Efter 200 episoder, en million lyttere fordelt over alle syv kontinenter og næsten tre år med et fast ugeskema, smider jeg nu i en periode kalenderen i papirkurven. Det sande menneskemøde opstår sjældent, fordi kalenderen siger, det er tirsdag eller fredag. Det opstår, når hjertet og historien banker på, og når øjeblikket er der. Derfor tager jeg nu skridtet fuldt ud og inviterer dig ind til hele malerpaletten af livets farver i det, der vistnok bliver verdens første pop up- og surprise-podcast, hvor alt kan ske, hvor intet er forudsigeligt. * Når en ny besked episode af Danske Hjerter ind på din telefon, ved du aldrig, hvad der venter dig. Det kan være de dybe, lange og velkendte samtaler om livet, men det kan lige så vel være en rå, journalistisk reportage, hvor jeg sender direkte fra hjertet af en aktuel begivenhed, mens den udfolder sig. Du vil møde intense og stærke portrætter af mennesker med ekstraordinære skæbner, men også spontane snakke med fremmede, jeg tilfældigt har sat mig ved siden af på en parkbænk, i en togkupé eller på en lille café. Nogle gange er det glimt fra natten, tanker indtalt midt på en øde landevej, eller et fuldstændig overraskende fødselsdagsopkald til en lytter, der trænger til en hyldest. * Spændvidden bliver enorm, men kernen forbliver fuldstændig den samme: Det handler om det menneskelige. Om skæbnerne, drømmene, sorgen og den dybe kærlighed. Vi skal sammen skabe en podcast, som ingen andre i Danmark laver. * Danske hjerter er et smukt samarbejde og en fælles investering mellem dig og mig i noget, der har sjæl. Hvis vi fortsat skal skabe dette nyskabende univers, har jeg brug for din hjælp. Du kan støtte mit arbejde via MobilePay på 21 22 23 64. Hvert et beløb – stort som småt – gør en gigantisk forskel og går direkte til at holde mikrofonen tændt. * Da vi dropper de faste udgivelsesdage, er det nu vigtigere end nogensinde før, at du trykker ’følg’ eller ’abonner’ på Danske hjerter i din podcast-app. Det er fuldstændig gratis. Når du gør det, får du automatisk en lille besked på din telefon, hver eneste gang en ny overraskelse popper op i løbet af døgnets 24 timer og ugens 7 dage. Næste episode kan lande om fem timer, i morgen aften eller om en uge. Det ved kun tilfældet. Men jeg lover dig, at når beskeden tikker ind, så er det, fordi det er vigtigt, helt frisk og handler om tilværelsen på godt og ondt. Del også utrolig gerne podcasten i hele dit netværk, så flere kan finde vej til vores fællesskab. Tusind tak for din støtte, dit bidrag og fordi du lytter med. * Vært: Bo Østlund Musik: 'Helhjertet'/Michael Falch (KODA-licens) 'Threads'/Ever So Blue (Epidemic Sound Music License)