Energiens Stemme

Energiens Stemme

Velkommen til podcasten Energiens Stemme, mit navn er Daniel Vad og det her er programmet, hvor vi dykker ned i personlige historier og indsigter fra interessante personer, der former energisektoren.   Music from #Uppbeat (free for Creators!): https://uppbeat.io/t/qube/echo License code: LJFVUJ7DXOGQA0C0

  1. 23 MAR

    Lars Bonderup Bjørn - Infrastruktur

    Hvad gør man, hvis man ikke er enig i den retning der er lagt for fremtiden?    Man bruger sin stemme, skaber debat og kommer med løsninger. Det er i hvert fald den tilgang som dagens gæst har valgt.   Det er nok ikke den værste tilgang, når man arbejder indenfor det felt han gør, for hvis der er et sted, hvor virkeligheden rammer os lige nu, så er det i infrastrukturen.  Mens vi elektrificerer med varmepumper på flere MW, planlægger opførelse af datacentre i Bramming, Sæby og København og udbygger med kæmpe ptx, sol og vind projekter, så står selskaber som EWII og TREFOR med et fundamentalt problem. Løsningen er ikke ligetil, elnettet er belastet og der er sat pause for tilslutninger. Forbruget opfører sig som trafikken i København, hvor alt er overbelastet morgen og aften, men glider nogenlunde uproblematisk resten af tiden. Det er derfor vigtigt, at man får valgt de rette løsninger.     Når man så samtidig ønsker at gøre det klimabevidst, hvor CO2’en fjernes i atmosfæren og ikke bare på et stykke papir, så kræver det en vedholdende og fast retning.   Det er den opgave Lars Bonderup Bjørn har sat sig for at løse og i den nye episode kommer vi bl.a. ind på:    Hvad har Lars Phd, samt arbejde med oprydning i kriminelle virksomheder, haft af betydning for hans karrierer?  Hvad er de 2 vigtigste energiproblematikker en ny regering skal have styr på i den kommende regeringsperiode?  Hvad er EWII/TREFOR for en forretning og hvordan håndtere man den komplekse systemydelser, som batteribanken på Bornholm?   Besøg gerne: www.semicon-power.dk Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!): https://uppbeat.io/t/qube/echo Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

    51 min
  2. 9 MAR

    Jacob Kaarsbo - Cyberangreb, hybridkrig og trusler

    Ser du energi som noget der “bare” kommer ud af en stikkontakt, eller ser du det, som en del af Danmarks sikkerhedspolitik? Energi er ikke længere kun kapacitet, produktion og forbrug. Det handler om geopolitik, kritisk infrastruktur og om at forstå, hvordan stormagter bruger energi som strategisk våben.  EU importerer stadig omkring 55 % af sin energi, og selvom Danmark er langt fremme på vind og PtX, er vi dybt forbundet til et europæisk system, hvor et cyberangreb, en gasledning eller en geopolitisk krise kan ændre alt. I den nye episode af Energiens Stemme, har jeg talt med Jacob Kaarsbo om hans syn på trusselbilledet for vores energiforsyning. Med udgangspunkt i hans nye bog ”Undergravet”, dykker vi ned i, hvordan fremmede stater, cyberaktører og strategiske interesser påvirker vores samfund indefra.  I episoden kommer vi ind på: Hvorfor Jacob mener at ”eksotisk” erfaring er vigtig og hvorfor han har sorteret utallige lovende kandidater fra i FE, som netop ikke havde det?  Hvad er den største trussel imod europæisk og dansk energi?  Hvad er det ene råd han vil give til danske energivirksomheder, hvis de vil være bedre forberedt imod hybridangreb?   Det og meget mere kan du lytte til, der hvor hører podcast, eller i linket nedenfor  #Hybridkrig #Cyberangreb #Energi #Infrasstruktur #Poddcast #Trusselbillede Besøg gerne: www.semicon-power.dk Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!): https://uppbeat.io/t/qube/echo Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

    40 min
  3. 23 FEB

    David Dupont Mouritzen - Ptx Ammoniak

    Skal vi stadig have grøn ammoniak produktion i Danmark?    I 2021 søsatte CIP et af Europas mest ambitiøse ptx projekter. Der skulle opføres et 1 GW elektrolyse anlæg i Esbjerg. Det skulle producere 600.000 t ammoniak/ år, hvilket er nok til at dække det samlede danske behov til eksempelvis gødningsproduktion.  Hvorfor skulle det så være en god ide?  Ammoniak er en af verdens 5 mest producerede kemikalier og produktionen foregår i dag, hvor brint laves fra naturgas, hvilket udleder store mængder CO2. Anlægget ville bidrage med en CO2 reduktion på 1,5 mio. t/år svarende til 750.000 biler fra vejene.  Sammen med DinForsyning skulle projektet bidrage med overskudsvarme til fjernvarme nettet nok til, at forsyne 15.000 husstande og spildevand skulle bruges til brint produktionen.   Ammoniak er flydende og med placeringen på Esbjerg havn, ville man kunne udskibe til resten af verden.  Det lyder alt sammen meget godt, men hvad er status på HØST projektet? Det har jeg talt med projekt direktør David Dupont Mouritzen om, her kom vi bl.a. ind på:    Hvordan ender en geograf fra Københavns Universitet, med at stå i spidsen for et af de mest ambitiøse flagskibsprojekter indenfor energi? Har projektet ændret sig fra udgangspunktet og skal der stadig produceres ammoniak? Hvilken betydning de politiske rammer har haft for projektets udvikling?     Det og meget mere kan du hører, der hvor du lytter til podcast, eller i linket nedenfor #Ptx #Ammoniak #Gødning #Podcast #Grønenergi #RED3   Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!): https://uppbeat.io/t/qube/echo Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

    51 min
  4. 5 JAN

    Brian Vad Mathiesen- Energiplanlægning

    ”Hvis vi planlægger fremtidens energisystem, som vi gjorde i går, ender vi med problemer i morgen”   Den sætning er blevet gentaget flere gange, når der er blevet talt om energiomstilling, men i mange tilfælde har det været lettere sagt end gjort.  Energisystemet er ikke længere kun noget vi driver, men noget vi designer. Et system, hvor vind, sol, fjernvarme, batterier, Power‑to‑X og elnettet spiller sammen som et orkester, der endelig har fået en dirigent. Sådan har det ikke altid været. I 1970’erne sad danske embedsmænd med linealer og papirskemaer og forsøgte at regne ud, hvordan vi skulle klare os gennem oliekrisen. I dag sidder EU‑kommissionen med modeller, der kan simulere hele kontinentets energiforbrug, men stadig kæmper vi med de samme grundlæggende spørgsmål: Hvilke afhængigheder kan accepteres og hvilke kan ikke?Hvordan balancerer vi et system, der bliver mere elektrisk for hver måned?Og hvilken pris er vi villige til at betale for den grønne infrastruktur?Jeg har haft fornøjelsen af at tale med Brian Vad Mathiesen, professor ved @Aalborg Universitet og en af arkitekterne bag Smart Energy Systems-tænkningen. Hvis du arbejder med energi, har du med stor sandsynlighed allerede stødt på hans forskning – eller hans samarbejde med aktører som Energinet, Dansk Fjernvarme og EUDP‑projekter. Vi står foran en historisk omstilling. Danmark skal udvide sin elproduktion. Europa skal elektrificere alt fra fjernvarme til tung industri. Energiplanlægning er ikke længere et teknisk fag – det er en samfundsdisciplin. I episoden taler jeg bl.a. med Brian om: Hvilken betydning hans fars baggrund som murer, havde for hans valg af retning til bygningsingeniør, som senere blev til energiplanlægning? Skal der være større accept af, at nogle virksomheder og teknologier vil fejle og plads til flere nuancer i energidebatten? Er Danmark et foregangsland man kigger på og lære af og skal biomasse i den sammengæng afvikles eller udvikles?  #EnergiensStemme #Energiplanlægning #SmartEnergySystems #Biomasse #Elektrificering

    48 min
  5. 15/12/2025

    Jens Rasmussen - Landvind og hybridparker

    Alle taler om havvind, men vidste du, at landvind stadig står for over halvdelen af Europas samlede vindkapacitet?   Mens havvindprojekterne fylder forsiderne, sker der en stille, men kraftfuld bevægelse på land. Landvind er i dag rygraden i den grønne omstilling, og ifølge WindEurope udgjorde landvind i 2024 over 60 % af den installerede vindkapacitet i Europa. Det er en teknologi, der både kan skaleres hurtigt og levere stabil energi tæt på forbrugerne. Men hvordan ser fremtiden ud for landvind i Danmark og Europa? Og hvilke barrierer skal vi overvinde for at sikre, at landvind fortsat spiller en central rolle i energimikset? I denne episode af Energiens Stemme har jeg talt med Jens Rasmussen, direktør for Eurowind Energy, som er en af de mest markante aktører på landvindscenen. Eurowind har gennem de seneste år sat sig tungt på udviklingen af projekter i både Danmark og Europa, og de samarbejder tæt med partnere som Norlys, Vestas og Siemens Gamesa for at sikre, at landvind ikke bare er en overgangsteknologi, men en langsigtet løsning.   I den nyeste episode taler jeg bl.a. med Jens om: Hvordan en husstandsmølle på familiegården i 1970’erne, blev startskuddet til et globalt vindeventyr. Hvordan fungere kombiparker med vind, sol og batterier og hvordan ser Eurowind på biogas og ptx?  Hvad Jens baggrund som elektriker, hans fars baggrund som elinstallatør og hans brors baggrund som landmand, har haft for Eurowinds tilblivelse og udvikling?  Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!): https://uppbeat.io/t/qube/echo Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

    38 min

Ratings & Reviews

5
out of 5
6 Ratings

About

Velkommen til podcasten Energiens Stemme, mit navn er Daniel Vad og det her er programmet, hvor vi dykker ned i personlige historier og indsigter fra interessante personer, der former energisektoren.   Music from #Uppbeat (free for Creators!): https://uppbeat.io/t/qube/echo License code: LJFVUJ7DXOGQA0C0

You Might Also Like