Vi elsker eksperter!

Institut for Engelsk Germansk og Romansk

En podcastserie, hvor du kan blive klogere på klassiske og aktuelle emner inden for Europas og den globale verdens kultur, politik og sprog.

  1. 4 MAR

    Køn, kærlighed og litteratur fra Spanien

    Hvordan har litteraturen udfordret kønsroller, seksualitet og ægteskab gennem tiden? I denne episode ser vi nærmere på forfattere, der har et feministisk perspektiv – med særligt fokus på spanske kvindelige forfattere fra 1800-tallet og frem. Mange af disse kvinder skrev under pseudonym for at blive taget alvorligt – eller overhovedet at kunne blive udgivet. Deres værker kredser om temaer som frihed, rettigheder, identitet, ægteskab og seksualitet. Vi ser også på Danmark og undersøger, hvordan feministiske strømninger har sat tydelige spor i dansk litteratur og inspireret til nye måder at skrive og tænke om køn og samfund på. Med os i studiet har vi Lars Troels Møller, ph.d.-studerende på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, som deler sin viden om de historiske brydninger, de litterære strategier og de centrale forfatterstemmer, der har formet debatten om køn og forfatterskab. Som afslutning giver Lars tre konkrete anbefalinger til videre læsning for dem, der ønsker at dykke endnu dybere ned i feministisk litteratur: - Indefra - Europæiske kvinders historie belyst ved kildetekster redigeret af Nanna Damsholt, 1999. - Det andet køn af Simone de Beauvoir, 1949. - Free Women of Spain: Anarchism and the Struggle for the Emancipation of Women af Martha Ackelsberg, 1991. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    23 min
  2. 08/09/2025

    Sprog, magt og metode: Feltarbejde på arbejdspladsen

    På mange danske arbejdspladser bliver sproglig diversitet en stadig større del af hverdagen. Nogle steder vælger man at kommunikere primært på engelsk, mens andre finder alternative løsninger. Og så findes der de arbejdspladser, hvor det ganske enkelt ikke er muligt for alle at tale det samme sprog. Sprog kan åbne døre, men det kan også skabe barrierer. Sprog kan give adgang til indflydelse – eller udelukke folk fra vigtige beslutninger eller arbejdsopgaver. Derfor bliver det et centralt magtelement i arbejdslivet og dermed også et vigtigt fokusområde for forskningen. Men hvordan undersøger man sprog i praksis? Hvad vil det sige at være feltforsker, når man ikke nødvendigvis selv taler sprogene, og hvordan påvirker sproget egentlig arbejdspladsens dynamik? I denne episode af Vi elsker eksperter har vi besøg af Kamilla Kraft, lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Kamilla forsker i flersprogethed som socialt fænomen og har stor erfaring med at udføre feltarbejde. Hun giver os et indblik i, hvordan man som forsker kan arbejde i praksis, hvordan man beskytter sine informanter, og hvilke spørgsmål man kan stille, når man undersøger sprog på arbejdspladsen. Kamillas anbefalinger til videre læsning og lytning: - "Two Languages at Work: Bilingual Life on the Production Floor" af Tara Goldstein, 1997. - "Sproglæring på arbejdspladsen" af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    21 min

Ratings & Reviews

4.9
out of 5
10 Ratings

About

En podcastserie, hvor du kan blive klogere på klassiske og aktuelle emner inden for Europas og den globale verdens kultur, politik og sprog.

You Might Also Like