Hjernerystet

Morten Carl, Hjernerystelsesfyssen

I denne evidensbaserede podcast dykker jeg ned i nyeste forskning, inviterer en masse spændende gæster i studiet, skaber håb og meget mere. Podcasten er lavet af fysioterapeut Morten Carl, stifter af Hjernerystelsesfyssen www.hjernerystelsesfyssen.dk info@hjernerystelsesfyssen.dk Tlf.: 52 39 37 87 @hjernerystelsesfyssen (på diverse platforme) @hjernerystet.podcast (Instagram)

  1. Når hjernerystelse rammer livet, ikke kun hjernen – et psykologisk blik på hjernerystelse

    1 DAG SIDEN

    Når hjernerystelse rammer livet, ikke kun hjernen – et psykologisk blik på hjernerystelse

    Hvad kan en psykolog egentlig bidrage med i et hjernerystelsesforløb? Og hvad kan en psykolog ikke hjælpe med? I denne episode tager vi fat i nogle af de spørgsmål, mange ramte, og fagpersoner, går med. Er vedvarende symptomer “bare psykiske”? Kan man sætte procenter på, hvor meget psyken fylder? Og hvad betyder det i det hele taget, når vi taler om samspillet mellem krop, hjerne, tanker, følelser og livsomstændigheder? Med afsæt i den bio-psyko-sociale model, introduceret i 1977 af den amerikanske psykiater George L. Engel, udfolder vi, hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer gensidigt påvirker hinanden, og hvorfor det giver langt mere mening at forstå hjernerystelse som et komplekst samspil end som et ”enten-eller”. Vi taler også om identitetstab: Hvem er jeg, når jeg ikke længere kan det, jeg plejer? Mange oplever, at både selvforståelse, relationer og arbejdsliv rystes. Vi drøfter, hvorfor identiteten påvirkes så markant, og hvordan man kan arbejde nænsomt og værdibaseret med at genfinde fodfæste. Samtalen berører også betydningen af personlighed, tidligere strategier og sårbarheder – og hvad der ligger i udsagnet om, at en hjernerystelse “rammer de ramtes svagheder”. Derudover kommer vi omkring de pårørendes rolle, de typiske barrierer for bedring og ikke mindst arbejdsfastholdelse som en central del af rehabiliteringen. For arbejdet handler ikke kun om funktion, men også om mening, fællesskab og identitet. - - - Afsnittets gæster: Den ene gæst er psykolog Stephanie Skøtt Larsen. Stephanie har en stærk passion for neuropsykologi, og især for at hjælpe mennesker, der kæmper med symptomer efter hjernerystelse. Hun arbejder dér, hvor hjerne, arbejdsliv og hverdag mødes – og nogle gange clasher. Med en ACT-baseret tilgang og et skarpt blik for energiforvaltning og konkrete redskaber hjælper hun mennesker med at finde fodfæste igen, både mentalt og arbejdsmæssigt. Hun er til daglig tilknyttet psykologvirksomheden Stateras, som specialiserer sig i arbejdsfastholdelse og forebyggelse af sygefravær – særligt i komplekse forløb, hvor både helbred og system spiller ind, og hun er desuden konsulent hos Hjernerystelsesfyssen. Og så er hun også taget hele vejen fra Aarhus til København for at være med i dag, hvilket siger en hel del om hendes drive og faglige engagement.  Stephanie er ikke alene i studiet. Hun har nemlig selskab af Simon Mathias Heydorn, psykolog med solid neuropsykologisk erfaring fra Hans Knudsen Instituttet og Center for Hjerneskade på Amager. I dag driver han egen praksis og er konsulent hos Hjernerystelsesfyssen, hvor han arbejder målrettet med at skabe struktur, overblik og en bæredygtig, gradvis genopbygning af hverdagen. En episode til dig, der er ramt af hjernerystelse, står tæt på én der er, eller arbejder professionelt med mennesker, som kæmper med følgerne. Hjernerystet - en evidensbaseret podcast om hjernerystelse

    1 t. 18 min.
  2. Hjernerystelse i håndbold

    09.12.2025

    Hjernerystelse i håndbold

    “Hjernerystelse i håndbold” er et overset emne i forskningen. Hidtil har forekomsten af hjernerystelser på området været ukendt, men heldigvis kom forsker og fysioterapeut Lisbeth Lund Pedersen os nysgerrige til undsætning. Hun besluttede nemlig, sammen med fire af sine dygtigste kolleger, at undersøge emnet. Med afsæt i det berygtede HAPPY-studie udførte Pedersen et al. en sekundær analyse med det formål at undersøge blandt andet: Incidensen pr. 1000 timerSkadesrisiko i kamp vs. træningKønsforskelleProcentdelen, som spiller videre efter en (formodet) hjernerystelseHvor mange, som søger relevant hjælp til håndteringenHvilken position på banen som er mest udsat for at få hjernerystelseEt nørdet afsnit til den ambitiøse atlet, den håndboldinteresserede eller til fagpersonen med fingeren på pulsen. Der holdes ikke igen med fagbegreberne, men vi håber alligevel, at ikke-fagpersoner vil få en masse ud af afsnittet.  Studiets abstractet kan findes her: Health And Performance Promotion in Youth Sport (HAPPY): Concussion Incidence Rates, Initial Management, Symptoms, and Missed Activities in Danish Youth Handball Players - PubMed Er man interesseret i fuldteksten, eller ønsker man at få Lisbeth ud for at fortælle om studiet, er man meget velkommen til at sende hende en mail på: llpedersen@health.sdu.dk ! Lille rettelse. Der blev nævnt, at Rowan's Law var en amerikansk lov, men der er tale om en canadisk lov for befolkningen i Ontario, Canada. Du kan læse mere om reglen, som er fra 2018, her: Staying true to Rowan’s Law: how changing sport culture can realize the goal of the legislation - PMC Hav som altid en "hjernegod" dag Morten, vært og stifter af Hjernerystelsesfyssen Hjernerystet - en evidensbaseret podcast om hjernerystelse

    58 min.
4,9
ud af 5
16 vurderinger

Om

I denne evidensbaserede podcast dykker jeg ned i nyeste forskning, inviterer en masse spændende gæster i studiet, skaber håb og meget mere. Podcasten er lavet af fysioterapeut Morten Carl, stifter af Hjernerystelsesfyssen www.hjernerystelsesfyssen.dk info@hjernerystelsesfyssen.dk Tlf.: 52 39 37 87 @hjernerystelsesfyssen (på diverse platforme) @hjernerystet.podcast (Instagram)

Måske vil du også synes om