Sjælehverv

Sara Cecilie Ullner

Velkommen til Sjælehverv: En podcast der er på udkig efter værktøjer til spirituel selvudvikling og forhåbentligt sjælefred. For hvordan kan man lære at bruge sin spiritualitet i sin travle hverdag, hvis man ikke arbejder med det åndelige professionelt? Jeg hedder Sara Cecilie Ullner og tager med denne podcast rundt i landet for at undersøge det spirituelle arbejde. Jeg vil gerne omkring alle afkroge i spirituelle retninger, og derfor er hvert afsnit et kapitel for sig, hvor jeg har inviteret en gæst til at dele ud af sit væsen og sin viden på det spirituelle plan.

  1. 5 DAYS AGO

    Reiki healing med Reiki Master Jonas Kristensen

    I dette afsnit ringer værten Sara Cecilie til Reiki Master Jonas Kristensen, som har lovet at dykke ned i reiki healingens hovedprincipper og essens sammen med hende. Det bliver en samtale, der kredser om healing - ikke kun reiki, men Jonas afgrænser netop reiki ved at fortælle om andre healingsformer bl.a. IET (Integrated energy therapy). Jonas fortæller om sit første møde med det spirituelle - at blive læst af en fremmed og spået til en fremtid hvor fokus er på andre; at hjælpe dem til at finde balance, lykke og flow i deres energi, at opnå guddommelig indsigt. Han fortæller om sin mission og sine youtube-videoer, som kan streames gratis med fjernhealing til specifikke chakraer, blokeringer i kroppen, manifestationer og formål. Jonas åbner op omkring sin egne oplevelser med det guddommelige. At føle sig velsignet og badet i et kærlighedslys, kundalini energien, der har omfavnet ham, og i det givne moment gav ham ren nydelse og udvidet horisont. En følelse han beskriver som at være i flow og i symbiose med altet, med naturen, men menneskeheden og universet. Jonas taler ind i korsets bevidsthed; Det vertikale (det guddommelige) versus det horisontale (det jordiske), og Sara Cecilie spørger ind til, hvordan Jonas formår at opnå balance imellem de to. De taler om manifestationer, om de karmiske love, om egoets behov frem for sjælens, og hvordan de kan gå hånd i hånd. Værten Sara Cecilie deler en personlig oplevelse om en healingsession, og de taler ind i traume-psykologien. Kan et traume være trygt? En ven? Jonas slutter af med at velsigne lytterne og værten Sara Cecilie. De holder hinanden op på at optage et afsnit mere omkring IET og dennes healingsform. Hvis du er nysgerrig på Reiki Master Jonas Kristensen og hans fjernhealingsvideoer, så tjek hans youtubekanal ud: https://www.youtube.com/@reikimasterjonas Hvis du har spørgsmål til reiki healing, er velkommen til at kontakte ham på mail: reikimasterjonaskristensen@gmail.com eller på hans instagramprofil: @reikimasterjonas Og hvis du er glad for at lytte til Sjælehverv, og gerne vil støtte mit fortsatte arbejde med podcasten, må du endelig gerne gå ind på www.buymeacoffee.com/sjaelehverv og give et lille bidrag. Det vil jeg sætte stor pris på. På forhånd - fra hjertet- TUSIND TAK! 3

    1hr 17min
  2. 5 APR

    At skifte ham, forårsjævndøgn og påske under lup med Josefine

    I dette særafsnit ringer værten Sara Cecilie til en tidligere gæst i Sjaelehverv, nemlig magikyndig, praktiserende heks Josefine, der er med på en snak om traditioner bundet op på højtider, hedenske ritualer, der knytter bånd til de kristne, og hvilke ligheder og forskelle, der er ved forårsjævndøgn og påsken. Sara Cecilie åbner for en personlig udvikling, hun står midt i, hvor dette år, ildhestens og opgørets år, mærkes tydeligt. Også i hendes drømme. Josefine fortæller om sin fejring af forårsjævn sammen med sin familie, og kommer med gode råd til Sara Cecilie, der frygter at have gjort Hyldemor - naturånden- vred. Hvad kan man gøre for at mildne hendes harme og måske hendes forbandelse? Det bliver en samtale, der blander folklore-historier om påskens traditioner såsom påskeharen og ægget og hvor idéen om gækkebrevet oprindeligt stammer fra sammen med tanker om verdenssituationen, den kollektive tanke om at være en god borger, og med en ærlig og åben samtale om private ting, der rumsterer i begges liv. Følg Josefine på hendes instagramprofil: @soestersmilet hvis du ønsker mere info omkring hendes praksis. Hvis du er glad for at lytte til Sjaelehverv, og gerne vil støtte mit arbejde med podcasten, er du meget velkommen til at give et valgfrit bidrag på www.buymeacoffee.com/sjaelehverv Det vil jeg sætte stor pris på. Et kæmpe tak til dig for at lytte med og for at støtte podcasten. 3 Kh. Sara Cecilie

    1 hr
  3. 27 FEB

    Breathwork med Nadia Avoghlian

    I dette afsnit møder værten Sara Cecilie den dansk-iranske skuespiller, clairvoyant, sjælementor og breathwork facilitator Nadia Avoghlian i hendes lejlighed på Nørrebro. Nadia underviser i shamanistisk breathwork hos Soulhouse, og hun har taget uddannelse hos shaman Pia Nissen bl.a. en master i breathwork, ceremonier og ritualer. Med breathwork guider Nadia sine klienter gennem bevidste åndedrætsøvelser for at skabe plads til healing af stagneret energi og traumer i kroppen, emotionel frigivelse, indre afspænding og ro. Og i afsnittet demonstrerer Nadia til sidst bl.a. den antidepressive vejrtrækning og det fysiologiske suk. Sara Cecilie spørger nysgerrigt ind til forbindelsen mellem åndedræt og bevidsthed og hvilke bevidsthedslagog trancetilstande kroppen kommer i, når man praktiserer breathwork. Sara Cecilie taler ud fra sin egen oplevelse ved en Rebirth Breathwork workshop, hun deltog i, som Nadia faciliterede, og de undersøger nærmere, hvilke tematikker, der kom op til overfladen dér fra Sara Cecilies dybe underbevidsthed og tidligere liv. Nadia forklarer forskellen på den parasympatiske og sympatiske vejrtrækning, og fortæller derudover om sin spirituelle rejse, sit ophav med en dansk far og en iransk mor, der flygtede til Danmark fra krigen i Iran, og om hendes egen bevidstgørelse af sin engang overfladiske vejrtrækning, der stammede fra moderens stressede nervesystem i beredskab og krig. Hun åbner op om sin opdagelse af sine clairvoyantiske evner, og trækker orakelkort på en måde, der lærer Sara Cecilie en ny måde at stille spørgsmål til universet på. Hvis du er nysgerrig på Nadia Avoghlian og hendes workshops i breathwork, så følg hende på instagram på: @nadiaavoghlian Du kan også gå ind på Soulhouse' hjemmeside, hvor du finder mere information om de kommende breathwork ceremonier og begivenheder: www.movingsouls.dk Hvis du er glad for at lytte til Sjælehverv og vil støtte mit arbejde med podcasten, må du endelig gerne bidrage med et valgfrit beløb: www.buymeacoffee/sjaelehverv.dk Alle beløb er velkomne. På forhånd af hjertet TAK!

    1hr 24min
  4. 16 JAN

    Vølve Nanna Bomholt

    I afsnit 33 får værten Sara Cecilie besøg af vølve Nanna Bomholt. De har aftalt at lave et blot sammen, som hyldest til det nye år, der er kommet. Nanna fortæller om forskellen på blot og sejd, og udfolder sin rejse fra barnsben til, hvor hun står i dag, som asatroende, vanedyrkende vølve, månesøster, gydje og medlem af Forn Sidr - det asatroiske trossamfund i Danmark. Sara Cecilie er nysgerrig på, hvad det vil sige at være en moderne vølve i dagens Danmark, og hvad båndet til Nannas månesøstre betyder for hende. Nanna uddyber sejden, og åbner for hendes historie med at føle sig afhængig af sejdens kraft, der fik hende væk fra virkeligheden, og på et tidspunkt blev enormt usund for hende. Nanna er selvlært vølve, og har brugt sine Månesøstre til at støtte sig op af i en fortrolig kreds, der træner sejd og nordisk troldkraft sammen. De dyrker vanerne, især Freja og Frej, da de er mere naturbundne end aserne. Hun fortæller om sin fascination af sten, der altid har forfulgt hende, og givet hende tilnavnet 'Stonechild*, og Sara Cecilie stiller et spørgsmål og trækker en rune fra Nannas håndlavede runer, der er skåret og skabt i forening med hyldemor/ en hyldegren. Sara Cecilie bliver klogere på sin skæbne, og til sidst synger Nanna en tak til guderne, til forfædrene og naturen for at lukke kredsen. Hvis du er nysgerrig på Nanna Bomholt og gerne vil i kontakt, så følg hende på instagram: @nordic_wild_voelve Du kan også følge: @moonsisters_nordic_witchcraft eller tjekke deres youtubekanal ud: MoonSisters - MåneSøstrene Nordisk Hvis du er glad for at lytte til SJÆLEHVERV, og gerne vil støtte mit fortsatte arbejde med podcasten, må du meget gerne bidrage med et valgfrit beløb på: www.buymeacoffee.com/sjaelehverv Det ville jeg sætte kæmpe pris på! 3

    1hr 36min
  5. 21/11/2025

    Astrolog Lukas Trolle

    I afsnit 32 møder værten Sara Cecilie astrolog Lukas Trolle for anden gang. Der gik nemlig ged i teknikken ved første møde, og Lukas forklarer Sara Cecilie, at vi netop er gået ind i perioden, hvor Merkur står i retrograd og kommunikation og teknik kan glippe. De to fortsætter, hvor de slap, og Lukas fortæller om sin rejse til, hvor han er nu som astrolog og podcastvært på 'Ramt af stjernerne' . Han deler oplevelsen af en dramatisk bilulykke, hvor både hans mor, søster og han selv svævede mellem liv og død, men mirakuløst overlevede. Lukas tror på skæbnen- og at denne oplevelse var en del af hans, så han nu kan bruge astrologien til at hjælpe andre, både børn og voksne, til at forstå sig selv og hinanden bedre. At finde balance og bruge stjernerne som vejviser. Ligesom de gjorde i oldtids Egypten. Både værten Sara Cecilie og Lukas deler fascinationen af Egyptens historie og mystikken ved denne. De taler ind i tidligere liv og karmafilosofien, ind i en eventuel kronologisk rækkefølge af soltegnene, som en prøvelse, vi alle skal igennem. Lukas forklarer hvad skyggesider, måneknuder og descendant versus ascendant egentlig går ud på. Og så taler de sig ind i skyttens styrker og svagheder og den kommende skytte-sæson, hvor vi alle kan blive inspireret til nye visioner og idéer. Lukas løfter sløret for, hvad 2026 vil bringe. Vi går ind i Vandbærerens tid, og med dette kommer lys, håb og forhåbentlig forandring for individet og kollektivet på verdensplan. Hvis du er interesseret i at kontakte Lukas Trolle til en astrologisk session eller høre nærmere om hans virke, så tjek hans podcast 'Ramt af stjernerne''s hjemmeside ud: www.ramtafstjernerne.dk Følg Lukas Trolle på instagram på hans profil: @lukas.astrologi Hvis du er glad for at lytte til Sjælehverv, og kunne tænke dig at støtte mit arbejde med podcasten, må du meget gerne donere et lille bidrag til mit fortsatte arbejde på: www.buymeacoffee.com/sjaelehverv (Alle beløb værdsættes) Det vil jeg sætte utrolig stor pris på. På forhånd tak. 3 Kh. Sara Cecilie/ vært på Sjælehverv

    1hr 33min
  6. 07/11/2025

    Kompagniet ILT med Sofie Alhøj og Christine Gaski

    I dette afsnit besøger værten Sara Cecilie det regenerative, scenekunstneriske kompagni ILT, der består af skuespillerne Christine Gaski og Sofie Alhøj. De mødes på dagen for allehelgen og samles om et stemningsfuldt alter med lys, rensdyrgevir, knogler og fjer skabt til ære for forfædrene, de afdøde og den lille død, som vi alle møder i vinterens dvale. Kompagniet ILT hører til på naturcenter Amager, hvor de skaber oplevelser og rum til fordybelse, fortabelse, forelskelse, forargelse og forbundethed med naturen, med fællesskabet, historiefortællingen og med spiritualiteten. I samtalen folder Christine og Sofie deres egne rejser med spirituel bevidstgørelse ud, og indvier lytterne i et helt særligt møde mellem dem i indisk kælder. Kompagniets vision er, at det skal blive lige så naturligt for mennesker at være forbundet til sit indre og til naturen, som det er at trække vejret. ILT står for Inkluderende, Livgivende, Transformerende, og Sofie uddyber deres tanker om, hvordan de begge havde brug for at finde sig selv igen som skuespillere, som mennesker og spirituelle væsner, efter at have følt sig låst i faste og forkerte roller - helt bogstaveligt talt i fx Ludvig Holberg dramaernes små, korsetklemte pigeroller, der strammer og afviger fra deres og samtidens kvindesyn. I processen med at skabe kompagniet ILT fandt Christine tilbage til sine samiske rødder, hvor en urtidsbefolknings tro og tradition stadig den dag i dag lever og ånder i samspil med naturen omkring dem. Christine er oprindeligt norsk, og hun fortæller om den skam, der har hvilet over det samiske folk, siden kristendommens indtog, og om hendes sorg over, at farfaren ikke førte traditionen videre med stolthed, men pakkede den væk. Hun har derfor selv måtte finde den frem, sammen med trommen og joikens kald. Sofie deler sine tanker om meditationens og stilhedens kraft, og Christine kommer ind på regenerativ tænkning, hvor den rette relation imellem os og alting spiller en vigtig rolle, og hvor det ydre pres kæmper mod den indre længsel. Afsnittet sluttes af med en lille scenekunstnerisk ceremoni skabt af de to kvinder. I ceremonien bruges der tekst af Dannie Druehyld. Hvis du er interesseret i at høre mere om Kompagniet ILT, så tjek deres hjemmeside ud på: www.kompagniet-ilt.dk eller besøg deres instagramprofil: @kompagnietilt Hvis du holder af at lytte til SJÆLEHVERV, og vil støtte mit fortsatte arbejde med podcasten, må du endelig give et lille bidrag på: buymeacoffee.com/sjaelehverv Det ville betyde meget for mig. TAK. 3

    1hr 21min

Ratings & Reviews

4.5
out of 5
12 Ratings

About

Velkommen til Sjælehverv: En podcast der er på udkig efter værktøjer til spirituel selvudvikling og forhåbentligt sjælefred. For hvordan kan man lære at bruge sin spiritualitet i sin travle hverdag, hvis man ikke arbejder med det åndelige professionelt? Jeg hedder Sara Cecilie Ullner og tager med denne podcast rundt i landet for at undersøge det spirituelle arbejde. Jeg vil gerne omkring alle afkroge i spirituelle retninger, og derfor er hvert afsnit et kapitel for sig, hvor jeg har inviteret en gæst til at dele ud af sit væsen og sin viden på det spirituelle plan.

You Might Also Like