Tabuland
Tabuland tager dig med ind bag de polerede billeder på Facebook og Instagram. Her kan du møde pårørende, og dem der på egen krop kender til, at livet kan gøre ondt. Hør deres fortællinger om det vi normalt gemmer væk. Fortællinger om psykisk sygdom, misbrug eller noget helt andet, som kan være svært og tabubelagt. Tabuland er tilrettelagt og produceret af Lisa Lærke Iversen som selv er pårørende. Lisa ønsker med Tabuland at være med til at aftabuisere de svære ting, vi helst ikke taler højt om. Det er hendes måde at give håbet og oplevelsen af ikke at være alene videre til andre, som også kæmper med noget, der er svært. Tabuland er støttet økonomisk af Drost Fonden, Jascha Fonden, Aarhus Stiftstidendes Fond, Heinrich og Laurine Jessens Fond, Familien Hede Nielsens Fond, Aarhus Connect Rotaryklub, Smukfonden og Asta & Jul. P. Justesens Fond. Tak til jer.
Ærlig og nuanceret
18/08/2022
Tabuland insisterer på nuancerne og får indsigtsfuldt og nænsomt interviewpersonerne til at åbne op for hele deres ærlige historie. Tak for det!
Tabuland - Mit hjerte dunkede bare derudaf
03/08/2022
Måtte lige bruge tiden på at lytte til din nye lydfortælling her til morgen selvom jeg skal i gang med arbejdsdagen. Jeg er igen total overvældet over hvor god du er til det her, og denne gang er følelsen personlig, for Jannis fortælling kunne være min, bortset fra jeg ikke havde en Rufino med på min rejse. Tusind tak for dig, og den måde du omsætter det du har været igennem til noget som andre kan læne sig op af og føle sig hørt i. Tak.
Vigtig podcast
09/12/2021
Tak for at give mikrofonen til de fortællinger, vi ofte ikke hører. Vigtig podcast, god vært og rammer om den personlige fortælling for psykisk sårbare. Berørt.
Velfortalt og vigtig
01/10/2021
Man kan mærke både vært og gæster helt ned i maven. Fem stjerner fra mig.
About
Information
- CreatorLisa Lærke Iversen
- Years Active2020 - 2024
- Episodes36
- RatingClean
- Copyright© Lisa Lærke Iversen
- Show Website