi har fået øjnene op for, at i vores samliv påvirker vi og mikroberne hinandens arvemateriale, og derfor skal vi tænke de såkaldte symbionter med. Vores bofæller er en afgørende del af vores evolutionshistorie, for som Gilbert siger: Vi har aldrig været alene. Tom Gilbert er evolutionsbiolog, professor ved Globe Institute på Københavns Universitet og centerleder på Center for Evolutionary Hologenomics, hvor han forsker i genetik og evolution med fokus på idéen om, at mikroorganismer har en afgørende betydning for deres værtsorganismers evolution. Foredraget blev optaget den 21. september 2022 til arrangementet ’Symbiosens tidsalder’, som blev til i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.

    • 27 min

Customer Reviews

4.8 out of 5
18 Ratings

18 Ratings

Top Podcasts In Science

Podimo, Videnskabsår22
Weekendavisen
Christian Fuhlendorff
Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen
Mark Lyng, Flemming D. Nielsen, Nikolaj V. Hansen
Weekendavisen

You Might Also Like

Weekendavisen
DR
Radio4
Podimo, Videnskabsår22
Vores Tid & 24syv
DR