Relationernes spor. Med Nick Allentoft

Socialt Indblik

Relationernes spor er en podcast om mennesker, tillid og systemer. Hvad det gør ved et menneske at blive set – eller overset? Det undersøger Nick Allentoft i podcasten ”Relationernes spor”. I fire år arbejdede journalist Nick Allentoft som socialarbejder. Han ville ved selvsyn opleve den verden, som han i artikler og bøger havde skrevet om. I podcasten genbesøger han de mennesker, han mødte undervejs: de unge og voksne, der levede i systemet, kollegerne, der kæmpede inde i det, lederne, der forsøgte at styre det, de pårørende, der stod udenfor, og eksperterne, der forsøgte at forstå det. Det er fortællinger om relationer, der bærer, bryder sammen og begynder igen. Og om et system, der vil hjælpe, men nogle gange mister mennesket af syne. Vært og journalist: Nick Allentoft Redaktør: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik

Episodes

  1. 21 May

    2. ”De troede ikke på, at jeg kunnet noget som helst” Nick møder Markus og Nanna

    ”Nogle dage tænker man: ’Okay, hvem er på arbejde i dag? Bliver det en god dag, eller bliver det en dårlig dag?’” Sådan beskriver Nanna hverdagen på det børne- og ungehjem, hvor hun boede, fra hun var 11 år gammel. I podcastserien ”Relationernes spor” genbesøger journalist Nick Allentoft efter fire år som socialarbejder de mennesker, han har mødt i jobbet. Han undersøger, hvad relationer betyder – og hvad det koster, når de bliver brudt. Ofte gang på gang. I andet afsnit møder han igen Nanna og Markus. Begge har været anbragt uden for hjemmet, og begge har oplevet, hvor meget hverdagen kan afhænge af, hvilke voksne der er på arbejde. For selv om hverdagen ofte er præget af faste rutiner, regler og skemaer, er det relationerne, der afgør, om dagen kan bæres. ”Hvis der er en, man har en god relation med, så tænker man: ’Yes, så kan det godt reddes’,” fortæller Nanna, der dog også har oplevet det modsatte. Markus peger på en anden side af hverdagen og relationerne. At blive mødt med lave forventninger – og hvad det gør ved én.“De troede ikke på, at jeg kunnet hverken holde det rent eller pænt eller noget som helst,” fortæller han om tiden på botilbud. For ham blev det afgørende, da han fik mulighed for at stå mere på egne ben og bevise det modsatte. Hør Nanna og Markus fortælle om rutiner, konsekvenser, ansvar og mangel på tillid. Og om forskellen på voksne, der møder én som et menneske, og voksne, der først og fremmest møder én som en opgave. Nick Allentoft fortæller samtidig om det, der overraskede ham, da han selv trådte ind i sektoren som socialarbejder. Vært og journalist: Nick Allentoft Redaktør: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik

    42 min
  2. 19 May

    1. "Hende der skal jeg fandeme ind på livet af". Nick møder Markus og Nanna

    ”Han havde åbenbart besluttet sig for, at hende der, hende skal jeg fandeme ind på livet af.” Sådan beskriver Nanna mødet med socialarbejder Nick Allentoft, da hun som barn boede på et børne- og ungehjem. Dengang syntes hun, han var “pisseirriterende”. I første afsnit af podcastserien ”Relationernes spor” møder Nick Allentoft igen Nanna og Markus, som begge har været anbragt uden for hjemmet. Nick arbejdede i mange år som journalist med socialområdet, men valgte siden selv at blive socialarbejder for at opleve sektoren indefra. Sammen ser de tilbage på mødet med systemet, relationerne til medarbejderne – og den utryghed, der kan opstå, når børn og unge igen og igen skal forholde sig til nye voksne. “Det skabte jo en masse utryghed, det der med, at det var nye mennesker, man skulle lære at kende. Og det blev jo aldrig rigtigt som ens forældre,” fortæller Nanna. I podcasten fortæller Nick Allentoft også om mødet med et system, hvor anbragte børn og unge ofte skal navigere mellem mange forskellige voksne og relationer. “Jeg har kæmpe respekt for de mennesker, der er anbragt der i dag,” fortæller han i podcasten. Lyt med, og hør hvordan Nanna og Markus i dag ser tilbage på livet som anbragt. Og hør, hvilken betydning relationer har – og hvilken pris det kan have både at opbygge og miste dem.  Vært og journalist: Nick Allentoft Redaktør: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik

    44 min

About

Relationernes spor er en podcast om mennesker, tillid og systemer. Hvad det gør ved et menneske at blive set – eller overset? Det undersøger Nick Allentoft i podcasten ”Relationernes spor”. I fire år arbejdede journalist Nick Allentoft som socialarbejder. Han ville ved selvsyn opleve den verden, som han i artikler og bøger havde skrevet om. I podcasten genbesøger han de mennesker, han mødte undervejs: de unge og voksne, der levede i systemet, kollegerne, der kæmpede inde i det, lederne, der forsøgte at styre det, de pårørende, der stod udenfor, og eksperterne, der forsøgte at forstå det. Det er fortællinger om relationer, der bærer, bryder sammen og begynder igen. Og om et system, der vil hjælpe, men nogle gange mister mennesket af syne. Vært og journalist: Nick Allentoft Redaktør: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik

You Might Also Like