RumSnak Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

Den Internationale Rumstation ISS er først og fremmest et svævende rumlaboratorium i omløb om Jorden, hvor vi kan lave alskens eksperimenter i vægtløs tilstand.


Så når 244 mennesker indtil videre har fået lov at besøge ISS, så er det først og fremmest for at kunne udføre hundredevis af små og støre forsøg – ligesom rumstationen jo også i sig selv er en slags videnskabeligt eksperiment.


Vi har forbindelse igennem et in-flight call til Andreas Mogensen oppe på ISS, hvor han fortæller om hvordan det foregår når han som forskernes fortrop skal udføre massevis af forsøg i det vægtløse miljø.


Men astronauterne og kosmonauterne på ISS får hjælp af et kæmpe hold af mennesker på Jorden, som har hver deres speciale. Der er både forskere, ingeniører, programmører, assistenter, bureaukrater og mange flere, som er dybt involveret i arbejdet med ISS.


I denne episode af RumSnak sætter vi fokus på nogle af de danske forsøg, der aktuelt er oppe på ISS – og vi skal særligt høre om en aktivitetsmåler fra Danish Aerospace Company og om en søvntracker fra Aarhus Universitet.


Det er Mads Toudal Frandsen (SDU), Kaare Mikkelsen (AU) og Thomas A. E. Andersen (Danish Aerospace Company) der fortæller.


Lyt med på RumSnak LIVE, optaget på SDU den 8. november 2023 🚀


(Denne RumSnak-episode var særlig støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet).


LINKS
Læs mere om Andreas Mogensens aktuelle mission og de 10 danske forsøg han skal udføre undervejs


👉 Følg den fornemme dækning af hele Andreas Mogensens mission og arbejde på Videnskab.dk


Rumkonferencen 2023
Mads Toudal Frandsen, SDU


Kaare Mikkelsen, AU – Sleep in Orbit


Thomas A. E. Andersen, Danish Aerospace Company – blandt andet forsøg med Wearable og vandrensning i samarbejde med Aquaporin

Denne gang handler RumSnak om hvordan man udfører missioner som Psyche, der netop nu er på vej ud til den metaltunge asteroide af samme navn.


Det er nemlig langt fra trivielt at finde derud og komme tæt nok på til at man kan gå i omløb, lave analyser og måske tage prøver af sådan et himmellegeme – og der er meget der kan gå galt for sådan et lille fartøj med et begrænset antal navigationsinstrumenter og sensorer.


Vi har besøg i studiet af post doc Christina Ayoe Toldbo fra DTU Space, der præcis arbejder med at forbedre de teknikker man bruger på missioner ud til det man kalder non-cooperative targets, altså objekter der “ikke hjælper til”.


Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder – denne gang blandt andet om solvejr og univers-simulationer, og selvfølgelig lidt baggrund om de her usamarbejdsvillige himmellegemer.


Lyt med 🚀


LINKS


NYHEDER
De kan ikke få låget af Bennu-prøven!


Er asteroidestøv det dyreste materiale?


Andreas kommer tidligst på rumvandring i december


Solmaksimum kommer måske før vi forventede


Kæmpe-simulation af universet


Metalforurening i atmosfæren


Og mere metal i atmosfæren


Videnskab.dk-video om CO2-aftryk fra raketopsendelser


EMNE
Psyche-missionen


Video om DTUs magnetometre på Psyche-fartøjet


Christina Ayoe Toldbo, DTU Space


Christina Toldbos PhD-afhandling om missioner til 'non-cooperative targets'

Da Andreas Mogensen tidligere i år var på vej op til ISS sammen med resten af Crew-7, så endte turen med at blive et par timer længere end oprindelig planlagt. Det skyldtes at man oppe på ISS måtte tænde for sine servicemodul-motorer og lade dem fyre af i præcis 21 et halvt sekund for at skifte bane og undgå risikoen for at blive ramt af et stykke rumskrot!


Det er absolut hverken første eller sidste gang at et stykke rumskrald giver problemer. Mængden af 'space debris' er vokset kolossalt siden vi mennesker første gang begyndte at sende ting i rummet.


ESA anslår at der findes omkring 130 millioner stykker rumskrot med en størrelse mellem 1 millimeter og 10 centimeter derude, i omløb om Jorden fra Low Earth Orbit (nogle få hundrede kilometer) og hele vejen ud til geostationært omløb (ca 36.000 km).


Samtidig kommer der bare mere og mere skrald, efterhånden som flere ting kommer i rummet og ramler ind i hinanden og går i stykker og bliver til mere rumskrot, og så videre og så videre...


Der bliver heldigvis arbejdet på at løse problemet med både lovgivning og teknologi. I denne episode af RumSnak skal vi især tale om den første del af løsningen – nemlig at finde, tracke og analysere især de udtjente satellitter der stadig befinder sig i omløb og skaber potentiel ballade derude.


Vi havde for nogle måneder siden besøg i studiet af Ann-Sofie Bak Nielsen, der dengang arbejdede som Space Situational Awareness-ingeniør i et spansk firma (idag arbejder Ann-Sofie i Uddannelses-og Forskningsministeriet hos kontoret for rum).


Derudover har vi selvfølgelig korte nyheder og bonus – og så fortæller vi om den foreløbig sidste omgang RumSnak LIVE, hvor vi skal tale direkte med Andreas oppe på ISS!


Lyt med 🚀


LINKS

NYHEDER
Støvpakken fra OSIRIS-REx landede sikkert i Utah
Andreas må vente med sin rumvandring
Softwareopdatering til EUCLID-missionen lykkedes
Heftigt marsskælv rystede den røde planet
AI finder helt selv en supernova
Fjerde sæson af "For All Mankind"


RUMSNAK LIVE
Kom med til RumSnak LIVE fra SDU den 8.11 og lyt med når Andreas ringer ned fra ISS ☎️


RUMSKROT
Rumsikkerhed hos Deimos
ESAs seneste store rapport om rumskrald
ClearSpaces oprydningsmission
Vi bør opføre os bæredygtigt – også i rummet

Mørke er et fænomen, der strækker sig fra vores hverdagsliv og vores kultur til ting som sorte huller og mørkt stof. Mørke er selvfølgelig noget helt konkret i en videnskabelig sammenhæng, men det har også en symbolsk kraft, der har formet vores kultur, mytologi og sociale liv.


I denne episode af RumSnak skal vi dykke ned i tre aspekter af mørke: lysforurening, sorte huller og mørkt stof – emner som alle er relevante for rumforskere, der arbejder med at udforske og forstå universet.


Episoden blev optaget live på scenen foran publikum på RumSnak Festival den 7. oktober 2023 med tre gæster, der har hver deres take på mørke.


Rumjurist Emilie Marley Siemssen fortæller om, hvordan vi kan regulere raketopsendelser som Starlink for at passe på vores mørke.


Ph.d-studerende Albert Sneppen fortæller om sorte huller – og om hvordan de næsten paradoksalt kan hjælpe os med at se bedre.


Og Lektor Troels C. Petersen taler om arbejdet med at forstå mørkt stof, der har en masse som er 5 gange større end det stof vi kan se og "røre ved", men som vi stadig ikke rigtig ved hvad er.


God fornøjelse 🚀


LINKS


Emilie Marley Siemssen


Scientific American om 'noctalgia' – mørke-nostalgi


IAU-diskussioner om hvordan man kan beskytte mørket mod satellit-konstellationerne


Albert Sneppen


Alberts arbejde med at studere lys som påvirkes af sorte huller


Troels C. Petersen


Artikel fra Information om mørkt stof – og mørk energi


👉 STIL SPØRGSMÅL TIL ANDREAS I NÆSTE RUMSNAK LIVE

Hvis vi fortsætter med koloniseringen af rummet, så er det næsten uundgåeligt, at vi tager vores udfordringer med os fra Jorden.


Og hvordan skal man så forholde sig til noget så ekstremt som mord i rummet? Og hvilke sociale strukturer vi gerne vil understøtte på et generationsrumskib på vej mod en fjern stjerne?


Når vi taler om udforskning af rummet, om Marsbaser og kolonisering, så har vi nok en tendens til at glemme, at alle vores sociale, kulturelle og samfundsmæssige udfordringer jo følger med os mennesker, uanset hvor vi tager hen.


Rummet er ikke et problemfrit Utopia, hvor alle bare opfører sig ordentlig overfor hinanden.


Derfor er det også nødvendigt at diskutere det man kalder 'rumetik' – altså etik, men med udgangspunkt i de særlige forhold der gælder vores aktiviteter i rummet.


Det handler både om vores forhold til de omgivelser vi udforsker (Månen, Mars, asteroider eller fremmede systemer), om vores forhold til hinanden på rummissioner og kommende baser, og om de mere grundlæggende spørgsmål, som fx om vi overhovedet skal tage på missioner i rummet?


Vi har talt med Erika Nesvold, der i foråret skrev bogen "Off-Earth: Ethical Questions and Quandaries for Living in Outer Space".


Bogen undersøger nogle af de mange problemer, som dukker op når man begynder at tale om at kolonisere rummet:



Hvordan vil vi dele og beskytte rummiljøet?
Hvordan vil vi håndtere konflikter mellem bosættere og med mennesker på Jorden?
Hvordan vil vi opdrage børn, dyrke vores kulturer og tjene til livets ophold på fjerne planeter?
Og hvem får overhovedet lov til at flytte ud i rummet til at begynde med?


Derudover er der som sædvanlige korte rumnyheder og en enkelt lille bonus.


Lyt med 🚀


LINKS
NYHEDER
Sorte huller bare 150 lysår fra Jorden?
Solpaneler i rummet?
Nye løsninger på trelegeme-problemet
NASA udpeger ny UAP-chef i kølvandet på ny rapport
NASAs nyeste rapport om uforklarlige fænomener


RUMETIK
Om Erika Nesvold
Erikas bog: "Off-Earth: Ethical Questions and Quandaries for Living in Outer Space"
Erika er medstifter af JustSpace Alliance
Erika arbejder i Universe Sandbox

"Houston, we have a problem."


Det er nok en af de første sætninger man tænker på, hvis talen falder på astronauters kommunikation med kontrolcentret på Jorden. Men heldigvis er der også en masse snak mellem astronauter og Ground Control, som er mindre kritisk og meget mere hverdagslig.


Dennis J. Frederiksen fra Aalborg Universitet har lyttet langt over 100 timers kommunikation mellem ISS og Ground Control, og analyseret den måde de taler med hinanden på – både når de hyggesnakker og når astronauterne har brug for teknisk assistance eller andre input.


Han har blandt andet fundet ud af, at både høflighed og lun humor spiller en stor rolle.


Det kan du høre meget mere om i denne episode af RumSnak, hvor vi også siger velkommen tilbage til Tina og dykker ned i et lille udvalg af rumnyheder – denne gang blandt andet om hackerangreb, laserkommunikation og en pakkepost fra rummet!


Lyt med! 🚀


LINKS


NYHEDER
Crew-6 er landet igen i en varm kapsel
Hackerangreb mod to teleskoper
Laser-kommunikation på vej til ISS
Pakkepost med asteroide-regolit på vej fra Bennu med OSIRIS-REx


BONUS
Hemmelig Rum-Barbie
Hvor mange mennesker skal der til at lave en Mars-bosættelse?


OM ASTRONAUTSNAK
Dennis J. Frederiksen, AAU
Dennis' artikel om astronaut-kommunikation
Se også undervisningsforløb på Rumrejsen 2023
Lyt med på snakken på NASAs YouTube-kanal