
39 episodes

Den Hvide Dame Den Hvide Dame
-
- History
-
-
4.8 • 754 Ratings
-
I Den Hvide Dame tager Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre fat i historierne om alverdens herregårde og slotte. Fra den første sten bliver lagt, henover gale baroner, onde herremænd, ulykkelige skønjomfruer konger og dronninger og frem til nu. Men vigtigst af alt, får du fortællingerne, frit fortolket, om alle de spøgelser, sagn og genfærd der, den dag i dag, hjemsøger disse historiske bygninger.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Lerkenfeldt
Den unge kvinde stak piben i munden på kraniet og sagde: "Vil du ryge Hr. Mads?"
Alle lo, men pludselig forstummede latteren og med ét var rædslen malet i ansigtet på dem alle, for det afpillede menneskekranium begyndte faktisk at ryge...
Lerkenfeldt gods er gammelt som tiden selv og det udmærker sig ved at det i høj grad har tilhørt ikke adelige familier.
Således var det ejet af Niels Clemmentsen, en ufri mand som nåede de højeste embeder i kongeriget, men måtte se det hele blive taget fra ham af en misundelig adel i rigsrådet.
Velkommen til Lerkenfeldt.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information. -
Sønderskov
Ladefogeden rettede med dirrende hænder muskedonneren mod kvinden som nærmest svævede hen over gårdspladsen imod ham. Han trykkede på aftrækkeren – ”klik”.
Han ladede skydevåbnet endnu en gang og trykkede af mod kvinden, som nu var kommet endnu tættere på den bange mand – ”klik”. I ren panik smed han muskedonneren imod kvinden, som nu ikke længere var at se. Hun var forduftet som dug for solen.
Sønderskov Herregård har lagt mure til alt fra hekseprocessor til storsvindlende adelsmænd og i området omkring den gamle bygning, vælter oldtiden op af jorden. Ikke bare som de største guldskatte i Danmarkshistorien, men også genstanden som måske kan ændre selvsamme Danmarkshistorie for altid.
Velkommen til Sønderskov Herregård!
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information. -
Bratskov
Hun bøjer sig ned over dig og med isnende kulde, ånder hun dig langsom i ansigtet mens hun stirrer på dig, med sine døde øjne. Du mærker uroen i rummet og vender dig om på den anden side. Men jomfru Katrine følger med. Hun strækker sig bare længere og ånder på dig med sin kulde fra den anden side. De isblå øjne holder et fast blik på dig og hele rummet emmer af kulde og ubehag.
Bratskov Herregård i det smukke Nordjylland nær ved Jammerbugten har mange år på bagen, faktisk så mange at man ganske enkelt ikke ved hvor gammelt det er.
I over 300 år sad den sammen familie som herrefolk på stedet indtil det i 1500-tallet kom på nye, men velkendte adelsslægters hænder.
Herregården har set lidt af hvert og med en historie der indeholder alt lige fra dygtige landmænd, henover driftige bygherrer, til ulykkelige indespærret kvinder med hekseanklager hængende over hovedet, så skriver Bratskov Herregård sig ind i Danmarkshistorien, som en af vores absolutte perler.
Velkommen til Bratskov Herrergård.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information. -
Sønderborg slot
Der burde ikke være nogen på det gamle slot. Alle museumsgæsterne var for længst gået og vagten havde tjekket alle rummene, så hvordan pokker kunne han høre gråd inden fra det gamle tårnværelse.
Langsomt åbnede han døren og nu så han at der over ved den gamle buldrende pejs, som ikke havde været tændt i årevis, sad en kvinde med ryggen til ham og børstede sit lange hår.
”Slottet er lukket, du kan ikke være her og hvordan har de fået tændt op i pejsen?” sagde kustoden med en let bævrende stemme. Kvinden fortsatte med at græde og børste håret, som om hun ikke havde hørt ham. Han gik et skridt nærmere og nu frøs hans blod til is, for han kunne se flammerne i pejsen igennem den grædende kvinde…
Sønderborg Slot er måske et af Danmarks mest konfliktfylde slotte, da det siden tidernes morgen har ligget på det evigt omdiskuteret grænse til Tyskland. Valdemar Den Store byggede det. Christian d. 2 sad til fange der og Dronning Dorothea elskede det. Jo den gamle kolos har en del historier at berette. Så læn dig tilbage med Den Hvide Dame når vi slår dørene op til Sønderborg Slot.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information. -
Sæbygaard
Den unge pige vågnede med følelsen af, at hun ikke var alene i soveværelset. Hun blinkede lidt med øjnene og da pupillerne havde vænnet sig til mørket, så hun nu at hendes først antaget følelse var rigtig. For lige ved siden af sengen stod en høj kvinde iført en gammeldags pibekrave med ryggen til hende. Hun hævede højre arm op over hovedet og den unge pige kunne nu se at hun havde en lang kniv i hånden og i næste nu farede den nedad med rasende fart i et dræbende hug.
Sæbygård i det smukke Vendsyssel, blev i første omgang kendt som Stygge Krumpens lysthus, hvor han fornøjede sig med alt det en kirkens mand ellers har givet afkald på.
Men som tiderne gik, fik den gamle herregård en hel del prominente ejere, mange af dem havde titlen ”søhelt” på deres cv.
Men også benhårde kvinder med sans for drift og urgamle adelsfamilier har været med til at gøre Sæbygård til den historiske perle det er i dag.
Velkommen til Sæbygård.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information. -
Dronninglund Slot (sommerspecials)
Stygge Krumpen smilte et anstrengt smil og nikkede til en af sine mænd som trak den unge nonne Kirsten frem i lyset fra faklerne. Hun var aldeles rædselsslagen og tårer løb ned af kinderne på hende.
I næste nu rev hendes tilfangetager hendes kjole op i ryggen, så ryggen blev blottet.
”De er ingen Guds mand biskop!” råbte priorinden, forsvind herfra og lad pigen gå.
Derefter regnede slagene ned over den unge nonne…
Helt tilbage til 1250 og måske endda før, blev Dronninglund Slot opført som et nonneklostre og hed dengang Hundslund Kloster, men efter reformationen gjorde de kongelige og adlen deres indtog og snart kunne Dronninglund Slot huse alt lige fra ondskabsfulde bondeplagere, innovative herremænd og vaskeægte dronninger.
Men når mørket falder på og alt tilsyneladende ånder fred, så høres tunge trine på trappen og en mystisk gammel dame går hvileløst rundt i de gamle klostergange.Velkommen til Dronninglund Slot.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Customer Reviews
VIld begejstring
Har lige opdaget denne perle af en historie podcast. Kan kun sige at jeg glæder mig til at lytte til de heldigvis mange mange epsoder, der ligger og venter på mig nu. Tak til værterne for at bruge tid på at indsamle og fortælle om legender, skrøner, fakta og fiktion i den danske historie,
Super spændende
Super spændende podcast serie. Jeg har først opdaget jer her et halvt år efter sidste afsnit. Mon der kommer flere? Da jeg har hørt hele serien på den sidste måneds tid😉.
Den hvide dame
Den bedste podcast ever