52 episodes

Et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.

Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

Vi Er Data LOUD

    • Technology
    • 3.8 • 44 Ratings

Et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.

Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

    #46 De digitale minder banker på

    #46 De digitale minder banker på

    Det var Google der opdagede at vi kun meget sjældent kigger tilbage i vores billedarkiver og derfor indførte mindefunktionen i deres fotoarkiv, der udvælger gamle billeder, som de tænker vi bliver glade for at se igen og dermed nok håber, at vi bruger lidt mere tid med deres tjeneste. Ikke bare sociale medier, men også fotoapps er nu spækket med kunstig intelligens, ansigtsgenkendelse og forudsigelser.

    Mange af os har tusindvis af billeder på telefonen og i skyen, og de fleste af dem er sikkert dejlige minder, som får os til at trække på smilebåndet når de dukker op. Eller - vende øjne over hvor åndssvag man så ud eller hvor kæk man egentlig var på sociale medier.

    Men sådan er det ikke for alle. Hvis man har oplevet alvorlige brud eller tragedier i sit liv, kan digitale minder være smertefulde og det kan føles som om algoritmerne ligefrem forfølger én med de minder man mindst ønsker at genopleve.

    Jeg skal i dette program tale med Didde Elnif som forsker i digital kultur og som selv har skabt et kronologisk katalog af minder gennem en instagram konto hvor hun tager et billede hver dag. Hun kan også fortælle om hvilken betydning digitale minder har i vores liv.

    Og så skal jeg tale med Birgitte Horsten, som er direktør for Forældre & Sorg - tidligere Landsforeningen Spædbarnsdød, om hvordan man som sørgende forældre kan opleve ufrivilligt at blive mindet om sin sorg gennem digitale tjenester.

    • 54 min
    #45 Kan AI spotte selvmordstruede?

    #45 Kan AI spotte selvmordstruede?

    Forestil dig at du føler dig lidt sløj, men i stedet for at ringe til lægen, tager du telefonen frem og spørger DEN, om du fejler noget. Og ved at analysere din stemme, dit tonefald og andre karakteristika, kan en sundheds app på et øjeblik fortælle, hvad der er galt.

    Det er selvfølgelig et tænkt scenarie, men ikke desto mindre er der en del sandhed i det. For din stemme og din måde at tale på, kan være med til at afsløre hvad du fejler, og det har læger faktisk benyttet sig af i mange år.

    Vores stemmer rummer en masse nuancer, som ændrer sig i forbindelse med en lang række sygdomme, og kunstig intelligens kan hjælpe med at lytte efter mønstre i stemmeføring, toneleje, talehastighed og ordvalg som kan være tegn på sygdomme.

    Det programmet primært handler om i dag, er starten på et nyt samarbejde her i Danmark. Det skal undersøge, om det er muligt at udvikle et system, der ved hjælp af kunstig intelligens’ analyse af stemme og samtale, kan hjælpe fagpersonalet med at vurdere om en borger, der ringer til akuttelefonen, er selvmordstruet.

    Jeg skal tale med Lars Maaløe fra AI virksomheden Corti som står bag pilotprojektet sammen med Michael Eriksen Benros, som er professor og forskningsleder for biologisk og præcisionspsykiatri på Psykiatrisk Center København ved Københavns universitets hospital.

    Og så skal jeg tale med Nicklas Larsen fra Institut for Fremtidsforskning, som kan fortælle om hvilken betydning kunstig intelligens kommer til at have inden for sundhed - specielt i forbindelse med analyse af stemmen.

    • 54 min
    #44 Deepfakes på LinkedIn

    #44 Deepfakes på LinkedIn

    Du har sikkert set nogle af de her videoer, som til forveksling ligner optagelser af virkeligheden - som feks Tom Cruise der gøgler rundt på TikTok og Mette Frederiksen der er træt af at lave insta-videoer i Tæt på Sandheden på DR.

    Deepfake er et udtryk for en teknologi som ved hjælp af kunstig intelligens kan lave utroligt realistiske falske eller syntetiske videoer, billeder, stemmer eller tekst. Det kræver ikke længere kæmpe store og dyre computere at lave deep fakes og teknologien er stort set tilgængelig for alle med en computer.

    Men hvordan bliver deep fakes så brugt? 96% af alle deep fakes er fortsat ufrivillig brug af personer - og her taler vi mest kendte kvinders - ansigter indsat i porno-billeder og video.
    Det er værd at huske på og naturligvis et kæmpe problem.

    Så er der selvfølgelig alle de satiriske videoer, som deles flittigt og uden at der stilles større spørgsmålstegn ved om det egentlig er i orden at bruge andres digitale klon som hånddukke - når bare det er for sjov. Men brugen af deepfakes breder sig til flere og flere områder. Som feks. til Linkedin, som jeg skal tale med Magnus Boye om i dag.

    Jeg skal også tale med Sune Holm Thøgersen, direktør for Insight & Strategy på Advice, som har været virtuelt til techfestivalen South By SouthWest, hvor der blev talt meget om Den Syntetiske Virkelighed - og hvad det indebærer.
    Og så skal vi lige have et lille tilbageblik til et interview jeg lavede med CEO for Synthesia Victor Riparbelli om hvordan de bruger deep fake til at få David Beckham til at tale 9 sprog - tilbage i august.

    LINKS:

    Vi Er Data om Deepfakes: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vi-er-data/id1506905957?i=1000488145838

    ALL CAPS om Deepfakes: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/all-caps/id1506765868?i=1000511670303

    The Future Today Institute's 14th Annual Tech Trends Report: https://futuretodayinstitute.com/trends/

    Sune Holm Thøgersens 7 takeaways SXSW 2021:
    https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Empati-ansvar-og-eftertaenksomhed

    • 55 min
    #43 Digitale detektiver for menneskerettigheder

    #43 Digitale detektiver for menneskerettigheder

    Omkring en måned efter, at militæret overtog kontrollen med et kup i Myanmar den første februar i år, begyndte de at slå demonstranter ihjel. Enkelte modige aktivister forsøgte at dokumentere drabene og volden ved feks at streame live på Facebook, så verden kunne se med. Og alle disse optagelser er af Amnesty International blevet samlet og verificeret, og giver tilsammen et overblik over alvoren af situationen i Myanmar.

    Muligheden for at bruge digitalt materiale som videoer delt på sociale medier og satellitbilleder, sammen med en række nye teknologier til analyse - er blevet essentielt for deres arbejde med at støtte aktivister ved at råbe verdenssamfundet op og levere dokumentation.

    Facebook er meget populær i Myanmar og faktisk én af de primære kommunikationsplatforme. Facebook er dog nu - sammen med Instagram og Whatsapp - blevet blokeret af myndighederne, men tidligere har aktivisterne kunne streame og dele overgrebene her.
    Men at potentielle beviser på den måde ligger på kommercielt drevne sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube skaber samtidig bekymring. For hvad bliver liggende og hvad forsvinder? Og er sociale medier overhovedet et fristed og et talerør for de undertrykte, som vi talte om under det arabiske forår?

    Jeg skal tale med Sam Dubberley som er leder af Amnestys Crisis Evidence Lab, som er baseret i Berlin, om deres arbejde som digitale detektiver i kampen for menneskerettigheder.
    Og så skal jeg tale med Andrea Horcasitas fra Mexico City, som er studerende og frivillig hos Amnesty, hvilket vil sige at hun bruger sin fritid på at gennemse ofte voldsomt digitalt materiale og verificere overgreb.

    Og til sidst skal jeg tale med Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder om hvordan de sociale medier både er medspillere og modspillere for aktivister og menneskerettighedsorganisationer.

    Lær mere om Amnestys Digital Verification Corps her: https://advocacyassembly.org/en/partners/amnesty/

    Tidslinje med videoer af optøjerne på Capitol Hill i Wahington i USA 6. januar 2021:
    https://projects.propublica.org/parler-capitol-videos/?id=oQm2x1wR5pPm

    • 57 min
    #42 430 mio kr for en .jpg - Kryptokunst skaber guldfeber

    #42 430 mio kr for en .jpg - Kryptokunst skaber guldfeber

    69 milioner dollars eller 430 milioner kroner. Så mange penge blev et digitalt kunstværk solgt for på Christies Auktionshus d. 11. marts. Kunstneren hedder Beeple og værket var faktisk en samling af en masse digitale kunstværker, som han har lavet over de sidste 13 år. Det har titlen "Everydays: The First 5000 days”. Det er den tredje højeste auktionspris for et værk af en nulevende kunstner nogensinde - kun overgået af Jeff Koons og David Hockney.

    Men modsat et Hockney maleri eller en Koons skulptur, så var det der blev solgt denne gang bare en fil, en meget stor jpg. Og fordi den er digital kan den kopieres fuldstændig 1:1 - og er blevet det, den findes stadig på nettet og sikkert alle mulige andre steder - ikke bare som reproduktion eller gengivelse, men præcis det samme digitale billede.

    Så hvis man ikke køber rettighederne og eksklusiviteten - men bare en digital kopi - HVORFOR vil man så betale 70 mio dollars for det? Handler det bare om at man kan sige at man ejer det? Eller er det ren spekulation?

    Nogen mener at NFT’er er fremtiden for den digitale kunstverden - en måde at betale direkte til kunstnerne og at hæve værdien af digital kunst. Andre at det er ren spekulation og i øvrigt en unødvendig klimabelastning.

    Det er ikke let at forstå hvad NFT’er præcis er eller hvilken betydning de har for kunsten - men jeg vil over den næste time forsøge at redde ud og finde overblik.

    Marie Høst skal tale med medstifter af Crypto-Women CPH, Julia Evelyn Larsen, med digital kunstner og kreative coder Andreas Refsgaard - og med medstifter af den digitale udstillingsplatform Radar Contemporary, Ida Kvetny.

    • 54 min
    #41 Kosmetik med kunstig intelligens

    #41 Kosmetik med kunstig intelligens

    Hvordan prøver man nye læbestifter under Corona? Med en Virtual Try-On app selvfølgelig.
    Tanken om at stå nede i Matas eller Magasin med en læbestift-tester og lige afprøve den på hånden - eller endnu mere crazy på munden - virker som nærmest absurd risiko opførsel, som vi måske aldrig kommer tilbage til. Men så findes der heldigvis augmented reality filtre som ved hjælp af kunstig intelligens kan placere læbestiften på dine læber og eyelineren på dine øjenlåg og voila - så kan du finde den rigtige farve og købe den i webshoppen.

    Og der findes mange forskellige udgaver - der er Modiface Makeup, YouCam Makeup og alle de forskellige brands egne apps som Chanel Lipscanner, hvor man kan finde en læbestift der matcher fx ens taske ved at scanne farven på tasken, og derefter prøve læbestiften på - altså digitalt.

    Jeg skal tale med Nick Buckley, som er Chief Marketing Officer hos L’Oreal i Norden, og L’Oreal har været meget tidligt ude med at udvikle digitale hjælpemidler som AR filtre.

    Og så skal jeg tale med Mette-Marie Zacher Sørensen, adjunkt på Aarhus Universitet, som forsker i hvordan vi påvirkes af nye teknologier og som har kigget nærmere på Virtuelle try-one apps.

    Men allerførst skal jeg tale med en make-up professionel, om hvordan de her apps egentlig fungerer. Gull-Mai Friis er make-up artist og det er en del af hendes arbejde at følge med trends og teste nye produkter. Og så ved hun hvordan man tilpasser makeup til unikke ansigter og hudtyper. Så jeg er spændt på om hun kan bruge virtuelle try-on apps til noget.

    • 53 min

Customer Reviews

3.8 out of 5
44 Ratings

44 Ratings

øst Nico ,

Fedt

Fedt med en kvinde som fortaler for vores digitale verden!
Gode emner som også repræsenter begge køn, sejt!
Men i referere måske lidt meget til andres programmer og da man lytter til mange podcast bliver det lidt kedeligt når det hele handler mere eller mindre det samme.

KasperLundberg ,

Velproduceret, gennemtænkt tech-formidling

Fede emner, fede stemmer, fedt program! Tak!

Zzap! ,

Radio om internettet og teknologi som om det var 1999

Gumpetungt, kedeligt, overfladisk, naivt benovet og “behørigt” generisk kritisk over teknologi radio, som man lavede det for tyve, tredive år siden på DR.

Passer meget godt ind med det generelle “flop-sved på overlæben, om hvem, hvad og hvor “de unge” ér og “hvad de vil have?” kapløb mod bunden Loud bliver kørt efter, af de åbenlyst skiftevist paniske og blaserte ledere.
Hvor det så i sidste ende, i bedste fald kommer at være et middelmådigt simulakrum og amalgam af alt det foregående.

Top Podcasts In Technology

Listeners Also Subscribed To