Ejerlederne

Center for Ejerledede Virksomheder

Podcasten Ejerlederne går tæt på de virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Podcasten udkommer som del af projektet Ejerlederen & Bestyrelsen, som Center for Ejerledede Virksomheder driver i samarbejde med Industriens Fond. Podcasten bygger på forskning i bestyrelse og ejerledelse, og tager afsæt i virkeligheden ved at gå lige til kilden og vise, hvordan ejerledere bruger en bestyrelse i praksis. Ejerlederne bliver udgivet af Center for Ejerledede Virksomheder på CBS.

Episodes

  1. 5 days ago

    Anders Byriel og fordelen ved en langsom bestyrelse

    Mange ejerledere frygter, at en bestyrelse gør virksomheden langsommere. At beslutningerne tager længere tid, handlekraften stækkes og at kontrollen glider ud af hænderne på dem. Det viser en ny rapport fra Center for Ejerledede Virksomheder. Men er det egentlig en ulempe, at beslutninger tager lidt længere tid at træffe? I denne episode af Ejerlederne fortæller medejer og CEO i Kvadrat, Anders Byriel, hvordan han vurderer sagen. Byriel betoner, hvordan en professionel bestyrelse kan fungere som en værdifuld sparringspartner, hvorfor ejerledere skal være villige til at lade sig udfordre, og hvordan modspil fra erfarne bestyrelsesmedlemmer kan være med til at forebygge dyre fejltagelser. Anders Byriel fortæller også om Kvadrats udvikling fra en mindre dansk virksomhed til en global designvirksomhed, og hvilken rolle bestyrelsen har spillet undervejs. I afsnittet får du også indsigt i: • Skal bestyrelsen involveres i alle større beslutninger? • Hvordan undgår man, at bestyrelsen bliver et stempelorgan? • Hvornår skaber en bestyrelse reel værdi for ejerlederen? • Hvordan bruger man bestyrelsen som sparringspartner frem for kontrollant? Og det måske vigtigste spørgsmål: Er den bedste bestyrelse i virkeligheden den, der tør forsinke dig, når det er nødvendigt? Vi ved fra forskningen, at mange ejerledere frygter, at en bestyrelse bremser virksomheden. Anders Byriel mener det modsatte: De bedste bestyrelser gør måske beslutningerne langsommere, men de gør dem også bedre.

  2. 8 Jul

    Nicolaj Due og bestyrelsen, der ikke må være en tidsrøver

    I det seneste afsnit af Ejerlederne fortæller Nicolaj Due, medstifter og CEO i Danish Endurance om rejsen fra 1.000 par sportsstrømper i en kælder til en global virksomhed med mere end 80 medarbejdere. Og om det følgende behovet for struktureret sparring på højere niveau. Selvom det kun er 14% af alle ejerledede virksomheder med mere end 5 ansatte, der har en bestyrelse, valgte Nicolaj Due relativt tidligt at etablere en bestyrelse. Det gjorde han for at styrke virksomhedens udvikling: "Vi havde nået en størrelse, hvor vi ikke længere kendte alt i den mindste detalje. Der blev behov for at løfte blikket og arbejde mere strategisk." Bestyrelsen skal samtidig skabe konkret værdi. Den må ikke blive en tidsrøver. Derfor har Danish Endurance sammensat bestyrelsen ud fra de aktuelle behov for datadreven kommerciel konkurrencekraft. Et af de største udbytter ved bestyrelsen har været at få formaliseret det strategiske arbejde: "Det har tvunget mig til at arbejde mere systematisk med strategi, end vi gjorde tidligere." Og så er bestyrelsen et rum, hvor han kan dele sin tvivl: ”Jeg kan vise nogle af mine svagheder på en anden måde, end jeg vil gøre med mine medarbejdere eller min ledelsesgruppe til daglig.” Afsnittet er et godt eksempel på en ejerleder med et udpræget pragmatisk syn på bestyrelsesarbejde: En bestyrelse skal ikke eksistere for sin egen skyld. Den skal give værdi. Den skal gøre ejerlederen og virksomheden bedre. Det – og meget mere – kan du høre om i det seneste afsnit af Ejerlederne.

About

Podcasten Ejerlederne går tæt på de virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Podcasten udkommer som del af projektet Ejerlederen & Bestyrelsen, som Center for Ejerledede Virksomheder driver i samarbejde med Industriens Fond. Podcasten bygger på forskning i bestyrelse og ejerledelse, og tager afsæt i virkeligheden ved at gå lige til kilden og vise, hvordan ejerledere bruger en bestyrelse i praksis. Ejerlederne bliver udgivet af Center for Ejerledede Virksomheder på CBS.

You Might Also Like