Energi Til Fremtiden

BusinessReview

Med en ny energi- og klimapodcast sætter Green Power Denmark og erhvervsmediet Business Review sammen med virksomheder i energibranchen og eksperter fokus på morgendagens grønne udfordringer og løsninger. Klimakrisen buldrer afsted. Juli blev den varmeste måned nogensinde målt, og vi er langt fra målet om at holde klodens temperaturstigning under 1,5 grader. Samtidig befinder vi os i usikre tider. Der er krig i Europa, og vi har lige været igennem en energikrise, som måske vender tilbage til vinter. På det bagtæppe lancerer Green Power Denmark og erhvervsmediet Business Review en energi- og klimapodcast. Her vil Green Power Denmarks adm. direktør Kristian Jensen hver tirsdag sammen med virksomheder i energibranchen og eksperter diskutere, hvordan vi får skabt morgendagens energisystem, der leverer grøn, sikker og billig energi. Der vil blandt andet være fokus på udfordringerne i den grønne industri, udbygningen af grøn energi på land og til vands, Co2 fangst, Power-to-X og den el-infrastruktur, der binder hele den grønne omstilling sammen.

  1. 24 Feb

    Et energimarked i konstant bevægelse stiller nye krav til ledelsen

    El handles på en børs. Prisen fastsættes ikke politisk, men i balancen mellem udbud og efterspørgsel - og den ændrer sig hvert kvarter. Det betyder, at energimarkedet i dag bevæger sig hurtigere end nogensinde før. Vejret påvirker produktionen fra vind og sol. Forbruget topper sidst på eftermiddagen. Gas træder til, når der mangler kapacitet - og kan presse elprisen op. Samtidig er Danmark tæt forbundet med resten af Europa, hvor strøm og gas flyder på tværs af grænser afhængigt af pris og kapacitet. På den korte bane er det ofte vejret, der udløser udsving. På den lange bane er det geopolitik, forventninger og globale handelsmønstre, der sætter retningen. For virksomheder og institutioner er udfordringen tydelig: Produktionen kan sjældent sættes på pause, blot fordi prisen stiger. Derfor bliver investeringer i solceller, batterier og energieffektiviseringer en del af risikostyringen. Odense ZOO er et konkret eksempel. Her kræver pingviner kulde og tropiske dyr varme - uanset spotprisen. Energiregningen er blandt de største poster i driften, og stabilitet er en nødvendighed. Samtidig står Danmark foran en markant stigning i elforbruget frem mod 2050. Udbygningen af produktion og infrastruktur skal følge med i et tempo, der stiller store krav til både marked og planlægning. Hvor robust er systemet? Og hvor klar er vi til den elektrificerede fremtid? Gæster: Theis Riber Fjord, salgschef for erhverv, Energi Fyn Nina Collatz Christensen, vicedirektør og zoolog, Odense Zoo Produktion: Martin Andersen Vært: Søren Vejby Koncept: Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold

    34 min
  2. 24/09/2024

    Samspillet mellem vedvarende energiprojekter og ESG

    I takt med at den grønne omstilling får mere og mere opmærksomhed, står virksomhederne over for nye udfordringer – ikke kun når det kommer til at reducere CO2-udledning, men også i forhold til menneskerettigheder og miljøhensyn. Den seneste EU-regulering, herunder due diligence-direktivet og bæredygtighedsrapportering, skaber nye rammer for, hvordan virksomheder skal dokumentere deres indvirkning på både miljø og samfund. Hvor den grønne dagsorden tidligere var centreret om klimamål og miljøbeskyttelse, lægges der nu også vægt på sociale faktorer. Vi står nemlig over for en ny fase, hvor menneskerettigheder og miljø skal vægtes lige så højt som CO2-reduktioner. Dette repræsenterer et skifte, som mange virksomheder skal forholde sig til. Store virksomheder, som er de første til at blive omfattet af direktiverne, vil fremover skulle identificere og forebygge risici – ikke kun i deres egne aktiviteter, men også i deres forsyningskæder​. Men selvom det i første omgang er de største virksomheder, der bliver omfattet af rapporteringskravene, vil de mindre virksomheder også blive berørt indirekte.  Hør mere i denne udgave af "Energi Til Fremtiden". Podcasten har sponsoreret indhold. Gæster: Christina Rahbek, managing counsel, Gorrissen Federspiel Andreas Brunsgaard, seniorchefkonsulent, Dansk Industri (med på tlf.) Vært: Søren Vejby Produktion: Martin Andersen Koncept: Julie Brix

    38 min

Ratings & Reviews

5
out of 5
8 Ratings

About

Med en ny energi- og klimapodcast sætter Green Power Denmark og erhvervsmediet Business Review sammen med virksomheder i energibranchen og eksperter fokus på morgendagens grønne udfordringer og løsninger. Klimakrisen buldrer afsted. Juli blev den varmeste måned nogensinde målt, og vi er langt fra målet om at holde klodens temperaturstigning under 1,5 grader. Samtidig befinder vi os i usikre tider. Der er krig i Europa, og vi har lige været igennem en energikrise, som måske vender tilbage til vinter. På det bagtæppe lancerer Green Power Denmark og erhvervsmediet Business Review en energi- og klimapodcast. Her vil Green Power Denmarks adm. direktør Kristian Jensen hver tirsdag sammen med virksomheder i energibranchen og eksperter diskutere, hvordan vi får skabt morgendagens energisystem, der leverer grøn, sikker og billig energi. Der vil blandt andet være fokus på udfordringerne i den grønne industri, udbygningen af grøn energi på land og til vands, Co2 fangst, Power-to-X og den el-infrastruktur, der binder hele den grønne omstilling sammen.

You Might Also Like