27 episodes

Vi vil gerne af-tabuisere kvinders tilgang til deres krop, lyst og seksualitet.

Kvinderummet Kvinderummet

    • Health & Fitness

Vi vil gerne af-tabuisere kvinders tilgang til deres krop, lyst og seksualitet.

    Grænser for de indre børn

    Grænser for de indre børn

    I denne episode taler vi en hel del om de indre børn, som vi alle har med os. De indre børn bringer altid vigtige budskaber med sig. De inviterer os til en dybere kontakt indadtil. En dybere forståelse for hvem vi er.
    Du må gerne sætte grænser for dine indre børn. Dine indre børn lever i fortiden. De spiller den samme plade igen og igen. De har stadig den alder, du havde, da du oplevede det, som dine indre børn taler om. Derfor skal vi i udgangspunktet ikke tro på vores indre børn. De taler nemlig ikke sandt om nutiden. De taler om deres oplevelser i fortiden. Når de taler fra fortiden og ind i nutiden, så er det vigtigt, at vi lytter til deres bekymringer og sårede følelser. Vi må dog ikke blive så optagede af at rumme og forstå, at vi glemmer, hvor vi står i nutiden. Derfor lytter vi til vores indre børn, men det er den voksne udgave af os, der står ved roret.

    Vi taler også om følelser og “den omsorgsfulde forælder”. Følelser kalder på bevidsthed. Vi skal være den omsorgsfulde forælder over for vores egne indre børn. Det er vigtigt, at vi lytter og rummer, men på et tidspunkt skal der også sættes en retning og nogle rammer op omkring tilværelsen. Det er vigtigt, at det bliver vores nutidige jeg, der tager de vigtige beslutninger og ikke vores indre børn. Vi (det nutidige jeg) bestemmer om, og i givet fald i hvilken form, de indre børns ønsker kan imødekommes. Præcis ligesom vi ville fordele rollerne mellem børn og voksne i hverdagen.
    Følelser er i udgangspunktet et udtryk for feminin energi. Jo mere vi kultiverer den feminine energi i os selv, jo mere er vi også nødt til at kultivere vores bevidsthed (vores maskuline energi). Årsagen er, at bevægelig energi (feminin energi) har brug for en fast form (maskulin energi) for at kunne mærke sig selv. Vi rummer allesammen - uanset biologisk køn - både feminin og maskulin energi, og balancen mellem de to energier er unik for hvert enkelt menneske. Når vi indgår i et forhold med et andet menneske, har vi mulighed for at veksle mellem feminin og maskulin energi alt efter, hvad situationen kalder på.

    • 1 hr
    Træd ind på hjertets vej

    Træd ind på hjertets vej

    Denne episode rummer en meget personlig fortælling om Marias egen rejse. Hun fortæller om nogle afgørende valg, hun har truffet for nylig. Valg, der for alvor markerer et sporskifte og en ny retning i hendes liv. Lyt med og lad dig spejle og inspirere.

    • 58 min
    Trailer

    Trailer

    Velkomst

    • 1 min
    Yoni Mapping Terapi (1. session)

    Yoni Mapping Terapi (1. session)

    Det helt store tema i denne uges episode er Yoni Mapping Terapi. Maria har nemlig været til sin første session hos Michaela og fortæller om, hvordan det var. Så hvis du er nysgerrig på, om Yoni Mapping Terapi er noget for dig, så lyt med her og mærk efter.
    Din Yoni oplever alt, hvad du oplever. Hun er en del af dig. Hun er din essens.
    Derfor er det dig selv, du møder, når du tager kontakt til Yonien. Hun spejler det, du oplever i dit liv. Hun bærer på dine aftryk i vævet. Hun hjælper dig til at forstå dig selv bedre og opnå en dybere kontakt indadtil. Hun viser dig vejen hjem til dig selv. Hun er et med dig. Hun er altid med dig. Hun har din ryg, og hvis du vælger at lytte til hende, kan hun hjælpe dig til at navigere i livet, så du træffer de valg, der er de bedste for dig.

    • 59 min
    Den forløsende latter

    Den forløsende latter

    I denne episode taler vi om, hvordan vi får mere lethed og glæde ind i vores dagligdag. Livet er hårdt nok i sig selv, og derfor er der ingen grund til at gøre tingene sværere. I stedet kan vi vælge at skrue mere op for de gode følelser, succeserne og livsglæden. Vi må gerne tilvælge det, der føles godt indeni. Vi må gerne vælge det til, der er sandt og kærligt for os. Det har intet med egoisme eller selvoptagethed at gøre. Det har alt med selvkærlighed og selvomsorg at gøre.
    Inden påbegyndelsen af et nyt projekt, et nyt arbejde eller et nyt eventyr, kan du mærke efter indeni, og spørge dig selv: “Hvilke følelser er der forbundet med det ene og det andet valg i den her situation?” “Hvilket valg får mig til at smile mest?” Og gå så med det valg, der får dig til at smile og glædes mest - også selvom det samtidig kan føles angstprovokerende og som ukendt land.
    Vi taler også om latter og legeglæde. Legeglæde hører ikke kun til i barndommen. Tværtimod. Legen og letheden er helt afgørende for, at vi trives som mennesker. Mange oplever dog, at de allerede igennem deres barndom får påbud om at lægge låg på deres legeglæde. Det må ikke blive for vildt eller for udtryksfuldt. Legen bliver skiftet ud med alvor. Og undervejs i livet præges vi til i større og større grad at holde på formerne. Vi skal være alvorlige og fornuftige hele tiden. Legeglæden - der er tæt forbundet med livsglæden - ryger mere og mere i baggrunden, for vi vil ikke fremstå useriøse og ufornuftige. Netop forbindelsen mellem legeglæde og livsglæde er utrolig vigtig at lægge mærke til. Uden leg er der langt til glæde. Legen har altså ingen alder. Vi må gerne lege hele livet igennem. Vi må gerne give slip og grine højlydt. Det bliver vi kun mere menneskelige af.

    • 1 hr
    Følelsernes mangfoldighed

    Følelsernes mangfoldighed

    Vi taler en hel del om følelser i denne uges episode. Uden følelser ville verden være meget grå og udtryksløs. Alle følelser er vigtige, de har altid en berettigelse og de kan ikke være forkerte. De er med til at fortælle en historie om, hvem vi er, og hvad der er vigtigt for os, og derfor er det afgørende, at vi er nysgerrige, rummelige og forstående i mødet med vores egne og andres følelser.
    Vi taler også om dans og bevægelse. Når vi bevæger kroppen, transformerer vi os selv indefra. Bevægelsen hjælper os til at trække vejret. Gennem bevægelse får vi mulighed for at løsne op og frigive stagneret energi i vores system. Kroppen holder på svære følelser og traumatiske oplevelser. Jo mere, vi gemmer på, jo mere stiger trykket i vores "trykkoger". Når vi bevæger os, trækker vejret og giver slip på kontrol, så får følelserne plads til at passere uhindret igennem systemet og slippe deres tag i os. "Trykket falder", og det skaber en fornemmelse af, at der er mere plads indeni til lethed, glæde og liv.
    Endelig kommer vi omkring, hvordan vi håndterer de “spejle”, som vi møder i vores dagligdag, og som aktiverer vores sår og traumer. Vores budskab er, at i stedet for at blive frustreret over, at du er blevet "trigget" af en situation, kan man vælge at se det som en mulighed - en invitation fra dig til dig - for at blive klogere på dig selv og det, du har med i bagagen. Det kan være fristende at vende blikket udad og fokusere på den eller dem, der viste dig spejlet, og på den måde undgå at kigge indad. Det fører dog sjældent noget godt med sig. For du kan ikke ændre på de ydre omstændigheder. Du kan ikke ændre på andre mennesker. Du kan vælge at tage ansvar og omfavne dine skyggesider. Og når du gør det, så vil din ydre verden automatisk tilpasse sig din nye måde at være i verden på.

    • 1 hr

Top Podcasts In Health & Fitness

HjerneRO
Mindcamp
Detox Din Hjerne
Morten Elsøe & Anne Gaardmand
ADHD Podcast med Manu Sareen
Manu Sareen, Podads
Du Burde Ingenting
Nadja Vienberg
ENHED med Noell Elise
Noell Elise
Psykologen i Øret
Birgitte Sølvstein