59 episodes

Kan I huske alt det guld, I skrev i folkeren? Vi kunne ikke huske vores.



Vi er tre søskende, der har genfundet vores gamle og falmede stilehæfter, og for første gang siden de blev skrevet, ser de nu dagens lys. Genrerne spænder lige fra bloddryppende horror, klassisk eventyrskrivning, til fremtidsagtig sci-fi. Spørgsmålet er så bare: Er der tale om en god stil..? Følg os på Instagramprofilen ‘Godstil_podcast’, og send os gerne dine egne gamle folkeskolestile på: godstilpodcast@gmail.com

Udkommer hver anden onsdag.

God Stil‪?‬ Jacob, Maria & Mathias

    • Comedy
    • 4.8 • 44 Ratings

Kan I huske alt det guld, I skrev i folkeren? Vi kunne ikke huske vores.



Vi er tre søskende, der har genfundet vores gamle og falmede stilehæfter, og for første gang siden de blev skrevet, ser de nu dagens lys. Genrerne spænder lige fra bloddryppende horror, klassisk eventyrskrivning, til fremtidsagtig sci-fi. Spørgsmålet er så bare: Er der tale om en god stil..? Følg os på Instagramprofilen ‘Godstil_podcast’, og send os gerne dine egne gamle folkeskolestile på: godstilpodcast@gmail.com

Udkommer hver anden onsdag.

    Skraldemaain

    Skraldemaain

    Vi har endnu engang optaget live foran et skønt publikum - denne gang fra Plads23 i Valby. Som sædvanlig er der lidt startvanskeligheder, og vi skal lige runde, HVOR svært det i grunden er, at finde Danmark på et kort lavet af det pureste kork. Men så er vi ellers også i gang, og denne gang med en ganske ny forfatter: Christian Gottschalk. Christian har skrevet en håndfuld stile, og måske bliver der stemt om, hvilken stil der skal læses op, og måske er det aftalt spil. Det er vi stadig lidt i tvivl om. Men dagens stil ender med at blive stilen med den fængende titel ‘Helten - Skralde-man’, så hvis du også er nysgerrig på, hvorfor man navngiver en helt Skralde-Man, når han i virkeligheden blot er en gemen buschauffør, så lyt med!

    • 40 min
    Frygten for havet

    Frygten for havet

    Vi er endelig tilbage i æteren, og Maria har fået adgang til en bunke stjernegode stile, via jobcentret. Men inden vi når så vidt, så skal vi lige høre om Mathias’ nylige lactose-nedfrysningsperiode (fordele og ulemper).
    Dagens forfatter i skysovs, er plukket fra den aller aller ALLER øverste hylde: Laura Bøgelund Gravesen har nemlig igennem flere år, beskæftiget sig med fanfiction, og hendes historier er læst af flere millioner mennesker verden over. Dagens gode stil, er dog ikke blevet blottet for så mangt et øje, så I får her mulighed for at høre en sjælden perle fra Lauras hånd. En perle bestående af bl.a. engelske navne, en mystisk fremmed i en baskettrøje, samt en (måske) underliggende romantisk tone. Lyt med og find ud af, om vores hovedkarakter, Lia, monstro nogensinde får kureret sin frygt for vand, samt om Jacob er lykkedes med at genfinde sine forsvundne Jumbobøger.
     
    Oplæsning starter 28:26 minutter inde. Rigtig god stil!

    • 57 min
    Mit Liv - En Skræmmende Fortid

    Mit Liv - En Skræmmende Fortid

    Inden forfatteren Michael Frisk igen skal tapetsere vores episode, skal vi lige runde alskens siden-sidst-oplevelser, inklusive en manglende fødselsdagsgave, to styks pilsnermandsøl og en skærmflue på fire celler, som koster 6000 bananer at få fjernet, og som muligvis er udsendt fra National Geographic, som podcast-spion.
    Michael Frisk forkæler vores stile-hjerter med en stil om en mystisk irsklærer, hvis navn ingen kan huske, samt en hovedkarakter med en forkærlighed for gamle borge. Lyt med og find ud af, om læderjakker og store støvler er almindelige beklædningsgenstande i Middelalderen, og eventuelt også, hvis du gerne vil til en Oregon-baseret koncert med keltiske kvinder.

    • 46 min
    Damen og den begærlige læge

    Damen og den begærlige læge

    Dagens episode er optaget ude fra sommerlandet, så hvis der er lidt knas med lyden (mere end der plejer, tøhø), så bær lige over med os - stilen er det hele værd
    Før vi kommer så langt,  skal vi dog lige runde en mageløs fulskave-sang (fulskaver = Sejerøs nationalret), en snak om mimosaer/samosaer og Jacobs forestående 40-års fødselsdags planlægning og en veloverstået surprisefest.
    Lytteren Christina Konoy har sendt os dagens gode stil - og hold nu fast - den har næsten 70 år på bagen! Christinas morfar Ebbe har skrevet en helt vanvittigt intelligent lille historie, om en fransk læge, og en dame der netop har ladet sig kurere for en meget farlig sygdom. Der er indbygget en finurlig lille matematisk gåde, omhandlende pengesedler gemt i en nysseligt indbundet bog, som kun franske damer kan indbinde. Lyt med og få svar på, hvad det koster at blive kureret for en meget farlig sygdom, samt gæt med på hvorvidt stilens forfatter var 9 eller 19 år, da han forfattede ‘Damen og den begærlige læge’.

    • 44 min
    Indbrud i huset

    Indbrud i huset

    Jacob lokker med indbydelse til sin forestående 40-års fødselsdagsfest, og måske trakterer han endda med en hel halvstegt pattegris til lejligheden.
    Måske var der også pattegris på tapetet, tilbage i 2007, da Cecilie Poulsen skrev dagens gode stil, omhandlende Jesper og Lone, som blev nægtet at komme med deres mor til fest. 
    I stedet for fest, bliver de to sure børn vidne til et vaskeægte indbrud i huset. Og hvis du også er nysgerrig efter at høre, om man bevæbnet med en grydeske og en lillebror som kanonføde, kan sende indbrudstyve på deroute + hvordan man eventuelt fanger en indbrudstyv i en sort affaldssæk, så anbefaler vi på det kraftigste, at du lytter med.

    • 37 min
    Ud af 70’erne, ind i 80’erne + Kære Fremtid

    Ud af 70’erne, ind i 80’erne + Kære Fremtid

    Efter verdens længste pause, er vi endelig tilbage. Maria har resideret i Århus, Jacob har været forulykket med en bil i Sverige og er måske indgået i et polyamorøst ægteskab med Polly Pocket. Men ellers går det ok.
    Men apropos tid, så har vi to stile med, omhandlende netop dette emne: Vores helt egen morbror Peter, har i starten af 1980’erne, skrevet om overgangen fra 70’erne til 80’erne. Det lyder tørt, og det er det måske også. Men lyt lige med alligevel, for bagefter læser vi lytteren, Olivia Noels’ stil op, og hun har også haft et par fremtidsbriller på, når hun forudser det nye årtusinde - evt. med et lidt skeptisk fortegn. 
    Tak fordi du lytter med + send os meget gerne din egen gode stil på: Godstilpodcast@gmail.com.

    • 40 min

Customer Reviews

4.8 out of 5
44 Ratings

44 Ratings

brollonaise ,

Fuldstændig genialt

Tak for en god podcast - jeg kan desværre ikke høre den hverken på arbejdet eller på offentlig gade, da jeg får så ondt i maven af at forsøge at holde grinene inde, og ender med nærmest at gå og ‘’sprutte’’ af grin og herved modtage meget underlige blikke fra folk. Men nej hvor er det sjovt - har anbefalet den til alle mine venner og hele min familie. De elsker det også! I gør det godt.

Sovsefrøken ,

5stjerner

Det bedste selskab💙og flere gange har jeg grint højlydt af historierne!

Sophiacorydon ,

Perfekt koncept, godt selskab, lidt for mange spørgsmål

Jeg hygger mig enormt meget med podcasten og føler mig i godt selskab. Konceptet er perfekt i al sin enkelthed, og jeg og nyder, at panelet endelig har fundet en måde at udregne forfatternes alder på! Stilene bliver dog nogle gange hakket i stykker, fordi oplæseren bliver afbrudt af en milllion spørgsmål, som ville blive besvaret af sig selv, hvis spørgeren lyttede halvanden sætning mere. Det giver en genkendelig, autentisk oplevelse af søskendesammenkomst, men ødelægger også mit fokus.

Top Podcasts In Comedy

Den Gode Podcast
Oliver Stanescu og Victor Lander
Dybt Go' Nat DK
Michael Schøt & Mikkel Klint Thorius
Dopaminklubben
Anders Morgenthaler & Roald Bergmann
Hva så?! med Christian Fuhlendorff
Christian Fuhlendorff
MATHIAS HELTS TALKSHOW
Radio4
Vanvittig Verdenshistorie
Alexander Janku og Peter Løhde

You Might Also Like