7 episodes

Podcast by Forsvarspodcast redaktør

Forsvarspodcast Forsvarspodcast redaktør

    • Government
    • 5.0 • 5 Ratings

Podcast by Forsvarspodcast redaktør

    Veteranstrategi: Magtkampe, succeser og blåøjede visioner

    Veteranstrategi: Magtkampe, succeser og blåøjede visioner

    Man siger at vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner. Hvordan det hænger sammen med veteranindsatsen, vender vi tilbage med.
    I denne udgave af Forsvarspodcasten sætter vi fokus på veteraner. Det gør vi fordi der de seneste år er kommet et meget stort fokus på veteraner. Interessen kommer fra alt inden for erhvervslivet, politikere, kommuner, pårørende til veteranerne, forskningsprojekter og selvfølgelig fra veteranerne selv.

    Veterancentret i Ringsted har følgende definition på en veteran: Det er en person, der på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, Regeringen eller en minister har været udsendt i mindst én international mission.”

    Men hvem er veteranerne egentligt, hvor mange veteraner er der, hvorfor er der kommet denne større interesse for denne gruppe af borgere? Hvordan ser fremtiden ud for Danmarks tidligere udsendte ud?
    Dette og meget mere kan du blive klogere på når vi i Forsvarspodcasten kommer godt rundt i krogene inden for veteranbegrebet.

    • 34 min
    F-35 kampflyet – Kampflyet for den sikkerhedspolitiske elite

    F-35 kampflyet – Kampflyet for den sikkerhedspolitiske elite

    F-35 kampflyet – Kampflyet for den sikkerhedspolitiske elite

    F-35 kampflysindkøbet er en af Danmarks største offentlige investeringer nogensinde. Økonomien har derfor spillet en central rolle i debatten og med en forventet indkøbspris for 27 kampfly på 16,4 milliarder kroner, dertil kommer 56,4 milliarder kroner i levetidsomkostninger og en massiv sikkerhedspolitisk betydning for den danske stat, så mener Folk & Sikkerhed at det meget vigtigt at med en faglig og åben debat om indkøbet.
    Derfor sætter vi fokus på F-35 kampflyindkøbet.
    Spådom: Flere fly på vej
    I begyndelsen var det planen, at Danmark ville købe 48 nye kampfly. Sidenhen blev ambitionerne skruet ned til 30, for så yderligere at blive reduceret til de 27 kampfly der nu er bestilt. Det er svært at se, hvordan selv det mest moderne kampfly skal kunne erstatte et mere end dobbelt så stort antal F-16 fly. Det må give Forsvaret grå hår på hovedet. Men nej, for som du vil kunne høre i vores podcast:
    ”Vi køber et antal fly, så køber vi et antal flere. Sådan er det også gået med de andre kampfly der tidligere er blevet indkøbt, sådan vil det også gå denne gang”.
    Sådan spår major Karsten Marrup, som er chef for Center for Luftoperationer. Han bakkes op af Andreas Krog, som er journalist og redaktør for Altinget og netop har Forsvaret som sit fagområde. Ellers skal der skrues ned for de politiske ambitioner.
    Men hvad kan de nye fly så, som de gamle ikke kan? Hvorfor skal de i det hele taget skiftes ud? Til det svarer begge fagfolk, at først og fremmest er de gamle F-16 fly nu så gamle, at de skal udskiftes uanset hvad. Karsten Marup sammenligner det lidt med en brugt bil, der på et tidspunkt bliver så dyr i reparation, at det fornuftigste er en udskiftning. Når man nu alligevel skal skifte til en anden bil, så kan man lige så godt skifte til en fremtidssikret moderne bil. En slags luftens Tesla… F-35 kampfly er netop ultra moderne fly, der er spækket med sensorer af enhver tænkelig art.
    ”En flyvende computer”, kalder Andreas Krog fra Altinget flyet. Major Karsten Marup fastslår, at det er et fortrinligt ”spionfly”, der kan indhente et væld af informationer på sine flyveture.
    Men er det så også det bedste fly at vælge? Ja, militærisk set. Men økonomisk set, er det ikke helt uden risiko at vælge netop det fly, fastslår Andreas Krog. Det er så nyt, så driftsomkostningerne simpelthen ikke er kendte endnu. Skrækscenariet ifølge redaktøren er, at Danmark ikke har råd til at bruge mere end halvdelen af flyet. Til gengæld så er vi gået med i en stor klub af ejere, så det danske Forsvar vil kunne høste godt gavn af at være med i et fly, som er blevet solgt i så stort et antal, og som ikke mindst USA også har købt. Så hvis der skal laves en opgradering engang i fremtiden, så vil USA bære en stor del af omkostningerne, spår Andreas Krog.

    • 40 min
    Forsvaret under krisen

    Forsvaret under krisen

    Synes du at Corona-virussen i sig selv er slem nok? Her et citat fra forsvarsminister Trine Bramsen til Forsvarspodcasten:
    ”Der vil være onde kræfter der prøver at udnytte Coronakrisen…”
    Inden vi lige vender tilbage til forsvarsministeren her et andet citat fra en pressekonference forleden med chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi efter en stor antiterror aktion, hvor en person blev anholdt:
    ”En person, der har haft til hensigt til at begå terror…”
    Det er noget af det, vi i den her historie skal beskæftige os med. Du vil faktisk høre om en lang række trusler, og angreb, der hver især kunne have været katastrofale. Og ja, vi er godt klare over at netop ordet ”katastrofal” er et meget stort ord, og som ofte bliver misbrugt. Det er det dog ikke, som du siden skal høre, i den her sammenhæng. Vi retter også vores journalistiske søgelys mere bredt ind på Forsvaret. Det er trods alt en af Danmarks største arbejdspladser med næsten 20.000 ansatte, som løser opgaver fra det kolde nord i Arktis til lande under varme himmelstrøg. Med andre ord, en noget anderledes arbejdsplads, end de fleste andre. Forsvaret har nemlig en bred vifte af forskellige opgaver der blev, og bliver løst. Fra at håndtere cyber sikkerhedstrusler, tilpasse internationale operationer, til også at løse en lang række helt nye opgaver.
    Men tilbage til forsvarsministeren selv. Trine Bramsen fik, som så mange andre, pludseligt helt andre opgaver at se til under krisen. Men hun nævner også, at netop Coronakrisen har været forsøgt udnyttet af, citat, ”onde kræfter”. Det vil vi godt vide lidt mere om. Hvad er det for kræfter? Til det svarer ministeren:
    - Jamen når jeg siger onde kræfter, så det en fælles betegnelse for alle der måtte ville skade Danmark, Nato eller andre, fortæller Trine Bramsen.
    Der har nemlig været en bred pallette af cyberangreb. Dykker man lidt ned i de rapporter der findes på området, så er det da også chokerende læsning. WHO oplyser i deres rapport, at antallet af cyberangreb er fem doblet under krisen. Interpol beretter også i deres sikkerhedsrapport om en stor stigning af angreb.
    Det i verden meget anerkendte it sikkerhedsfirma, McAfee oplever også et øget antal angreb. Både imod privatpersoner, men også imod firmaer. Det med at mange medarbejdere pludseligt skulle arbejde hjemmefra, gav nemlig IT kriminelle nye muligheder.
    Herhjemme er Chef for Center for Cybersikkerhed Thomas Lund-Sørensen, enig. Han oplyste forleden blandet andet det her :
    - Mange it-afdelinger er under stærkt pres med hjemsendte kolleger og brugere. Det kan være svært at opretholde det sædvanlige it-sikkerhedsniveau med opdatering, to-faktor og VPN. Men regn ikke med, at hackerne viser samfundssind. Tværtimod udgør Corona-krisen en særlig gunstig mulighed for de cyberkriminelle til at angribe danske netværk. Vær derfor meget forsigtig med at svække sikkerhedsforanstaltningerne, og er det nødvendigt, så gør det alene efter en grundig risikovurdering af de mulige konsekvenser. Cybertruslen mod Danmark er meget høj, fastslår Thomas Lund-Sørensen.

    • 28 min
    Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet

    Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet

    Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet
    Af Jan Simmen og Adam Sonnich Meinertz
    I denne uge vil vi se ind i den livsvigtige beredskabsmaskine, der for længst var gået i gang da statsministeren den 11. marts 2020 lukkede landet ned. Det er en maskine som også du er en del af. En meget større del end du faktisk selv tror, og netop din viden og bevidsthed om beredskabet er et centralt arbejdsområde for Folk & Sikkerhed. Hvordan ordet ”beredskabsmaskine”, Corona, og den folkelige nyfundne interesse for beredskabet hænger sammen, det er noget af det du kan høre i vores udsendelse.
    Du har sikkert aldrig rigtig tænkt så meget over det, men over hele verden forbereder stater sig på både store og små kriser. De lægger planer for, hvordan et land skal håndtere en krise som for eksempel en oversvømmelse, et terrorangreb eller som i dag er meget aktuelt - et virusudbrud. Der er dog store forskelle landene imellem. I Finland har man i mange år forberedt sig på store kriser, som fx krige, og det har blandt andet betydet, at landet IKKE mangler hverken mundbind, håndsprit eller andet udstyr. I den anden ende af skalaen finder vi naturligvis 3. Verdenslande. Men også højtudviklede lande som USA. Så hvordan klarer Danmark sig i den sammenhæng?
    Vi har spurgt specialister på området, og de svarer, at Danmark faktisk klarer sig vældig godt. Én af dem er krisespecialist og tidligere beredskabschef for Bornholm Johnny G. Larsen. Han fortæller at, vist er der mange ting der kunne være gået bedre, men det store billede er tydeligt: Beredskabsmaskinen virkede og virker som den skal.

    Forstå det nu: Det kan blive meget værre endnu
    Selv om Corona virussen er yderst alvorlig, så findes der vira der er endnu mere alvorlige. Mere alvorlige fordi de enten er mere smitsomme, mere dødelige eller endda begge dele. Den Spanske Syge, der også ramte Danmark i 1918, havde en dødelighed pr. 1000 smittede, der godt nok var lavere end Coronaen, men til gengæld var meget mere smitsom. Den influenza epidemi slog flere mennesker ihjel, end hele 1. Verdenskrig. Over 50 millioner mennesker. Men der findes også potentielt endnu større dræbere, der BÅDE er ekstremt smitsomme OG dødelige.
    H5N1, også kendt som fugle influenzaen, vurderer WHO potentielt kan dræbe langt flere mennesker end Spanske Syge gjorde. Fordi den kan udvikle sig til at blive meget smitsom, smitte fra dyr til mennesker, samtidig med at den har en meget høj døds rate, hvor 40 procent af alle smittede vil dø. Derfor er det vigtigt at vi høster alle de erfaringer vi kan fra den nuværende epidemi. For én ting er sikkert: Det er ikke den sidste smitsomme dræber menneskeheden kommer til at opleve. Derfor er det meget vigtigt at lære af forløbet her. Både de positive og de negative erfaringer. Det er ligefrem livsvigtigt.
    Erfaringer der redder liv
    Eksperter vurderer, at de erfaringer vi nu har gjort os med Corona i fremtiden vil redde mange liv. I hvert fald hvis vi fastholder vores gode vaner med fx at spritte og vaske hænder. Det vurderer både læger og patientforeninger, som også påpeger, at vi i fremtiden kan opleve endnu være epidemier end Corona-epidemien.
    Men det vil også kræve at vi på øverste statslige niveau nytænker vores investeringer i beredskabet – alt fra materiel og reservepersonel til strategiske nationale beslutninger om robusthed og tryghed.
    Det er vigtigt at være godt forberedt – Et robust samfund kræver beredskabsplaner, reaktionsevne, lagre og meget andet. Corona-krisen har udstillet det moderne globale samfunds sårbarheder. Det bør vi lære af. Krisebevidsthed og beredskabsplanlægning er livsvigtigt for et samfund som det danske.
    Og et stærkt beredskab kan kun opbygges, når der ikke er krise. Derfor er det vigtigt, at Danmark prioriterer investeringer i et stærkt beredskab. Så kan det

    • 29 min
    Forsvarets styrke: De ansatte

    Forsvarets styrke: De ansatte

    Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler.
    I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større velstand er verden så er blevet et mere usikkert sted og hvad er Forsvarets rolle i den nye multipolære verdensorden? Et er sikkert: udviklingen af den nye sikkerhedspolitiske situation stiller store krav til det danske forsvar. I to podcast’s ser vi henholdsvis på udfordringer og muligheder for Forsvaret. I en tidligere udsendelsen så vi på de udfordringer det danske Forsvar står overfor. I den her udsendelse vender vi bøtten på hovedet, og ser på mulighederne.
    Forsvarspodcasten har besøgt Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
    Organisationen Folk & Sikkerhed står bag Forsvarspodcasten, som er Danmarks Podcast om Forsvaret og Beredskabet.

    • 21 min
    Forsvarets Udfordringer: Er buen spændt for meget

    Forsvarets Udfordringer: Er buen spændt for meget

    Organisationen Folk & Sikkerhed står bag Forsvarspodcasten, som er Danmarks Podcast om Forsvaret og Beredskabet.
    Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler.
    I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større velstand er verden så er blevet et mere usikkert sted og hvad er Forsvarets rolle i den nye multipolære verdensorden? Et er sikkert: udviklingen af den nye sikkerhedspolitiske situation stiller store krav til det danske forsvar. I to podcast’s ser vi henholdsvis på udfordringer og muligheder for Forsvaret. Udsendelsen her ser på de udfordringer det danske Forsvar står overfor. I næste udsendelse kan du høre om mulighederne.
    Vi har besøgt Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

    • 33 min

Customer Reviews

5.0 out of 5
5 Ratings

5 Ratings

Top Podcasts In Government

Listeners Also Subscribed To