Detailchefens Dilemma

‘Detailchefens Dilemma’ går tæt på nogle af de store, aktuelle temaer, der sætter dagsordenen i detailbranchen – fra AI til toldtrusler og rekruttering, fra e-eksport til discountbølge og presset fra kinesiske platforme. I hver episode stiller vi skarpt på tre dilemmaer: Et branchedilemma, et ledelsesdilemma og et personligt dilemma – hver gang i selskab med en topchef fra detailbranchen med problemstillingen inde på livet. Alt sammen for at blive klogere på branchen, toplederen og mennesket bag.

  1. 19 MAR

    Brødre byggede webshop fra bunden og solgte den for trecifret millionbeløb – nu er de i gang igen

    Erik og Kasper Buus Larsen var teenagere, da de begyndte at sælge cykeludstyr fra Hadsund. Det endte med at blive til webshoppen Cykelgear, der i 2021 blev solgt til den hollandske kapitalfond Foremann Capital for et trecifret millionbeløb. I ugens podcast fortæller brødrene om, hvordan Cykelgear gik fra hobbyprojekt til millionforretning, men også en udmattende iværksætterrejse, der til sidst førte til et exit. "Der gik nærmest et år, før vi var normale oven i hovedet igen," siger Kasper Buus Larsen om tiden efter salget.  "Vi vågnede midt om natten med sved på panden og overvejede, om alle pakker var kommet med, og om vi havde svaret en kunde. Så vi havde måske også kørt den et år eller to for længe." De fortæller også om, hvorfor de efter et par års pause nu er vendt tilbage til rødderne og har åbnet webshoppen Norfyr, der sælger basistøj til mænd, der gerne vil være ordentligt klædt på uden at skulle forholde sig til mode. "Det kan jo være det eneste, vi kan," som de siger med et grin. Men hvorfor vender man tilbage til pakkebordet, når man egentlig ikke behøver at arbejde? Er det et hobbyprojekt eller en ambitiøs toer, de har sat i søen? Hvordan har markedet ændret sig, og hvad vil de gøre anderledes i dag? Lyt med og få svarene i denne uges episode. Vært på 'Detailchefens Dilemma' er Louise Reseke, redaktør på DetailWatch, og den er produceret af Camille Bloch Ravn for Watch Medier. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    36 min
  2. 12 MAR

    Direktør har 32 AI-agenter ansat: "Du kan erstatte 90 procent af alle roller i alle virksomheder med kunstig intelligens i dag"

    Kunstig intelligens er ved at ændre onlinehandlen, og det seneste år er AI-agenter blevet udråbt som det næste store kvantespring. Hos danske Firtal Group er udviklingen allerede i gang. Virksomheden, der står bag webshops som Helsebixen, Made4Men og Well, har siden 2022 arbejdet målrettet med AI. Det har skabt høj økonomisk vækst, men også betydelige organisatoriske omvæltninger.  I ugens udgave af ”Detailchefens Dilemma” fortæller stifter og direktør Jesper Hvejsel om udviklingen, og hvordan hans eget arbejde i dag stort set er uddelegeret til AI-agenter. ”Jeg har 32 lige nu, fordelt på tre teams: et developer-team, et e-commerce-team, og et team, der hjælper mig med at gøre mig selv bedre,” fortæller Jesper Hvejsel i podcasten. Ifølge ham er teknologien så langt fremme i dag, at den principielt kan erstatte hovedparten af alle funktioner i en virksomhed, hvis virksomhederne var klar til det. I podcasten fortæller han om de store ledelsesmæssige dilemmaer, der er forbundet med udviklingen, både i forhold til datasikkerhed, arbejdsmarkedet og i sidste ende også eksistentielt. Han fortæller også om, hvorfor han har været nødt til at give sine egne agenter navne og billeder for at kunne arbejde med dem, og om hvorfor han dybest set mener, vi burde slukke for AI - hvis vi kunne. Vært på 'Detailchefens Dilemma' er Louise Reseke, redaktør på DetailWatch, og den er produceret af Camille Bloch Ravn for Watch Medier. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    40 min
  3. 5 MAR

    Dagligvarechef i krydspres mellem Danmark og USA under Grønlandskrise

    Direktør for den grønlandske dagligvarekoncern KNB, Allan Kristoffersen, fik stresstestet sit lederskab under Grønlandskrisen. Det fortæller han om i denne udgave af ’Detailchefens Dilemma’, hvor han er ugens gæst og med fra Nuuk i Grønland. ”Jeg havde ikke forudset, at det ville få så stor betydning, som det har fået,” siger han. Allerede ved tiltrædelsen i maj 2025 var relationen mellem Grønland og Danmark under pres på grund af spiralsagen og den omdiskuterede DR-dokumentar ’Grønlands hvide guld’. Men kort efter ændrede konflikt og ’fjendebillede’ karakter, da USA’s præsident Donald Trump med tiltagende intensitet luftede ønsket og truslerne om at overtage Grønland. I podcasten beskriver Allan Kristoffersen blandt andet, hvordan ledelsen sent blev opmærksom på, hvor stærkt krisen påvirkede særligt en gruppe medarbejdere i den multikulturelle koncern, der har 600 ansatte fordelt på syv nationaliteter. Han fortæller også om, hvordan konkurrencen om den sidste krone midlertidigt blev parkeret blandt konkollegaerne for at sikre stabile forsyningslinjer – og hvordan spørgsmålet om samfundsansvar fik en ny dimension. Han forholder sig samtidig til, om han på noget tidspunkt selv frygtede at vågne op til amerikanske tropper i Nuuk - og hvilke overvejelser usikkerheden har krævet i hans egen familie. Vært på 'Detailchefens Dilemma' er Louise Reseke, redaktør på DetailWatch, og den er produceret af Camille Bloch Ravn for Watch Medier. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    37 min

Ratings & Reviews

5
out of 5
5 Ratings

About

‘Detailchefens Dilemma’ går tæt på nogle af de store, aktuelle temaer, der sætter dagsordenen i detailbranchen – fra AI til toldtrusler og rekruttering, fra e-eksport til discountbølge og presset fra kinesiske platforme. I hver episode stiller vi skarpt på tre dilemmaer: Et branchedilemma, et ledelsesdilemma og et personligt dilemma – hver gang i selskab med en topchef fra detailbranchen med problemstillingen inde på livet. Alt sammen for at blive klogere på branchen, toplederen og mennesket bag.

More From Watch Medier

You Might Also Like