
14 episodes

OMTANKER Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard
-
- Education
-
-
4.9 • 24 Ratings
-
Hvorfor er vi så forskellige? Hvad er det, der driver os? Hvorfor gør vi som vi gør? Kan nye perspektiver give nye handlinger? Vi har fokus på det personlige lederskab, på udvikling og balance. I OMTANKER gentænker, revurderer og perspektiverer vi dagligdagens udfordringer og problemer – og hvem ved, måske bliver vi klogere eller endnu mere tro mod os selv. Vært: Lisbet Bladbjerg & Helle Kibsgaard
-
Episode 14 Et frikvarter
Verden er lige nu lillebitte og vi må max være 5 personer sammen. Aldrig har nogen og noget bestemt så meget over vores hverdag og følelsen af at dagligdagen er indskrænket, er mere udtalt – og virkelig – end nogensinde før. Corona varianter, smittetal og antallet af indlagte definerer virkeligheden. En virkelighed der kan skabe frustrationer, vrede og tristhed, men uanset hvordan vi har det med den, er det lige nu vores virkelighed. Så snup et frikvarter og forhold dig til virkeligheden. Der er stadig meget du kan gøre.
Vært: Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard. -
Episode 13: Overload
Rigtig mange af os har i øjeblikket risiko for at blive overbelastede. Og forståeligt nok. Vi skal passe ekstra meget på os selv i denne Corona tid. Spørgsmålet er så lige hvordan? Her er et par bud.
Vær mere end almindeligt opmærksom på at du IKKE kan forudsige fremtiden
Vær klar over, at der er rigtig meget du IKKE har kontrol over
Vær opmærksom på, at der måske er mere end ellers, du skal arbejde med at acceptere.
Værter: Lisbet Bladbjerg & Helle Kibsgaard -
Episode # 12 Narcissisme i arbejdslivet
Hvad sker der, når en person med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse infiltrerer en arbejdsplads? Når vi oplever konflikter, splitting og manipulation – uden at kunne forudsige, hvad der sker hvornår? Og hvordan bliver vi selv klar over og dernæst får andre til at tro på, at det ikke er os, der er noget galt med? Vi skal vide, hvad vi har med at gøre og stå sammen – det er det bedste værn. Men nemt er det ikke.
Værter: Lisbet Bladbjerg & Helle Kibsgaard -
Episode # 11: Forelsket i en narcissist?
Hvordan opdager du at du er kommet i kløerne på en narcissist? Forelskelser er fantastiske, men nogle gange er der grund til at vågne op, når noget er for godt til at være sandt. Vi skal åbne øjnene når nogen vil lave os om og når intet af det vi gør, er godt nok. Når vores partner altid har ret og aldrig er den, der gør noget forkert. Når det menneske vi er forelsket i, er to forskellige mennesker hjemme og ude.
Værter: Lisbet Bladbjerg & Helle Kibsgaard -
Episode #10: Hold nu helt ferie
Så blev det endelig sommer – og ferie, men hvad skal der egentlig til, for at det bliver en god ferie? Hvilke forventninger stiller vi til os selv og til dem vi holder ferie sammen med? Hvordan bliver det en dejlig og afslappende ferietid og hvilke eventuelle snubletråde er mulige at undgå?
Lyt med og bliv inspireret.
Vært: Lisbet Bladbjerg & Helle Kibsgaard -
Episode #9: Gør det, der er vigtigt
Lever du i overensstemmelse med dine værdier - og hvad vil det egentlig sige? Værdier er vores overordnede motivationsfilter. De styrer vores liv og er vores drivkraft. De fleste af vores værdier er vi ikke bevidste om og alligevel er de den bagvedliggende årsag til al vores adfærd. Værdier er ofte grunden til, at vi kan blive uenige. Det er faktisk ret svært at komme op at skændes, hvis man har samme værdisæt. Lyt med og tag et værditjek.
Værter: Lisbet Bladbjerg & Helle Kibsgaard
Customer Reviews
OMTANKER
Kloge ord fra to kloge kvinder, som virkelig sætter lidt perspektiv på ens frustrationer, dilemmaer, bekymringer og tanker. Helt klart alle minutterne værd.
OMTANKER
Dejligt at lytte og få genopfrisket nogle fantatiske værktøjer!!
Super podcast
Godt selskab, gode redskaber og super relevant.