Kroppen Som Vejviser

Stina Bavnhøj

Et sted, hvor vi altid kan finde ro, stabilitet og tryghed, er i vores egen krop og vejrtrækning. Gennem guidede mindfulness-meditationer ønsker jeg at give dig, der lytter, muligheden for at komme tættere på din krop og vejrtrækning. Jeg hedder Stina Bavnhøj, og jeg guider meditationerne. Samtidig inviterer jeg spændende gæster i studiet, som kan hjælpe os med at rette blikket indad, forstå kroppens signaler og dermed navigere lettere gennem hverdagen. Jeg håber, at du får stor glæde af at lytte med. Find flere meditationer og yoga uden afbrydelser her: https://stinabavnhoj.dk

  1. #11 Kroppen som vejviser eller vildleder? | Morten Lind

    26 MAR

    #11 Kroppen som vejviser eller vildleder? | Morten Lind

    I denne episode taler jeg med Morten Lind, speciallæge og overlæge i anæstesi og intensiv terapi, familiefar, sportsmand og meget mere end det — og så er han en af mine gode gamle venner. Morten har truffet nogle ret usædvanlige valg i livet, og hans krop har været sat på prøve mange gange. Derfor var jeg nysgerrig efter at undersøge, hvordan han har brugt sin krop som vejviser, og hvad der ligger bag de valg han har taget i sit liv indtil nu. Som du kommer til at høre, er Mortens tilgang til kroppen, at den måske ikke altid har ret. At den kan vildlede dig frem for at vejlede. Og måske kroppen faktisk kan lede dig til noget “vildt”. Vi bliver i det “vilde”, for du kan glæde dig til at høre Mortens vilde historie om at være “i et med alt”, og ikke mindst til at høre det gode råd Morten giver til sidst. Et råd vi alle kan have glæde af, lige meget hvor vi er i livet. Kort sagt er det reglen om 80-20. Jeg håber du får glæde af at lytte til Mortens store visdom og faglighed. En stor tak til Morten for at være med i podcasten. I podcasten taler vi bl.a. om: Hvad der fik Morten til at stoppe op i livet, selvom han havde “alt”Krise, skilsmisse, stress, kærestesorg og rigtige vennerAt vælge at blive “semi-pensionist” i en alder af 50 årFravælge topkarriere og i stedet vælge frihed og fleksibilitet tilFølelsen af rastløshed — et “hul” indeni, der hele tiden vil fyldes opAccept og taknemmelighedVoksen-ADHD hos topchefer i det danske erhvervslivAt det “tomme sind” måske ikke er godt for alleHvordan træning er meditativt for MortenAt man ifølge Morten måske ikke altid skal bruge kroppen som vejlederOverbevisninger og hvordan de sjældent er hele sandhedenDet endokrinologiske menneske, hormoner, signalstoffer og meget mereAt blive ældre og accept af de begrænsninger, der naturligt kommerAt selvom man har smerter, er løsningen på den lange bane ikke at lægge sig på sofaenMortens passion for skiløb, og hvorfor en knæskade ikke forhindrede ham i at stå på skiCravings for kager og en måde at stoppe en vane påEn vild historie om at være “i et med alt”At være i en situation med tanken om “måske dør jeg om lidt”Hvad er smerteUnge mennesker og deres venskaber anno 2026  Mortens faglige baggrund — som beskrevet på Livlægernes hjemmeside Speciallæge og overlæge i anæstesi og intensiv terapi samt i akut medicinStor erfaring med organisationsarbejde, ledelse og projektarbejdeTidligere lektor ved Københavns UniversitetMedvært på tv programmet “Pessimisterne” DR2 efteråret 2011Ekspertkonsulent og medvirkende i DR programmerne “Krop og sjæl” og “Ha´det godt”Har afholdt langt over 100 foredrag om motivation, sundhed og livsstil i virksomheder og kommunerProfessionelt uddannet og særdeles aktiv skiinstruktør. Fitness instruktør gennem mange år.Certificeret coach Links Her kan du komme i kontakt med Morten Lind Livlægernes hjemmesideSkriv til Morten Lind Du kan også lytte til podcasten det sted, du normalt lytter – og du kan også lytte med på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal. Episode #12 udkommer 23. april 2026

    1 h 48 min
  2. #10 Kroppens mange sprog | Tobias Anker Stripp

    26 FEB

    #10 Kroppens mange sprog | Tobias Anker Stripp

    I denne episode taler jeg med Tobias Anker Stripp, læge (cand.med.), forsker (phD) og certificeret reiki mester. For mig var det en lærerig og inspirerende samtale, som har udvidet min forståelse af kroppen som vejviser. Jeg håber du også får glæde af Tobias’ viden og visdom. Vi er de sidste 50 år blevet fattige i vores sprog om det eksistentielle og tro, og derfor er det en vigtig forskning, Tobias deltager på Tværfakultært Center for Videnskab og Tro på Københavns Universitet. Det handler kort sagt om, hvad tro og det mere uhåndgribelige kan betyde for vores sundhed. Du får en lille og meget brugbar øvelse af Tobias, som han selv har glæde af, når han har brug for at få kroppen til at svare på nogen spørgsmål, han ikke umiddelbart kender svaret på. Omkring 47 minutter inde i samtalen giver Tobias et fantastisk godt råd til jer, der gerne vil lære (eller blive bedre til) at bruge kroppen som vejviser. Tusind tak til Tobias for at være med i podcasten.   Links Her kan du følge og komme i kontakt med Tobias Anker Stripp Hjemmeside og links til nyeste publikationerInstagramLinkedInForskningenPortrætfoto af Tobias; credit: Søren Lagoni Tobias’ faglige baggrund Tobias er uddannet læge fra Københavns Universitet og har autorisation til at praktisere medicin (B-autorisation). Han er ansat som forsker (post doc) ved Tværfakultært Center for Videnskab og Tro på Københavns Universitet og forsker i interdisciplinært i krydsfelter mellem det vi ved og tror indenfor forskellige forskningsfelter. Center er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige, Det Teologiske og det Naturvidenskabelige Fakultet. Endelig er Tobias også certificeret Reiki Mester (reiki healing). I perioden 2018-2022 uddannede han sig først som Reiki-healer og clairvoyant rådgiver, og siden som Reikimester v/ Laurens Holm Hedegaard. I podcasten taler vi bl.a. om: Tobias interesse i det eksistentielle og åndeliges betydning for sundhed og sygdomMeningsfuldhed og refleksion over sit formål med livetHvad kroppens formål egentlig erDen videnskabelige viden vi har om kroppenDet energetiske niveau er meget hurtigere til at skifte, og meget lettere at arbejde med end den fysiske kropEt perspektiv på, hvordan de fleste kropslige fænomener og lidelser manifesterer sigTobias personlige og professionelle tilgang til at bruge kroppen som vejviserAt lære sin krops sprog at kende og hvordan læger er uddannet til at “tale” med patienters kroppeHvad kroppen viser vejen “til”Sjælen som kaptajn i samarbejde med kroppenAt kroppen har sin egen stemme og nogen gange ikke er i overensstemmelse med sit eget højeste potentialeAt være afhængig af noget, og “hvem” der bestemmer, at vi er detFaste, pauser og kolde badeAt man skal tage forskning med forbehold, da de er foretaget på gruppeniveau og ikke individniveauPrecision health og de mange faktorer, der er på spilEgo, sjæl og hvilken “ulv” vi fodrerAt stille spørgsmål til kroppen (du får en konkret øvelse du kan bruge)Den kropslig oplevelse Tobias havde som 26-årig medicinstuderende og efterfølgende udviklingsrejseKroppen husker og sætter nogen gange begrænsninger og hvordan man skal turde at vække sin krop og indre kompas igenFjernhealing og hvordan det både er uforklarligt og virkningsfuldtGod fornøjelse. Kærlig hilsen Stina “Disclaimer”: Det er VIGTIGT for mig at sige, at hvad der virker og er sandt for mig, og for den jeg interviewer ikke behøver at være det samme, og det behøver ikke at virke eller være sandt for dig. Du skal finde din vej, ligesom vi har gjort det, og bruge alt det du synes giver mening for dig, og lade resten ligge. Du har adgang til mange flere meditationer og yoga uden forstyrrelser, reklamer eller andet i mit onlinefællesskab Stinas Space og det store onlinebibliotek. Har du forslag til hvem jeg skal interviewe i min podcast, nye meditationer, et spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig på min mail: kontoret@stinabavnhoj.dk Episode #11 udkommer 26. marts 2026

    1 h 9 min
  3. #9 Kroppen som kompas i et travlt liv | Melissa Thøgersen

    29 ENE

    #9 Kroppen som kompas i et travlt liv | Melissa Thøgersen

    I denne episode taler jeg med Melissa. Hun er født og opvokset i USA, har boet i Danmark i 11 år, gift og har tre børn og så arbejder hun i en international virksomhed. Hun deler bl.a., hvordan hun mærker stemninger og kommunikerer med sin krop. Men hun har ikke altid lyttet til, når kroppen råbte på pauser. Du kan glæde dig til at høre, hvordan hun for nylig har lært at skabe mere overskud og positiv energi i en travl hverdag. Samtalen er sat med en klar intention via et orakelkort vi trak inden vi startede optagelsen, og rummer værdifulde budskaber, du forhåbentlig kan bruge i dit liv. Et varmhjertet tak til Melissa for at være med i podcasten. I podcasten taler vi bl.a. om: Da Melissa som barn ved at hendes lillesøster er alvorlig syg Hvordan det overhovedet er muligt at lytte til sin krop, når der er “gang i den” 24/7 Når kroppen larmer og vi ikke lytter Træning og restitution og hvordan kroppen kan fortælle, hvad den har brug for Perimenopause og hvordan kroppen begynder at sende nye signaler At det kræver at tage en bevidst beslutning for at kunne give slip på stress At der er mange veje til at opnå indre ro, få kontakt til kroppen og mærke endorfiner Om at give slip på mor-skam Værdien af gode snakke med sine veninder Hvordan det at kaste sten i vandet og puste sæbebobler kan forløse spændinger Opmærksomhedstrekanten som værktøj til at opdage sine kropssansninger At løfte sig selv og sin energi ved at vende det “tunge” til positive tanker Naturens indflydelse på Melissas krop og sind Børns sanser og umiddelbarhed At balancere positive og negative ioner i kroppen Jeg spørger altid mine gæster om det sjoveste, vildeste eller skøreste de har oplevet med eller i deres krop, og du kan høre Melissa fortælle om en vild oplevelse i kroppen — en oplevelse, som du med stor sandsynlighed kan nikke genkendende til, hvis du er kvinde og har født et barn. Glæd dig også til at høre Melissas smukke budskab om, hvad hun ser som livets vigtigste formål. Hun deler det på engelsk, fordi det gav mest mening — og det kommer tydeligt fra hjertet. Du kan også lytte til podcasten det sted, du normalt lytter - og du kan også lytte med på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal. Episode #10 udkommer 26. februar 2026 “Disclaimer”: Det er VIGTIGT for mig at sige, at hvad der virker og er sandt for mig, og for den jeg interviewer ikke behøver at være det samme, og det behøver ikke at virke eller være sandt for dig. Du skal finde din vej, ligesom vi har gjort det, og bruge alt det du synes giver mening for dig, og lade resten ligge. --- Du har adgang til mange flere meditationer og yoga uden forstyrrelser, reklamer eller andet - lige her i Stinas Space og det store onlinebibliotek Har du forslag til hvem jeg skal interviewe i min podcast, nye meditationer, et spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig på min mail: kontoret@stinabavnhoj.dk Tak fordi du gør noget godt for dig selv, din krop og din mentale sundhed. God fornøjelse. Kærlig hilsen Stina

    1 h 6 min
  4. #8 Her begynder 2026: Indsigter og nytårsmeditation | Stina Bavnhøj

    17/12/2025

    #8 Her begynder 2026: Indsigter og nytårsmeditation | Stina Bavnhøj

    I denne episode samler jeg op på året og kigger fremad.  Du kan høre om: Hvorfor det er værd at lytte til de 5 gæster jeg har interviewetMin indre rejse i 2025, og hvordan det kan gøre en forskel for dig og din udviklingEnergierne i december 2025 og det nye år 2026Jeg løfter sløret for et nyt spændende online fællesskab med helt nye mulighederMin kommende bog om at bruge Kroppen Som VejviserTil sidst har jeg en 10 minutters guidet NYTÅRSmeditation til dig til at skabe retning for dit nye år med mulighed for at manifestere lige præcis dét, du ønsker. Du kan lytte til meditationen igen og igen, også hvis du bare har brug for ro. Glæd dig til at blive inspireret, når jeg er tilbage med nye interviews med fantastiske mennesker i podcasten i 2026. Jeg ønsker for dig, at dit nye år bliver det bedste nogensinde og glæder mig til at høre fra dig og møde dig. Aktuelle tilbud til dig lige nu Prøv online yoga og meditation nu — lige nu kun kr. 119,-/måned, ny pris fra 1. februar 2026 Læs hvad andre siger Meditation for fred og kærlighed på min hjemmeside og på YouTube Er du klar til at lytte til dit indre og din sandhed? Få min e-bog med 5 hacks til at komme igennem overgange i dit liv — helt gratis! Læs mine 7 tips, hvis du mærker, du er klar til at bryde med lav og dårlig energi og i stedet løfte din egen frekvens! Episode #9 udkommer 30. januar 2026 Du har adgang til flere meditationer og yoga uden forstyrrelser lige her i min ONLINEKLUB Skriv til mig, hvis du har forslag til hvem jeg skal interviewe: kontoret@stinabavnhoj.dk God fornøjelse. Kærlig hilsen Stina

    28 min
  5. #7 Kroppen, frekvenser og karriereskift | Janne Dahl-Hesselkilde

    21/11/2025

    #7 Kroppen, frekvenser og karriereskift | Janne Dahl-Hesselkilde

    I denne episode taler jeg med Janne, der har været på en ret vild rejse de sidste fire år. Hun fortæller, hvordan en smerte i højre arm og mødet med en fysioterapeut blev hendes wake up call og gjorde, at hun satte bremsen i og ændrede kurs i sit liv. Først da begyndte hun virkelig at lytte til sin krop og forstå dens signaler. Jeg håber også at du — ligesom jeg — vil opleve, at her er en kvinde med et stærkt ønske om, at når vi deler vores erfaringer med hinanden, så beriger vi hinandens liv. Både Janne og jeg håber, at du vil kunne tage rigtig mange konkrete værktøjer med dig, så du kan blive endnu bedre til at bruge din krop som vejviser. Et kærlig tak til Janne for at være med i podcasten. I podcasten taler vi bl.a. om: En personlighedstest, der viste, hvad der foregik i Jannes underbevidsthedNår kroppen larmer og forsøger at få os til at sætte tempoet nedKroppens gentagende beskeder og om til sidst at blive ramt af stressOm at være så syg, at alle ydre lag forsvinder og sanserne forstærkesEnergibeholdning og hvordan man administrerer sin energi bedstKarriereskifte og glæden ved at være gået ad en ny vejKvantefysikFrekvensterapiBiofeedbackAt tanker og følelser kan målesHvordan Janne taler til og med sin kropÅndehuller i løbet af en dagHvordan man kan tage sig kærligt af sig selv, når man er i det offentlige rumAt vi skal dele vores historier med hinanden og derved styrke hinandenEnergi og energiforvaltning i børnehøjdeAt sjælen lever videre, når kroppen ikke kan mereNaturen og haven som terapiform Janne ønsker, at jeg tilføjer et par ord til det, hun siger om atomer i podcasten: Hun siger, at et atom består af nogle elektroner og en atomkerne, som består af protoner. Kernen består både af protoner og neutroner. Jeg spørger altid mine gæster om det sjoveste, vildeste eller skøreste de har oplevet med eller i deres krop, og du kan høre Janne fortælle om en næsten uvirkelig oplevelse hun havde, da hun var på et retreat og stod under et træ i regnvejr. Glæd dig også til at høre, hvad Janne mener er det vigtigste formål med livet på jorden samt hendes 3 bedste råd til dig, der gerne vil blive bedre til at bruge din krop som vejviser. Links Her kan du følge og komme i kontakt med Janne Dahl-Hesselkilde: Hjemmesiden Livets FrekvenserFacebooksiden Livets FrevenserInstagram Livets FrekvenserInstagram Min TerapihaveLinkedInJannes bog “Kærlighedens kaos” kan købes ved at kontakte Janne på mail: janne.hesselkilde@gmail.com Jannes faglige baggrund Janne er uddannet farmaceut fra Danmark Farmaceutiske Universitet i København og har været ansat i en større medicinalvirksomhed med vidensformidling og tværfagligt samarbejde indenfor bl.a. knogleskørhed, gigt, rygsøjlegigt, kroniske tarmsygdomme, HIV, Hepatitis C, Infektioner bredt og børnevaccinationsprogrammet. I 2022 stiftede hun bekendtskab med Quantum Biofeedback, frekvensbaseret terapi. Siden 2023 har hun været medlem af den danske gruppe af udøvende Biofeedback-specialister og er uddannet hos QX World Academy i 2024 med diplom i 2025. I januar 2025 startede Janne sit firma "Livets frekvenser" og giver nu sessioner både ved fysisk fremmøde og online. Quantum Biofeedback er baseret på kvantefysik, og systemet er FDA-godkendt til behandling af stress. ---  Du kan også lytte til podcasten det sted, du normalt lytter - og du kan også lytte med på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal. Episode #8 udkommer i december 2025   Du har adgang til flere meditationer og yoga uden forstyrrelser lige her i min ONLINEKLUB: https://stinabavnhoj.dk/ Skriv til mig, hvis du har forslag til hvem jeg skal interviewe: kontoret@stinabavnhoj.dk   God fornøjelse. Kærlig hilsen Stina

    58 min
  6. #6 Sensitive børn, sjælens sprog og kroppens visdom | Sanne Badino

    31/10/2025

    #6 Sensitive børn, sjælens sprog og kroppens visdom | Sanne Badino

    Sensitive børn har en kæmpe plads i Sannes hjerte, og det er hendes store ønske, at de og deres forældre imødekommer sensitiviteten fremfor at undertrykke den. Hvordan det er muligt, fortæller Sanne om i denne episode. Glæd dig også til at høre om en alternativ vej til fertilitet. Et møde med en healer og clairvoyant da hun var 18 år, åbnede døren til, at det nu mere end 20 år senere er blevet Sannes levevej. Hjerteligt tak til Sanne for at være med i podcasten. I podcasten taler vi bl.a. om: At være hypersensitiv i sin barndomAt finde tryghed i naturen og blandt dyrHvorfor det sortnede for Sannes øjne, mens hun kørte bilTics, der bliver til signaler man kan bruge konstruktivtKlarsanser og den åndelige verdenSøjlen af lys og at kunne give sig selv healingHvordan man kan udvikle og lytte til sin intuitionPTSD trigget af fødselsoplevelse og tidligere livs traumerHvad der sker under og efter en healingAt sorg er et livsvilkår og hvordan healing kan lette sorgenKontakt med afdøde og hvordan det kan forløseGode råd til dig, der har et barn, der er bange for at sove på sit værelseHvordan man kan lære sine børn at gå i søjlen af lysKrystallers unikke energiLivsglæde og om at skabe stabilitet i sin energi  Du får også en skøn guidet healingsmeditation af Sanne, som giver grounding, får gamle energier til at forlade dit system og blive fyldt op med ny healingsenergi. Sid afslappet på en stol eller pude, når du lytter til meditationen.  Jeg spørger altid mine gæster om det sjoveste, vildeste eller skøreste de har oplevet med eller i deres krop, og du kan høre Sanne fortælle om, at det vildeste hun har oplevet er at være kanal for andre, så de kan lande i sig selv og se deres eget lys. Glæd dig også til Sannes bedste vejledning til dig, der gerne vil blive bedre til at bruge din krop som vejviser. Links og noter: Her finder du Sanne Badino: HjemmesideFacebookInstagram  Sådan skriver Sanne på sin hjemmeside: Jeg har altid vidst, at jeg havde en naturlig kontakt til den åndelige verden. Gennem livet har jeg mærket energierne som en del af mig – en stille, vis stemme, der altid har guidet mig. Med tiden blev det tydeligt, at min sjælsvej handlede om at bringe denne forbindelse videre til andre, så de også kan huske, hvem de i sandhed er.  Jeg er uddannet Clairvoyant Rådgiver, Clairvoyance Lærer og Medie hos Marzcia Techau, hvor jeg også har taget mine Reiki 1, 2 og 3 (Master Teacher) uddannelser samt indre barn-healing, englehealing, epigenetisk healing og karmisk healing.  Aktuelt er jeg under uddannelse som Krystalhealer hos Kyle Gray og Sacred Cacao Guardian hos Camille Cacao Love, hvor jeg arbejder med cacaoens hjertevisdom, ceremoni og sjælens kald.  Episode #7 udkommer 21. november 2025   Du har adgang til flere meditationer og yoga uden forstyrrelser lige her i min ONLINEKLUB: https://stinabavnhoj.dk/ Skriv til mig, hvis du har forslag til hvem jeg skal interviewe: kontoret@stinabavnhoj.dk   God fornøjelse. Kærlig hilsen Stina

    1 h 9 min
  7. #5 Vi er sjælfulde energivæsner | Nina Bentzon

    03/10/2025

    #5 Vi er sjælfulde energivæsner | Nina Bentzon

    Hvis du vil inspireres til at bruge din krop som vejviser, så kan du virkelig glæde dig til at lytte til samtalen med Nina Bentzon. Jeg fik gåsehud flere gange undervejs, for Ninas livshistorie og store visdom er usædvanlig. Hun blev uddannet jurist, fordi hun troede hun skulle arbejde med menneskerettigheder, men mødet med en indiansk stamme i Alberta og en introduktion til den indianske filosofi gjorde, at Nina opdagede, at hun havde talent for at lægge horoskoper, og det blev vejen til et usædvanligt karriereskift. Vi kommer vidt omkring i podcasten, lige fra hvilke konsekvenser det kan have at give sin energi til andre, en alternativ vej ind i at undfange børn, til at have sin delfinflok omkring sig og gå stuegang i sig selv.  Et kærlig tak til Nina for at være med i podcasten. I podcasten taler vi bl.a. om: AstrologiFørste erfaring med kroppens signalerPsykologiske mønstre kan påvirke kroppenEnergi-indvikling og personlig udviklingOm at få beskeder, visioner og syn fra den åndelige verdenSjælen og transformative spirituelle oplevelserPersefone og Demeter og om at gå ind i en stærk indre udviklingEnergivæsenerAt kunne skelne mellem de signaler kroppen senderForskellen på intention og når vi “bare” erHvad “spiritus” egentlig betyder og hvad folk søger efter, når de drikker eller tager psykedeliske stofferAt give børn tid og rumHundehviskeren Cesar Millan og hestehviskeren Monty Roberts Alt det vi kan lære af dyrene og naturenHvordan vores sind og tanker blokerer for vores naturlige energi og blomstring  Jeg spørger altid mine gæster til sidst i podcasten om det sjoveste, vildeste eller skøreste de har oplevet med eller i deres krop, og du kan høre Nina fortælle om en vild oplevelse, som rigtig mange, kan nikke genkendende til. Glæd dig også til Ninas bedste og enkle råd til dig, der gerne vil blive bedre til at bruge din krop som vejviser. Links og noter: Nina Bentzons hjemmeside Følg Nina på de sociale medier: LinkedInFacebookInstagramBøger som Nina har skrevet Bog på vej: The Spirituel Gardener Nina om sin baggrund og mission: Nina Bentzon er uddannet spirituel og psykologisk astrolog ved Institut for Astrologi og Faculty of Astrological Studies, London. Hun har +30 års erfaring og desuden dygtiggjort sig indenfor coaching, dybdepsykologi og mindfulness/ meditation. Fagmedlem af Astrologisk Selskab (FAS). Nina er forfatter og foredragsholder, medvirker i podcasts og underviser på workshops og kurser. Hun bor i Hornbæk og er mor til tre voksne sønner. Se Ninas komplette CV her — HUSK: Du kan også lytte med på min podcast på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal. Episode #6 udkommer 31. oktober 2025 Du har adgang til flere meditationer og yoga uden forstyrrelser lige her i min ONLINEKLUB: https://stinabavnhoj.dk/ Skriv til mig, hvis du har forslag til hvem jeg skal interviewe: kontoret@stinabavnhoj.dk God fornøjelse. Kærlig hilsen Stina

    1 h 2 min
  8. #4 Rejsen ud og hjem til sig selv | Mette Maja Mouritsen

    12/09/2025

    #4 Rejsen ud og hjem til sig selv | Mette Maja Mouritsen

    Glæd dig til at lytte til denne samtale med livskloge Mette Maja Mouritsen. Der er et helt særligt nærvær i samtalen, som jeg virkelig håber du kan fornemme, og måske kan du nikke genkendende til noget af det Mette Maja deler fra sin egen historie. Hun har altid været meget fysisk aktiv, og selvom hun løb 3 lange ture om ugen og arbejdede som læge, så var kontakten til kroppen overvejende på det motoriske plan, og hun oplevede at blive ramt af stress, da hun var midt i 40’erne. Mindfulness blev den første åbning for hende til det at mærke sig selv og sin krop igen. Du får en kærlighedsfortælling om det at være menneske, og hvordan Mette Maja kom i dybere kontakt med sin krop igen, blev mere bevidst om sin krop, og især efter en bevidsthedsåbning, hvor hun mærker en uendelig kærlighed. Hun deler hjerteligt ud af, hvordan hun bruger sin krop som vejviser, og hvordan hun nærer sig selv og sin krop. Mit ønske er, at du får kontakt til din egen oprindelige kærligheds-natur, som Mette Maja beskriver. Der er så mange fine lag i denne podcast, så den er virkelig værd at lytte til flere gange. Varmt tak til Mette Maja for at være med i podcasten. I podcasten taler vi bl.a. om: At være fysisk aktiv og overforbruge af sin energiAt vi ofte først kan se, hvor meget vi har været “ude af os selv”, når vi begynder at mærke kroppenDet at bruge meget energi på sin omverdenForskellen på at ‘prøve at forstå’ og at ‘prøve at forholde sig til’ en smerte eller lidelse i sin kropAt være i nuet og blive trukket ud af nuetBevidsthedsåbningAlt er okHvordan vi ubevidst sætter deadlines op for os selvAt vi ikke kan gøre noget forkertAt have brug for glimt af vishedSmå kærlighedsoplevelser Hør også hvad der skete, da Mette Maja dansede en særlig dans og hvad Mette Maja svarer på mit spørgsmål: Hvad er det vigtigste formål med livet på jorden? Jeg blev helt rørt. Og glæd dig til hendes bedste og enkle råd til dig, der gerne vil blive bedre til at bruge din krop som vejviser. Links og noter: Mette Maja Mouritsens hjemmeside Bøger YouTube Facebook LinkedIn Video om Mette Majas bevidsthedsåbning i 2010 Sådan skriver Mette Maja om sin baggrund og mission på sin hjemmeside: Jeg har arbejdet som læge i 31 år, heraf 15 år som praktiserende læge. Jeg har valgt at fraskrive mig min autorisation for at arbejde mere holistisk, og for at kunne udtale mig frit om livet og om sundhed uden at føle mig begrænset af sundhedsstyrelsen. Det er åbenlyst for mig, at der er mange veje til velbefindende. Det formidler jeg gennem foredrag, podcast, workshops, bøger, blogs med mere. Velbefindende er ofte betinget af noget ydre og har det med at komme og gå. Indre fred og frihed opstår, når vi har fred i sindet, uanset hvad livet byder os og i erkendelsen af vores forbundethed med alt og alle. Jeg er forfatter til flere bøger om krop, sind og bevidsthed. Er desuden frivillig rådgiver på børnetelefonen under Børns Vilkår.  Mette Maja Mouritsen er uddannet læge, mindfulness-instruktør, psykoterapeut og forfatter Du kan også lytte med på min podcast på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal https://www.youtube.com/@stinabavnhoj/podcasts Episode #5 udkommer 3. oktober 2025 “Disclaimer”: Det er VIGTIGT for mig at sige, at hvad der virker og er sandt for mig, og for den jeg interviewer ikke behøver at være det samme, og det behøver ikke at virke eller være sandt for dig. Du skal finde din vej, ligesom vi har gjort det, og bruge alt det du synes giver mening for dig, og lade resten ligge. Du har adgang til mange flere meditationer og yoga uden forstyrrelser, reklamer eller andet - lige her i min ONLINEKLUB i det store onlinebibliotek Har du forslag til hvem jeg skal interviewe i min podcast, nye meditationer, et spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig på min mail: kontoret@stinabavnhoj.dk Tak fordi du gør noget godt for dig selv, din krop og din mentale sundhed. God fornøjelse. Kærlig hilsen Stina

    1 h

Información

Et sted, hvor vi altid kan finde ro, stabilitet og tryghed, er i vores egen krop og vejrtrækning. Gennem guidede mindfulness-meditationer ønsker jeg at give dig, der lytter, muligheden for at komme tættere på din krop og vejrtrækning. Jeg hedder Stina Bavnhøj, og jeg guider meditationerne. Samtidig inviterer jeg spændende gæster i studiet, som kan hjælpe os med at rette blikket indad, forstå kroppens signaler og dermed navigere lettere gennem hverdagen. Jeg håber, at du får stor glæde af at lytte med. Find flere meditationer og yoga uden afbrydelser her: https://stinabavnhoj.dk

Quizá también te guste