bro fm bro

Roccamore har imponerende hurtigt slået igennem som landskendt støvle- og stiletmærke. Særtligt har de gjort sig bemærket ved at bevise at lækkert design og høj komfort sagtens kan gå hånd-i-hånd - men også ved deres dristige kommunikationsstrategi, hvor de ikke er blu for at tage stilling, udfordre eller ligefrem provokere.Bag succesen står designeren og entreprenøren Frederikke Antonie Schmidt, som jeg har haft glæden af at have med i bro fm-studiet.Skal vi forstå Frederikke og Roccamore, skal vi, ifølge Frederikke selv, tilbage til hendes barndom, hvor hun som enebarn til en hippiemor blev opfordret til selv at udforske sine grænser og meninger – og kæmpe for dem. Også når det er svært.En tilgang der har ledt hende både sydpå til Italien for at forfølge designerdrømmen og tilbage til Danmark igen som entreprenør.Lyt med, og hør Frederikke fortælle:* hvordan tilgangen i Roccamore trækker tråde til hendes egen barndom* om at finde sig selv og egen ledelsesstil* hvilket råd hun i dag ville ønske, hun kunne give til sig selv som nyudlækket iværksætter. 

De fleste husker nok bedst Alex Pedersen (https://www.linkedin.com/in/alexpedersenjfm/) fra dengang han fræsede over billedrør og landeveje som ungt, storvindende cykeltalent i 80’erne og 90’erne.I dag er cyklen parkeret i stativet foran Samn Forsyning i Horsens, mens Alex løser dagens opgaver fra direktørstolen.Det er her jeg fanger ham på telefonen til en snak om hans utraditionelle vej ind i det danske erhvervsliv og direktørrollen.For hvordan ender en professionel cykelrytter som direktør for et forsyningsselskab? Hvad har han, som ufaglært, lært om ledelse og hvad kan ledere lære af elitesporten?Lyt med og find ud af:* hvordan Alex var med til at ændre måden, man i dag leder et cykelhold på* hvad der overraskede Alex mest i overgangen fra cykelverdenen til det almindelige erhvervsliv* hvilke principper fra cykelverdenen han hhv. har holdt fast ved og givet afkald på.

Godt halvdelen af alle ledelsesansættelser mislykkes.Hvorfor står det så galt til?Jeg har, nysgerrig på problematikken, inviteret Henriette von Essen-Leise, direktør i Mercuri Urval, med i bro fm-studiet. I Mercuri Urval arbejder Henriette og hendes kollegaer med at matche ledere og virksomheder. Altså headhunting i folkemunde (eller executive search, som Henriette selv kalder det).Henriette er om nogen helt tæt på rekrutteringsprocesserne og den føromtalte problemstilling. Hvor tænker hun, at roden til problemet ligger? Og er der noget, vi kan stille op?Lyt med og blive klogere på:* hvorfor vi skal sætte tempoet ned, når vi rekrutterer* hvorfor både virksomheder og kandidater skal være mere modige* hvad en i Henriettes stol ser på, når hun kigger på CV’er.

De fleste har nok efterhånden hørt om de utallige muligheder, AI'en tilbyder. AI kan forbedre effektiviteten og produktiviteten. Den kan overtage rugbrødsarbejdet, så medarbejderen bedre kan bruge tiden på de værdiskabende opgaver. Og så kan AI sikre et godt fundament for beslutninger, fordi den kan analysere store datamængder hurtigere, end vi mennesker kan nå at overveje, hvad vi skal søge på.Og meget, meget mere.Det lyder jo alt sammen meget lovende og tillokkende. Specielt i en verden, der kører i så højt et gear, at vi selv har svært ved at følge med. Men er det for godt til at være sandt?Episodens gæst, Henrik Stenmann, som er selverklæret AI-evangelist og tidligere direktør i IHH Nordic, er ikke i tvivl. Glem snakken om utopier, AI er fremtiden:”Man kan gøre det, man plejer at gøre – bare endnu nemmere. Man kan i virkeligheden tale om, at man bliver udstyret med superkræfter”, fortæller han.Lyt med og bliv klogere på:* hvorfor det kan være en god ide at være bevidst uambitiøse, når vi arbejder med AI* hvorfor det er en dårlig ide, at ledere er dem, der ved mest om AI* hvorfor vi skal tage et skridt tilbage fra AI-redskaberne, når vi kaster os over arbejdet med dem.

Tiden er løbet fra de kortsigtede strategier og heltelederen.Skal vi gribe fremtiden og samtidig lande på benene, må vi gøre det i fællesskab - på tværs af fagligheder og sektorer. I hvert fald, hvis du spørger Anders Folmer Buhelt.Anders er akademidirektør for Akademiet for Social Innovation, hvor udvalgte ledere mødes for at søge løsningerne på samfundets helt store udfordringer. Som Anders forklarer, så handler det for akademiets medlemmer ikke om at bryde kompleksiteten ned, men derimod at blive i den. Dét som en anerkendelse af, at udfordringerne sjældent er simple, og at løsningerne, tilsvarende, heller ikke kan være det. Løsningerne kræver enorm båndbredde, og derfor har vi både brug for hinanden og en helt ny tilgang til ledelse.I sin grundessens handler det om at gøre den kollektive intelligens til kollektiv visdom, som Anders så fint udtrykker det.Lyt med i podcasten, og hør mere om:* tilgangen i Akademiet for Social Innovation  * hvorfor det er strengt nødvendigt, at vi træner de dybe samtaler* hvordan vi må gentænke lederrollen og derigennem selve magtstrukturen.

Generation Z, som generationen født mellem 1997 og 2010 bliver kaldt, får ofte en turi mediemøllen. De er blevet kaldt curlingbørn, forkælede og dovne. Det er voldsommepåstande om den generation, der i år 2025 vil udgøre 27 % af den globalearbejdsstyrke.Hvor tidligere generationer ofte blev i samme stilling i mange år, vil hver tredje medarbejder frageneration Z skifte job i løbet af et år. Som leder er man derfor nødt til atforholde sig åbent og nysgerrigt til den nye generation, hvis man vil fastholdedem på arbejdspladsen.I det hele taget nytter detikke at nedgøre andre generationer. Vi skal væk fra generationsKLØFT og i stedet skabe et generationsLØFT, som Emilia Van Hauen så fint formulerer det i sin nye bog om generation Z, ’Generationen, der skal redde verden’.Jeg har inviteret hende en tur forbi bro fm til en snak om, hvorfor vi insisterer på, at vores egengeneration har alle svarene. Og om, hvordan vi bedst leder generationen, derskal redde verden.