Radio Rackham

Rackham

Improving comics culture since 2000

  1. Fokus: Bill Nash!

    18 timer siden

    Fokus: Bill Nash!

    Radio Rackham går amok! Bill Nash er dansk tegneseries mest beskidte strømer, og siden Johan Nørgaard Pedersen, alias JNP, skabte serien i midten af 90’erne, har Nash og hans makker Biggs pløjet sig gennem Chicagos værste forbrydere, mafia-håndlangere, psykopater, biljagter og dobbeltsenge med pedalen i bund og en energi, der er hentet direkte ud af barndommens actionfantasier, 70’er-krimiens asfaltmytologi og Seriemagasinets sorteste tryksværte. I anledning af Bill Nashs album nummer 100 (ifølge JNP er der i hvert fald 95!) cruiser Radio Rackham ind i JNPs univers, hvor Dirty Harry, Taxi Driver, Agent X9, The Streets of San Francisco og ren tegneglæde støder frontalt sammen i én lang sort-hvid eksplosion. For hvad er Bill Nash egentlig? En pastiche? En uironisk kærlighedserklæring til hårdkogt action? En fantasi? Eller måske bare en mand, en pistol, en bil og en by, der har brug for ham? Matthias, Frederik og Thomas forsøger at finde hoved og hale i en tegneserie, der ikke indordner sig under god smag, plotlogik eller kunstnerisk udvikling. Vi taler om Nashs bizarre replikker, de endeløse biljagter, de plankede positurer og den heroiske vedholdenhed i et værk, der efter talløse album nok stadig virker som endnu en dag på politikontoret — men med usvækket kærlighed, flere lig og større bakkenbarter! Vi ved, hvad du tænker: Udgav han 100 album, eller var det kun 95? Sandheden er, at i al den her ophidselse har vi mistet tællingen. Men eftersom det her er en podcast om en tegneserie, der kan blæse hovedet rent af dig, må du stille dig selv ét spørgsmål: Føler du dig heldig? Well, do ya, punk?

    49 min.
  2. Nekrolog: Marjane Satrapi

    22. jun.

    Nekrolog: Marjane Satrapi

    Marjane Satrapis død går dybt i Radio Rackham. Matthias, Frederik og Thomas lavede helt tilbage i 2004 bogen ‘Forandringstegn - de nye tegneserier’, som satte fokus på den bevægelse af tegneserier, alle i dag kalder graphic novels. En af disse var ‘Persepolis’ af Marjane Satrapi. Netop ‘Persepolis’ havde Julie Paludan-Müller også fundet, forelsket sig i, og prøvede på samme tidspunkt at finde et dansk forlag til den. ‘Persepolis’ endte hos Carlsen, som Thomas og Matthias var eksterne konsulenter for, og havde udarbejdet en liste af passende titler til (herunder naturligvis, og nærmest først og fremmest, Persepolis), og stødte der ind i Julie. ‘Persepolis’ blev antaget, og Julie blev oversætter af ikke bare den, men også ‘Broderier’ og ‘Kylling med blommer’. Vi blev venner, Thomas fik udgivet hans egen ‘Kom ‘Hjem’ og ‘Det sidste ord’ hos Julie, der kort efter blev redaktør på forlaget Rosinante, og Julie har i Rackhams annaler naturligvis status som fuldblods rackhamit. Vi fandt hinanden få sekunder efter nyheden om Satrapis overraskende og meget triste bortgang og aftalte straks at indspille en ‘Persepolis’-genforeningsudsendelse med Julie, som i dag er exceptionel redaktionschef for skønlitteratur på Gads forlag. Vi dykker sammen ned i hele forfatterskabet, som primært tæller de tre allerede nævnte titler, diskuterer også Satrapis karriere indenfor film, og prøver at komme så tæt på essensen og nerven i hendes værk som overhovedet muligt, og hvor især genlæsningen af ‘Kylling med blommer’ kastede overraskende perspektiv af sig. Lyt med!

    1 t. 14 min.
  3. Fokus: Angoulême og det franske marked

    2. feb.

    Fokus: Angoulême og det franske marked

    We live in interesting times, which is true in comics too. In this episode, we take a closer look at a year which saw contraction on the French comics market and upheaval in national comics culture, including a reckoning with one of its longest-standing institution, the Angoulême comics festival. Our guest is Xavier Guilbert, comics journalist, critic, curator and comics market analyst. A contributor to the Angoulême festival for many years, he has followed the developments over the last year or so, which we talk to him about, just as he provides an anaylsis of a market undergoing change and contraction, especially in sales of manga, which just a couple of years ago drove it to new heights. The discsussion is wide-ranging, moving far beyond bestsellers and sales figures. Above all, it addresses the cancellation this year of what is arguably the most significant comics festival, the Festival Internationale de la Bande Dessinée in Angoulême. The cancellation brought into the open long-simmering conflicts in French comics culture: it is about power, money, the conditions of creators and who takes responsibility in an industry where most creators work for minimal recompense and under constant pressure. What went wrong? Is the cancellation the result of bad management or a symptom of a deeper malaise in comics culture? And what are we all at the risk of losing when an institution like the Angoulême festival falters? Vi lever i interessante tider – også i tegneseriens verden. I denne episode ser vi nærmere på et år, hvor den franske tegneseriebranche har været præget af både markedsnedgang, strukturelle kriser og et opgør med nogle af de institutioner, der ellers har været faste holdepunkter i årtier. Vores gæst er Xavier Guilbert, tegneseriejournalist, kritiker, kurator og mangeårig iagttager af den franske og internationale tegneseriescene. Han har fulgt Angoulême-festivalen indefra gennem mange år og sammen taler vi om et marked i forandring: om mangaens tilbagegang efter årene med eksplosiv vækst og om klassikerne der stadig sælger. Men vi taler også om det, der rækker langt ud over salgstal og bestsellerlister. For 2025 blev året, hvor verdens måske vigtigste tegneseriefestival i Angoulême blev aflyst. En aflysning, der blotlagde dybe konflikter om magt, økonomi, arbejdsvilkår og ansvar i en branche, hvor mange skabere lever under konstant pres. Hvad gik galt? Er krisen et resultat af konkret dårlig ledelse eller et symptom på mere grundlæggende problemer i tegneseriekulturen? Og hvad mister man, når en institution som Angoulême forsvinder?

    44 min.
  4. Status: Tegneserieåret 2025

    19. jan.

    Status: Tegneserieåret 2025

    STATUS Året 2025 spændte vidt, fra Crumb til Cupido. Den gamle mester fik et comeback med 'Tales of Paranoia' og bue og pil blev skiftet ud med håndskydevåben i den japanske manga 'Love Bullets'. 2025 var både krisetegn med den aflyste tegneseriefestival i Angoulême, og samtidig kunne man glæde sig over at en ny generation blev ramt af kærlighedskugler og der blev meldt om en stigende tegneserieinteresse blandt børn. Men hvor var tegneserien i 2025? Hvad kunne den? Hvad var dens udfordringer? Radio Rackham kigger tilbage på det forgangne års op- og nedture: en fortsat eksplosion af tegneserielæsning på digitale platforme, tegneserien som frirum for queer-kreativitet og derfor kunsten, men også manglen på stor, bredt funderet innovation, den kritiske tegnings langsomme uddøen. Og så diskuterer vi selvfølgelig de bedste tegneserier fra året der gik. Det er en episode der går fra desillusion til morgenluft, præget af pessimisme men åben for det nye. De medvirkende er tegneseriskaber Karoline Stjernfelt, kritiker og uddannelsesleder Erik Barkman (https://nummer9.dk/author/erik/), såvel som tegneserieekspert Xavier Guibert (https://www.du9.org/), tegner Teddy Kristiansen, tegner og aktivist Sandra Sundquist, bladtegner Erik Petri, mangaekspert Mat Boyle og Webtoon-iagttager Jesper Tae Jensen. I episoden nævnes blandt andet Askel Aden: KH Mischa; Yvan Alagbé: Misery of Love; Amalia Alvarez og Sara Abdulkarim: Tillbaka till Nakba; Imai Arata: Flash Point; Bennizone: Tongue Tied; Blue-Deep: Doom Breaker; R. Crumb: Existential Comics: Selected Stories 1979–2004 og Tales of Paranoia; Sammy Harkham: Crickets #9; Otava Heikkilä: The Second Safest Mountain; Marie Høegh: Plejehjemmet; Ikkado Ito: Long Summer of August 31; Inee: Love Bullet; Kazuo Koike og Goseki Kojima: Lone Wolf and Cub; Lee Lai: Cannon; Ezra David Mattes: A Terrified Child Played by Jeremy Strong og Primavera or How I Broke Up with My Mother; Mike Mignola: Bowling With Corpses; Dan Nadel: Crumb: A Cartoonist's Life; Anders Nilsen: Tongues, Vol. 1; Deniz Camp og Javier Rodriguez: Absolute Martian Manhunter; Linnea Sterte: World Heist, Cat Cafe, A Garden of spheres; Karoline Stjernfelt: I morgen bliver bedre; Aksel Studsgarth og Daniel Hansen: Alva Odyssé; Kelly Thompson og Hayden Sherman: Absolute Wonder Woman; Kristine Tiedt: Et zine om eugenik; Val Wise: In Fair Verona; Hellas Arthole

    2 t. 17 min.
4,6
ud af 5
39 vurderinger

Om

Improving comics culture since 2000

Måske vil du også synes om