Sharia Manifestet Sharia Manifestet

I denne dybdegående samtale og diskussion mellem imam Naveed Baig, debattør og islamkritiker Christian Marcussen og islamolog Kasper Mathiesen, optaget i Dansk Islamisk Center, kommer vi vidt omkring og godt i dybden mere flere emner: Censur og ytringsfrihed, islam og muslimer i Danmark, Rasmus Paludan, den nye blasfemi-lov, truslen mod frihedsrettighederne. 

Bør det være lovpligtet at undervise i den såkaldte karikaturkrise, og i så fald på hvilket ideologisk fundament? Skal staten opdrage muslimske børn og unge via det offentlige uddannelsessystem til at stå imod og acceptere hån, spot og latterliggørelse af deres religion? Bliver muslimer diskrimineret i Danmark? 

Har islamkritikerne sovet i timen, nu hvor blasfemiloven genindføres i nye klæder? Hvilke konsekvenser kommer til det til at have for ytringsfrihed og borgerrettigheder generelt, også på andre områder? Er dette begyndelsen på enden for det frie, liberale  samfund?

Hvor kommer truslen mod ytringsfrihed fra idag? Kina, USA, den muslimske verden - eller er det techgiganterne og den globale presse, der blokerer verdens befolkninger fra at kende sandheden om hvad der foregår?

Og hvad med Palæstina? 

Vi takker Christian Marcussen for at medvirke venligt og åbent og lyttende i podcasten.

“Islam og ytringsfrihed: Fra tungens brug i islam til koranafbrændinger, Christian Marcussen og Palæstina-aktivisme.”
Dette afsnit af sharia-manifestet kunne næppe have været mere aktuelt: Afsnittets novelle, “Screenshot”, som oplæses af Isam B., handler om 19-årige Nabil, der er palæstinensisk aktivist, og som taler højt om uretfærdigheden mod det palæstinensiske folk. Nabils brug af ytringsfriheden falder en etableret folketingspolitiker for brystet, og Nabil bliver offentligt hængt ud som nazist og terrorist, hvilket har store konsekvenser for Nabils liv og omdømme. 
Er der plads til at sige sandheden om Palæstina og Israel i det danske samfund, og hvilke konsekvenser kan det have, når man ytrer sig? 
Netop medier, organisationer og politikeres indsats for at kontrollere ytringer og holdninger relateret til Palæstina og Israel, også i Danmark og også rettet mod helt almindelige borgere, afsløres i afsnittet. Vi hører blandt andet om en kvinde, der har oplevet en underretning til myndighederne på sine børn pga palæstinensisk aktivisme, og en stor, dansk supermarkedskæde, der forbyder en ungarbejder at bære palæstinensiske symboler, som halskæder. 
Er vi på vej ind i en periode med samfundmæssig og måske endda juridisk indskrænkning af ytringsfriheden i forhold til Palæstina og religionskritik?   
Islamkritiker og debattør Christian Marcussen byder ind i en tre-parts samtale under et besøg i Dansk Islamisk Center, og vi går i dybden med konsekvenserne af og årsagerne til Paludan og koran-afbrændingerne, samt det kommende forbud mod netop det. 
Bør muslimer støtte et forbud eller skal vi værne om ytringsfriheden, selv når det gør ondt på os selv og rammer det allerhelligste? 
Vi snakker JPs kontroversielle tegninger, argumenter for og imod undervisning i den såkaldte Muhammed krise i vores institutioner, og ytringsfrihed og andre frihedsrettigheders hastige erodering i nutiden i kampen om sandheden og storpolitisk pres fra techgiganter, USA, OIC, Erdogan, Israel, Iran, EU, Rusland, NATO… 
Afsnittets kerne er en undersøgelse af Islams lære vedrørende selve vores menneskelige ytringsevne, og hvad det betyder, at vi er skabninger, der tænker og føler og udtrykker os, men også som sårer, bagtaler, lyver, bedrager, undertrykker og snyder ved hjælp tungen. Hvad siger islam om ytringsfrihed, og hvad indebærer vores ytringsfrihed i forhold til Allah, til andre mennesker og til at opdage sandheden om Allah, livet og én selv? Hvad vil det egentlig sige at ytre sig, og hvad sker der, når man som menneske ikke længere kan tale og tænke frit?

Naveed Baig er taget til Afghanistan for at snakke om kvinder, om uddannelse, om kønsnormer, om islam og ligestilling, om nepotisme, stammer, magt og et land i periferien af verden.

Tilbagevendt til Danmark hører vi om Taleban-ledere, hvis døtre og koner bliver uddannet i udlandet, mens afghanske kvinder er forment adgang til uddannelse i hjemlandet; om afghanske kvinder, der driver store forretninger i Kabul, om en kvinderetsforkæmper, der sætter Taleban på plads, så hele huset runger.

 

Hvordan står det til med kvinderne i de danske moskeer? Er moskeerne gode nok til at skabe rum for kvinder og tænke kvinder ind i arkitekturen?

I dette afsnit har vi besøg af altid åbenmundede og kritiske Saliha Marie Fetteh, der var var med til at stifte Mariam moskeen, Danmarks første og eneste kvindemoske, og som ledte stedets første fredagsbøn. Vi tager hul på en åbenhjertig snak om positive og negative erfaringer med at drive kvindemoske, om at føle sig hjemløs i moskeen og savne et fællesskab. Vi snakker også om behovet for at gøre op med mandevældet i de danske moskeer, og helt nye måder at tænke og være muslimsk kvinde i nutiden.

Islams fem daglige bønner i moskeen danner givetvis rammen for verdens største dagligt tilbagevendende sociale fællesskab. Fællesskaber omkring bønnen er dog stort set kun for mænd og drenge. Hvordan står det til med muslimske piger og kvinders fællesskaber, og er der lige mulighed for adgang til moskeerne i Danmark? Og hvor går man hen, hvis man som kvinde ikke lige passer ind i de religiøse fællesskaber, men gerne vil have muslimsk viden og samværd?


I dette afsnit af shariamanifestet snakker vi om kvinder som religiøse autoriteter i islam - historisk og i nutiden - og stiller skarpt på den stolte, islamiske tradition for kvindelige lærde.

Vi åbner også op for den svære samtale om kønsdiskrimination og forskelsbehandling i muslimske miljøer i Danmark, og diskuterer veje fremad og muligheder for at rette op på ubalancen. For hvor bliver de kvindelige muftier egentlig af, og hvorfor tænker vi oftest på en mand, når vi snakker om en religiøs lærd?


Vores æres-nekrolog over en af nyere tids mest indflydelsesrige kvindelige, muslimske lærde - Shaykha Munira al-Qubaysi (d. 2022) - bringer os til Syrien og en helt enestående vidensarv, som overgår alle lærde i nyere tid, og som har ændret fundamentalt på kvinder og pigers adgang til viden i den arabiske verden.
Endelig skal vi i afsnittets novelle, Unavngivne Folk, skal vi høre om Fatima, som er kvindelig lærd og som møder alvorlige udfordringer på grund af sit køn i sin moske. Novellen læses op af Isam B.

Afsnittet tager udgangspunkt i manifestpunkt 40 i Dansk Muslimsk Manifest, som lyder:

Både profetens tid og islams historie er fuld af kvinder som undervisere, ledere og moralske og spirituelle autoriteter. Muslimske kvinder og piger spiller allerede en stor rolle i moskeernes sociale liv, men skal i langt højere grad også integreres og involvere sig i moskeernes ledelse, bestyrelser, undervisning og formidling.  

Fra slutningen af 90erne og mere end 10 år frem spillede Khalid Amin en afgørende rolle for etableringen og udbredelsen af Hizb ut Tahrir i Danmark. Han var med da en helt ny vækkelse og bevidsthed blandt unge muslimer i Danmark spirrede frem og bredte sig midt i krigen mod terror, og Anders Fogh og Dansk Folkepartis kulturkamp for danske værdier op igennem 00erne. 
Khalid holdt taler ved store anti-demokratiske møder, var med til at forme en helt ny og stærk mod-identitet blandt danske muslimer - og så var han igen og igen i medierne og på forsiden af de store danske aviser, som eksemplet på den muslimske fare og kaldet til det muslimske kalifat. Han trådte bogstaveligt talt på Grundloven. 
Idag, efter en lang og svær periode med indre konflikter og kampe, er Khalid definitivt ude af Hizb ut Tahrir og forholder sig kritisk til bevægelsen og dens rolle i samfundet. Han fortæller med insider-viden om partiets ideologi og mål, om kritikken af demokratiet og kampen for kalifatet, og samtidig fortæller han historien om Hizb ut Tahrir i Danmark gennem flere årtier. 
 
Vi starter i 1997, hvor Khalid var en ung mand, der røg hash og hang ud på Blågårds Plads med sine mere eller mindre kriminelle venner. Men en dag kommer han i kontakt med de tidligste medlemmer af Hizb ut Tahrir og pludselig går det stærkt. Hele hans omgangskreds forandrer sig i en omfattende muslimsk vækkelse, der i den grad sætter sit præg på hans eget og mange andres liv og identitet som muslimer i Danmark - endda på hele det danske samfund, som mere og mere syntes at være i konflikt med den muslimske minoritet.

10 år senere - efter 11. september, krigen i Afghanistan, invasionen af Irak og JPs tegningekrise - bliver Khalid fyret fra sit arbejde som uddannelsesvejleder pga sit tilhørsforhold til Hizb ut Tahrir, og det påbegynder en ny indre og ydre rejse, der ender i et opgør med partiet. Lyt med når Khalid fortæller om sin personlige rejse - fra hjertet og med hjernen - ind i Hizb ut Tahrir, til forsiderne af aviserne, og ud igen på den anden side til en mere nuanceret identitet.

Salaam aleykum  - velkommen til "shariamanifestet" - podcasten om islam og muslimers levede virkelighed i Danmark og vesten, podcasten, der åbent og ærligt tager favntag med de svære samtaler om udfordringer og tabuer for muslimer i Danmark. I denne forlængede episode tager vi hul på samtalen om et af de mest komplicerede og spændingsfyldte emner relateret til islam i vesten - nemlig islam og demokrati? Netop islam og demokrati er det første punkt i Danskmuslimsk manifest, som er skrevet af Naveed Baig, PhD-studerende og imam, og undertegnede, Kasper Mathiesen, som er islamolog
Vi har at gøre med to ret gamle tankesystemer - demokrati eller ideen om folkets styre stammer fra Grækenland mere en 2000 år tilbage - mens Islam tager udgangspunkt i Guds åbenbaring og vejledning til menneskeheden gennem Hans udvalgte profeter. Kan de to forenes eller er de i opposition til hinanden? Er folkets styre i konflikt med Allahs åbenbaring?
Vi er taget til samtale ved Nørrebro Lokaludvalg på Den Røde Plads på Nørrebro og til brunch på Alis Bageri på Nørrebro, som ligger i underetagen til Al-Faruq moskeen -  Hizb- ut-Tahrirs moske i København. Hizb-ut-Tahrir er kendt som et muslimsk og erklæret anti-demokratisk politisk parti, som er tilstede i mange lande verden over og både berømte og berygtede. Her er vi er til en meget bombastisk og meget samfundskritisk fredagsbøn hos vores brødre i Hizb ut Tahrir, og diskuterer efterfølgende stilen og vores indtryk - og hvordan prædiken adskiller sig fra det vi er vant til fra andre moskeer. 
I afsnittets muslimske novelle -  Fodbold Kaffe og Kalifat - som oplæses på smukkeste vis af Isam B., møder vi Ali som er medlem af Hizh ut Tahrir og fodboldtræner på Vestegnen, og Hassan, som er aktiv i socialdemokratiet og lokalpolitisk engageret. De er begge midt i livet og begge bliver de af hinanden presset til at genoverveje deres politiske ståsted og forhold til det omgivende samfund. 
Endelig  har Naveed fået lov til at interviewe Anne Sofie Allarp, som er flittig demokrati-kritikker, samfunds-revser og skribent i de danske medier - og som er kronik-redaktør på berlingske tidende. De taler åbent og bramfrit om samfundets kriser, demokratiets nedgang, racisme, minoritets-foragt - og Anne Sofie gør os klogere på hendes ide om et moratorium på 10 år for de politiske partier, som hun mener er direkte ødelæggende for demokratiet.

afsnittets udgangspunkt er følgende manifest-punkt fra danskmuslimskmanifest som lyder:

"Folkestyret udfolder sig på vidt forskellige niveauer af samfundet. Uden borgerens oprigtige engagement falder samfundet fra hinanden. Danske muslimer skal bidrage til folkestyret på alle niveauer og på lige fod med alle andre og bør søge større deltagelse i det partipolitiske system. Dette vil øge sammenhængskraften og tilliden i den bredere danske befolkning og være med til at udvikle samfundet i en endnu mere frugtbar retning."