Magdalene Effekten Podcast

Mette Miriam Sloth & Sune Sloth

Velkommen til podcasten for dig, der ønsker at integrere højere bevidsthed i hverdagen med dybere relationer. Vi dykker ned i emner som traumeheling, narcissisme, følelsesregulering og den essentielle dynamik mellem det maskuline og feminine. Lyt med og få værktøjer til at mestre dit eget liv, opnå klarhed i dine relationer og finde ro i nervesystemet.  Dine værter er Mette Miriam Sloth (Cand.mag. i Psykologi & Forfatter) og Sune Sloth (Cand.scient.soc./sociolog). Sammen forener vi psykologisk indsigt med energetisk mestring for at hjælpe dig ud af fastlåste mønstre og ind i ro og styrke. I podcasten får du: Værktøjer til at regulere dit nervesystem.Forståelse for polaritet og intimitet.Konkrete råd til bevidst forældreskab.Indsigt i giftige relationer og hvordan du slipper dem. Læs mere og book tid: www.magdaleneeffect.org/da/hjem Interaktivt Videnscenter: Besøg vores interaktive Videnscenter på hjemmesiden. Her kan du gå på opdagelse i vores fulde arkiv og stille spørgsmål til vores bøger og podcasts via AI – og få svar med det samme.

  1. 11 hr ago

    E51: Den evolutionære centrifuge: Menneskets stadier og sjælens indvielser

    Oplever du også, at den tid, vi lever i lige nu, til forveksling kan føles som at være spærret inde i en vaskemaskine på fuld centrifugering? Mange mærker i disse år et intenst, evolutionært pres, hvor vi kastes ubarmhjertigt rundt mellem dybe kriser, voldsomme indsigter og fysisk udmattelse, ofte helt uden at vide, hvornår det stopper. I denne episode forsøger vi at give sindet lidt ro ved at tegne et landkort over den usynlige bevidsthedsrejse, menneskeheden befinder sig på. Med stor inspiration fra esoterisk tradition – særligt Alice Bailey – afmystificerer vi de spirituelle "initieringer" (indvielser) og oversætter dem til konkrete, mærkbare faser i et moderne menneskeliv. Det er vigtigt at forstå, at disse indvielser ikke er elitære titler eller kurser, man kan købe sig til, men derimod indre bevidsthedsspring, som selve evolutionen ubønhørligt driver os igennem. Vi tager dig med på en dybdegående rejse gennem de første fire store bevidsthedsstadier: indvielse (Den fysiske opvågnen): Her vågner du op fra den rene overlevelsesdrift. Du begynder at forholde dig aktivt og med omtanke til din fysiske krop, planetens ressourcer, dyrenes velbefindende og andre menneskers kroppe.Indvielse (Følelsesmæssig mestring): Et vanvittigt svært stadie. Her lærer du at navigere i et komplekst følelseshav og bevare dit eget ståsted uden at ryge ned i en sort/hvid dualisme, hvor du enten kollapser eller bebrejder andre, når tingene bliver svære.Indvielse (Sjælens overtagelse): På dette stadie underlægges personligheden selve sjælen. Når sjælens højfrekvente energi for alvor begynder at strømme ned gennem dit system, kan det skabe et intenst festfyrværkeri af fysiske symptomer, tankemyller, ekstase og overvældende, kosmiske indsigter.Indvielse (Korsfæstelsen): Den ubetinget sværeste prøvelse. Her brændes de gamle former og selve sjælslegemet af, for at din fysiske krop kan blive i stand til at rumme den rene, højelektriske energi fra din oversjæl (monaden). Du giver slip på alle ydre og indre sikkerhedsnet for til sidst at blive genfødt som et frit, bevidst skabende væsen. Episoden er til dig, der har brug for at zoome ud og se meningen med det kaos, du står i. Du er ikke ved at blive skør – du er blot i gang med at udvide din kapacitet til at rumme mere lys, større kompleksitet og dybere kærlighed. Magdalene Effektens hjemmeside The Magdalene Effect hompage

    2h 16m
  2. E50: Energiarbejde, resonans og grænsesætning

    2 days ago

    E50: Energiarbejde, resonans og grænsesætning

    Denne gang handler det om praksis: Hvordan arbejder du med energi i hverdagen — og hvordan finder du ud af, hvad der passer til netop dit system? Det er ikke en opskrift eller et ”du burde” gør sådan. Det er blot vores erfaringer med hvad der typisk sker i praksis. Landkortet for episoden: • Meditation uden dårlig samvittighed: Den ”omvendte meditation” hvor du lader det svære arbejde sig igennem i stedet for at styre det og giver energien plads til at arbejde. • Indsigten lander bagudrettet: hvorfor forståelsen kommer efter forandringen — ikke før. • Den energetiske svamp: det permeable selv, at mærke forskel på egen og andres energi, og konkrete redskaber som lyssøjlen og returnerings-øvelsen. • Fra skjold til søjle: hvorfor en erfaren klient til sidst ikke behøver beskyttelsen mere. • Plasma, cordings (energibånd) og resonans: tre måder vi energi fungerer på — fra opmærksomhedskampen, til at hæve frekvensen i et bånd, så det slipper af sig selv og til resssonans som måde at forbinde sig på. • Taknemmelighed som test: en enkel måde at mærke, om en relation dræner eller giver. • Nedefra-op og oppefra-ned: de to klienttyper — den der sidder fast i kroppen, og den der har let adgang opadtil men svært ved at lande hverdagen. • Vreden som din kraft: hvorfor den ikke bare skal reguleres væk, og hvad der sker, når døren i en relation kun kan åbnes indefra. Tag det, du kan bruge, og lad resten ligge. 🧭 Læs om vores Mission og Metode: https://www.magdaleneeffect.org/da/mission-og-metode 🔗 Episodens side med transskription og kildelinks: https://www.magdaleneeffect.org/da/podcast-oversigt/e50-energiarbejde Magdalene Effektens hjemmeside The Magdalene Effect hompage

    1hr 36min
  3. E49: Når du skal navigere bruddet med en narcissist - en personlig historie

    22 Apr

    E49: Når du skal navigere bruddet med en narcissist - en personlig historie

    Der findes mænd, der er blevet skilt fra en kvindelig covert narcissist, og som ikke tør tale højt om det. Systemet mangler sproget, omgangskredsen vender ryggen til, og børnene fanges i krydsilden. I denne episode sidder Sune ved mikrofonen og leverer en radikal overlevelsesguide — fra de første røde flag til den usynlige dobbeltkrænkelse, der venter i systemet. Landkortet for episoden: • Hvad covert narcissisme er: Vi trækker tråde til professor Sam Vaknin og dr. Peter Salerno — og forklarer, hvorfor den skjulte, kvindelige version er særligt usynlig for omverdenen. • Fasen, du først genkender for sent: Fra startens intense romantik og ros, til en endeløs række af kritikpunkter, og over tid falske anklager og afstraffelse ved at blive "lagt på is". • Smædekampagner og performativ sårbarhed: Hvordan hun bruger tårer og offerrollen som våben i systemet udadtil, mens hun nedbryder dig og gaslighter dit barn bag lukkede døre. • Dobbeltkrænkelsen: Hvorfor systemet fuldstændig mangler mønstergenkendelse, omdefinerer overgrebet til en "forældrekonflikt" og dømmer dig langt hårdere som mand. • Legal abuse og den feminine bias: Når sagsbehandlere og domstole ikke kan forestille sig, at en mor kan være hensynsløs og iskold over for sit eget barn. • BIFF-metoden og AI som skjold: Sådan formulerer du skriftlig kommunikation med hjælp fra AI, så dine følelser og frustrationer aldrig kan bruges imod dig. • Parallelt forældreskab: Nødvendigheden af at "speedrunne" din grænsesætning fra dag ét, at få advokater på tidligt, og hvordan du navigerer i samværsordninger (7/7 vs. 9/5) og bopæl. • Børnene i midten: Om triangulering, social isolation via "flying monkeys", og hvorfor systemets velmenende råd om at "tale mor op" reelt gør dig til en enabler der med-gaslighter dit eget barn og nedbryder dets selvforståelse, dømmekraft og anerkendelse af egne behov. • Dokumentation som redningskrans: Hvorfor du er nødt til at skrive tidslinjer og dagbog fra dag ét for at bevare din egen fornuft (sanity). Du er ikke svag, og du er ikke alene. Systemet er ikke bygget til at se mønsteret, men du kan lære at gennemskue det. Både for at beskytte dig selv, validere dine børns følelser og virkelighed — og lære dem at stå solidt i sig selv. Bemærk: Sune deler ærligt ud af sine egne, levede erfaringer for at støtte andre mænd i samme situation. Denne guide repræsenterer én mulig vej igennem systemet, men ethvert forløb er unikt. Brug derfor episoden som spejling og inspiration til din egen proces, frem for et endegyldigt facit. 🔗 Episodens side med transskription og kildelinks: https://www.magdaleneeffect.org/da/podcast-oversigt/e49-overlevelsesguide-kvindelig-narcissist 🧭 Læs om vores Mission og Metode: https://www.magdaleneeffect.org/da/mission-og-metode Magdalene Effektens hjemmeside The Magdalene Effect hompage

    1hr 48min
  4. E48: Paranormale fænomener og Super Experiencers

    18 Apr

    E48: Paranormale fænomener og Super Experiencers

    Sunes rejse fra psykiatrisk indlæggelse til videnskabeligt grundfæstede udvidede sanser — og hvorfor det er en universel menneskelig erfaring, ikke et særsyn. Vi starter i rygmarven og ender i mikrotubuli: WISER-studiets data om „Super Experiencers“, Telepathy Tapes og „Permeable Self“. Ikke for at bevise noget, men for at give dig sprog for det du måske allerede oplever og vise dig at du ikke er alene eller gak. Hvis du har oplevelser du ikke tør sige højt — det her er den episode hvor de bliver åbnet op. 🌐 Hjemmeside: https://www.magdaleneeffect.org 📝 Shownotes og fuldt transkript: https://www.magdaleneeffect.org/da/podcast-oversigt/e48-paranormale-faenomener-og-super-experiencers 🧭 Læs om vores Mission og Metode: https://www.magdaleneeffect.org/da/mission-og-metode KILDER & VIDERE LÆSNING Super Experiencers & WISER Survey WISER Survey (CIHS)Sean Esbjörn-Hargens: "Super Experiencers"Sean Esbjörn-Hargens: Live Q&ATelepati & Autisme — Dr. Diane Hennacy Powell The Telepathy Tapes"The Real Telepathy Tapes" (2025)Dr. Powells Telepathy ProjectStuart Hameroff — Mikrotubuli & Kvantebevidsthed "Microtubules & Quantum Consciousness" (2024)"Consciousness existed before life" (2025)Garry Nolan & Ross Coulthart — UAP/NHI Fuld interview (7NEWS Spotlight, 2022)Nolan om UAP-skader & CIA (2025)Remote Viewing & The Stargate Project Stargate Project — WikipediaParanormale Fænomener (IONS) IONS: "A Revolution is Brewing"Forskere nævnt Rey Hernandez (NHI) — FREE, kvantitativ undersøgelse (N=3.256) af kontaktoplevelserRobert Monroe (OBE) — Monroe Institute, Journeys Out of the BodyBruce Greyson (NDE) — UVA, medstifter IANDSDean Radin — IONS, 300+ artikler om psi: deanradin.comMagdalene Effektens hjemmeside The Magdalene Effect hompage

    45 min
  5. 19 Mar

    E46: Den Nye Tids Børn - Se sjælen bag dit barns adfærd

    Vælger vi at reagere blindt fra vores egne skyggesider og ubevidste sår, når vores børn trigger os, eller tør vi bruge dobbeltsynet og møde sjælen bag den svære adfærd? Velkommen til et afsnit, der går tæt på en af de mest sårbare og ansvarsfulde relationer, vi har: Forældreskabet. I denne episode introducerer vi begrebet sjæleforældre – det dybe, energetiske arbejde med at rumme og guide en inkarnerende sjæl, uden at lade sine egne ubevidste mønstre spænde ben. Vi dykker ned i den nye generation af børn, som kommer ind med et helt åbent og sensitivt system (både 'hardware og software'). De er ekstremt modtagelige, og de reagerer voldsomt på mislyde, uforløst smerte og ubevidst bagage i familiens felt. Det stiller enorme krav til os som forældre. For vi er nødt til at rydde op i os selv og regulere vores eget nervesystem, hvis vi vil skabe et rum, hvor vores børn tør at være til stede. I episoden taler vi blandt andet om: Sjæleforældreskabet: At tage det fulde energetiske ansvar for sit eget indre, så barnet kan få lov at være barn og ikke skal bære de voksnes byrder.Dobbeltsynet: Evnen til at se igennem barnets umiddelbare reaktioner og adfærd for i stedet at møde den sjæl, der ligger bagved.Inkarnationsudfordringer: Hvorfor mange af de nye børn frygter at lande fuldt ud i den fysiske krop (og i de nederste chakraer), og hvordan vi bedst støtter deres tryghed.Nervesystemsregulering: Hvordan din egen evne til at rumme ubehag og bevare roen er det stærkeste fundament, du kan give dit barn.Projektioner og skyggesider: Vigtigheden af at trække sine egne dramaer hjem, så barnets adfærd ikke bliver gjort til et personligt angreb.Dette afsnit er en invitation til at kigge dybt indad. Det kræver mod at slippe kontrollen, møde sine egne skyggesider og skabe det rene energetiske felt, som vores børn desperat kalder på. Læs mere og lyt til tidligere episoder på: www.magdaleneeffect.org Magdalene Effektens hjemmeside The Magdalene Effect hompage

    1hr 26min
  6. 13/11/2025 ·  Bonus

    E45: Jeg skulle overvinde skammen

    Kæmper du med de svære mønstre i dit parforhold, og mangler du inspiration til at bryde dem? Dette er en særepisode udgivet i samarbejde med Psykolog Martine Skov og hendes podcast "Er du der for mig?", som vi har fået lov også at udgive på vores kanal så den når ud til flere. I denne dybdegående og sårbare episode interviewer psykolog Martine Skov Mette Miriam Sloth om, hvordan en opvækst med følelsesmæssige svigt påvirker kærlighedslivet, og hvilke ubevidste overlevelsesmekanismer vi tager med os – ofte uden at vide det. Mette deler åbent sine erfaringer med følelsesmæssig umodenhed – et emne, hun også udforsker i sin bog Tænd for forbindelsen. Når dit følelsesmæssige kompas er i udu, risikerer du at havne i to uheldige yderpoler. Enten lader du dine egne grænser køre over, fordi du ikke kan mærke dem, eller også kører du andre over, fordi du mærker alt for meget, men ikke har lært at regulere eller berolige dig selv. Mette beskriver sin egen rejse, hvor hun som barn af følelsesmæssigt utilgængelige forældre udviklede et forsvar, hvor alt var låst inde. Bare en lille grad af konfliktenergi fik hendes system til at lukke fuldstændig ned (dissociation/forstening). Denne låsning fik hende til at fremstå som en "iskold bitch", der trak sig, når noget blev svært – alt imens hun indeni følte, at hun var ved at dø. Episoden handler om den smertefulde erkendelse af, at selvbeskyttelse kan udvikle sig til krænkende adfærd. Mette måtte overvinde sin dybe skam over at opdage, at hun under de rette forhold selv var i stand til at blive en krænker. Vejen mod modenhed og velfungerende intimitet kræver, at du tør kigge ind i dit eget mørke, erkender at dine forsvar ikke er din skyld, men dit ansvar, og lærer at sætte grænser og kommunikere konstruktivt. Lyt med, når Martine og Mette diskuterer konkrete strategier for at håndtere overvældelse (fra at træne vrede i fyrrummet til at stoppe tankestrømme), vigtigheden af at slippe offerrollen, og hvordan man opøver ansvarlighed. Især understreges betydningen af reparation efter konflikt: det er den vigtigste faktor for at genoprette trygheden og skabe en dybere forbindelse i relationen over tid. Find Martine Skovs podcast "Er du der for mig?" her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/er-du-der-for-mig/id1830957377 Magdalene Effektens hjemmeside The Magdalene Effect hompage

    1hr 8min
  7. 03/11/2025

    E44: Hvad Skaber Permanent Forandring? Indsigter fra 46 Dybdegående Interviews

    I dette afsnit dykker vi ned i et stort projekt, Sune har stået i spidsen for: en dybdegående undersøgelse af den konkrete effekt af vores interventioner og arbejde. Hvad er det, der reelt forandrer sig i de mennesker, vi arbejder med? Vores Tilgang – At Forstå Indefra Vi har gennemført intense og dybe samtaler, ofte på 1,5 til 2 timer, med 46 af de mennesker, der har modtaget sessioner eller deltaget i workshops hos os. Vores fokus har ikke været at kvantificere en effekt, men at forstå den oplevede forandring indefra. Vi har lyttet til deres livsrejser: Hvilke terapier de tidligere har prøvet, hvad de søgte hjælp til, og hvordan deres problemstillinger har transformeret sig. Vi har set på ændringer i deres intime, familie- og arbejdsmæssige relationer, deres evne til at sætte grænser, deres indre verden (inklusiv energetiske oplevelser) og deres egen praksis med selvarbejde. Vi anerkender, at kritikere vil tale om placebo. Men vi har bevidst fravalgt en klinisk kontrolgruppe for netop at kunne dykke uforstyrret ned i den personlige og subjektive oplevelse af forandring. Hvem Søger Hjælp? De 5 Store Temaer Vi ser fem primære grupper af mennesker, der finder vej til os, baseret på deres oprindelige udfordring: Narcissisme og Krænkelse: Denne gruppe udgør omkring 30% af deltagerne. De har ofte tætte relationer til personer med stærke narcissistiske eller psykopatiske træk. De oplever, at vores podcast og arbejde taler direkte til deres indre følelsesmæssige virkelighed på en måde, som kliniske beskrivelser sjældent rammer.Forældreskab og Tilknytning: Klienter, der ønsker at forbedre deres forældrerolle og udvikle en dybere og sundere tilknytning til deres børn.Polaritet og Intime Relationer: Udfordringer relateret til parforholdets dynamik, tiltrækning og polaritet.Alvorlige Livsudfordringer: Personer, der har gennemgået store skæbnesvangre begivenheder, såsom gentagne operationer, hjernerystelser eller alvorlige sygdomsforløb.Eksistentielle/Spirituelle Søgere: En mindre gruppe end forventet, som føler sig fastlåst og søger mening eller et "kald," men mangler en "manual" for deres spirituelle vej.Effekten: En Permanent Forædling af Selvet Klienterne beskriver ofte Mette Miriams arbejde som en "stor rens og spuling" (clearing). Ting, der føltes "stuck" – herunder angst, katastrofetanker eller relationelle fastlåsninger – begynder at bevæge sig og løsne sig i kroppen. Det mest bemærkelsesværdige fund vedrører varigheden: Hver eneste deltager bekræfter, at de forandringer, de har opnået omkring et specifikt tema, er permanente. Selvom nye temaer kan opstå, eller et aspekt af et tema kan mangle, vender det forløste problem ikke tilbage. Arbejdet fører til en forædling af personligheden. Sune beskriver, hvordan vi hjælper med at fjerne rigiditet og spændinger, så klienternes essentielle evner og sande selv kan træde tydeligere igennem. Klienterne lærer også at udvikle et mere nuanceret "sprog for følelser," hvilket er særligt udbredt blandt de mandlige deltagere. Klienternes Bedste Råd til Dit Eget Selvarbejde Deltagerne deler også deres egne mest effektive praksisser for selvarbejde: Indre Stilhed: Det mest simple og effektive råd, især til kvinder, er at dedikere tid til at mærke sig selv. Dette kan opnås ved at gå en tur i naturen uden høretelefoner, sidde alene eller ligge og mærke, hvad der opstår i kroppen. Denne praksis skaber et "vindue," hvor ubevidste emner kan blive bevidstgjort.Meditation: Meditation er kun gavnlig, hvis den ikke udføres ud fra en følelse af, at man burde.Mænds Grupper: Mens mandegrupper anerkendes for at skabe et rum, hvor mænd kan tale om følelser, oplever kvinder i relation med disse mænd ofte, at mændene stadig har&Magdalene Effektens hjemmeside The Magdalene Effect hompage

    1hr 43min
5
out of 5
20 Ratings

About

Velkommen til podcasten for dig, der ønsker at integrere højere bevidsthed i hverdagen med dybere relationer. Vi dykker ned i emner som traumeheling, narcissisme, følelsesregulering og den essentielle dynamik mellem det maskuline og feminine. Lyt med og få værktøjer til at mestre dit eget liv, opnå klarhed i dine relationer og finde ro i nervesystemet.  Dine værter er Mette Miriam Sloth (Cand.mag. i Psykologi & Forfatter) og Sune Sloth (Cand.scient.soc./sociolog). Sammen forener vi psykologisk indsigt med energetisk mestring for at hjælpe dig ud af fastlåste mønstre og ind i ro og styrke. I podcasten får du: Værktøjer til at regulere dit nervesystem.Forståelse for polaritet og intimitet.Konkrete råd til bevidst forældreskab.Indsigt i giftige relationer og hvordan du slipper dem. Læs mere og book tid: www.magdaleneeffect.org/da/hjem Interaktivt Videnscenter: Besøg vores interaktive Videnscenter på hjemmesiden. Her kan du gå på opdagelse i vores fulde arkiv og stille spørgsmål til vores bøger og podcasts via AI – og få svar med det samme.

You Might Also Like