Socialt Indblik

Socialt Indblik
  • 0,0 (0)
  • Santé mentale

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv. Dette er vores podcast hovedkanal. Find os på www.socialtindblik.dk

  1. Skriv ikke om børn og unge – skriv til dem. Med Mette Larsen og Lukas Nicholson

    -4 j

    Skriv ikke om børn og unge – skriv til dem. Med Mette Larsen og Lukas Nicholson

    Hvad sker der, når medarbejdere på et børne- og ungehjem begynder at skrive til børn og unge – i stedet for om dem? Og hvordan kan sproget både være med til at skabe et værn mod forråelse og forme børn og unges selvforståelse? Det fortæller socialpædagog og afdelingsleder Lukas Nicholson, der på børne- og ungehjemmet Mervib har været med til at ændre måden, medarbejderne dokumenterer på. Her skriver de til børnene – ikke om dem. Antropolog og lektor Mette Larsen har gennem en årrække forsket i skriftlighed i socialt arbejde og er forfatter til bogen ”Blikke for dem, du skriver om”. Hun fortæller, hvorfor hun mener, at sproget ikke bare beskriver virkeligheden, men også er med til at forme børns selvforståelse og relationen mellem børn og fagprofessionelle. Samtidig giver hun en række konkrete råd til, hvordan socialrådgivere, socialpædagoger og plejefamilier kan arbejde mere bevidst med deres dokumentation. "Tænk, hvis det var vores egne børn, der hver eneste dag blev skrevet om," siger hun i podcasten. For Mette Larsen begynder den vigtigste forandring ikke med nye skabeloner eller regler, men med en ny opmærksomhed. "Det allervigtigste er at skabe opmærksomheden på, at det, jeg skriver lige nu, faktisk kan blive læst af den person, jeg skriver om." Lukas Nicholson fortæller om, hvordan de på Mervib omsætter tankerne til praksis ved at skrive direkte til børnene, inddrage dem i dokumentationen og arbejde med et sprog, der styrker relationen frem for at skabe afstand. De er blandt andet inspireret af de ni skriftlighedsprincipper, som Mette Larsen har udviklet. "Man skal være varsom med sine ord. De har magt," siger han. Lyt til en samtale om skriftlighed – og om, hvordan både forskning og praksis kan inspirere til en ny måde at dokumentere arbejdet med børn og unge på. Lyt også til interviewet ”Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer.” Interview med Line Andreasen til Socialt Indblik Live Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, Udgivet af Socialt Indblik.

    1 h 1 min
  2. Peer tog sin historie tilbage. Nu giver han den videre

    -4 j

    Peer tog sin historie tilbage. Nu giver han den videre

    "Hele mit liv har jeg følt, at jeg ikke hørte til nogle steder. At jeg ikke var noget værd.” Først for få år siden begyndte Peer Balken at tro på, at han som menneske var noget værd. At det, han havde været udsat for som anbragt, ikke var i orden. At nogen skulle sige undskyld for det svigt, som Peer og andre havde været udsat for. Det blev livsforandrende. Det blev frisættende. I sidste uge kunne 71-årige Peer så kalde sig forfatter, da han ved et arrangement på Danmarks Forsorgsmuseum blev fejret for udgivelsen af bogen ”Mit liv som svingdørsbarn”. Per Balken blev anbragt dagen efter sin fødsel, og i løbet af sin barndom og ungdom er han anbragt på mindst 26 forskellige steder. Nogle steder er han kort tid, andre steder er han i længere tid. Og ind i mellem hjemme i korte perioder. Det var et børneliv med vold og overgreb. Men det var også et børneliv, hvor fantasien blev en vej ud. Helt fra barnsben har Peer skrevet og tegnet, og hans nye bog er en samling af fortællinger, fabuleringer og poesi, som leder læseren ind i en verden, som er hård, konfronterende og fuld af livskraft. Peer Balken har levet et liv, hvor han har skulle kæmpe for at finde sin plads og berettigelse. Et liv med misbrug og lange perioder som hjemløs. Men det er først i 2005, at Peer som 50-årig forstår betydningen af børne- og ungdomslivets vold og overgreb. Han ser en tv-dokumentar om institutionen Godhavn, hvor han selv havde været anbragt. Og han forstår, at det, han har været udsat for, har andre også oplevet. Og siden bliver kampen for en undskyldning en stor og meget betydningsfuld del af hans liv. ”Så det er jo en forløsning i dag. At man lige pludselig kan tro på sig selv. Du er sgu noget værd. Du kan godt," siger Peer Balken. Lyt til interview med Peer Balken. Hør om et liv som svingdørsbarn, hvad det kostede ham, og hvordan det blev livsforandrende, da han blev en del af kampen for en officiel undskyldning for de ting, han og andre blev udsat for på Godhavn. Og hør Peer læse op af sin bog og fortælle om sin glæde ved sproget, poesien og fantasien. Tilrettelæggelse og interview: Niels Svanborg. Foto: Andreas Benthien Vil du købe bogen? Du kan købe bogen på Danmarks Forsorgsmuseum. Bogen er klar til salg til museets gæster fra uge 28. Hvis du ikke kan vente med at få fat i et eksemplar af bogen, så kan du bestille et eksemplar direkte hos Peer. Det gør du ved at sende en mail til Peer på pehb@peerbalken.dk  Prisen er 150 kr. for bogen + porto til forsendelse.

    1 h 7 min
  3. Der er en anden vej end mere magt. Med Anne-Mette Sohn Jensen og Dorthe Birkmose live fra Folkemødet

    -4 j

    Der er en anden vej end mere magt. Med Anne-Mette Sohn Jensen og Dorthe Birkmose live fra Folkemødet

    "Vi bliver nødt til at forholde os til de børn, der er der – og ikke de børn, vi gerne ville have, der skulle være der." Sådan siger Anne-Mette Sohn Jensen i denne samtale fra Folkemødet, hvor hun sammen med psykolog Dorte Birkmose diskuterer børnesyn, afmagt og den aktuelle debat om magtanvendelser i skolen. "Når jeg siger, at jeg har prøvet alt, så tror jeg, at jeg har prøvet alt. Fordi jeg kan ikke finde på mere," siger Dorte Birkmose, der peger på, at følelsen af at have udtømt alle muligheder ofte handler om de voksnes afmagt – ikke om barnet. Samtalen tager afsæt i spørgsmålet: Hvad gør vi, når vi oplever, at et barn ikke reagerer på det, vi gør? Er svaret mere styring, flere konsekvenser og lettere adgang til magtanvendelser? Eller skal vi insistere på at lede efter nye veje? "Det handler ikke om børnene. Det handler om jer," siger Anne-Mette Sohn Jensen om de professionelles ansvar og handlemuligheder. Begge advarer mod udviklingen, hvor fysisk magt i højere grad bliver en del af værktøjskassen. "Vi har svensk forskning, som viser, at jo mere man lemper reglerne for lovlige fysiske magtanvendelser, desto flere ulovlige fysiske magtanvendelser vil det faktisk føre med sig," siger Dorte Birkmose. Lyt til en samtale om afmagt, ansvar og håb – og om, hvorfor vi aldrig skal sige, at vi har prøvet alt. Optaget live på Folkemødet. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.

    49 min
  4. Er velfærdssamfundet på vej mod et kollaps? Med Susanne Ekman og Rikke Høgsted live fra Folkemødet

    25 juin

    Er velfærdssamfundet på vej mod et kollaps? Med Susanne Ekman og Rikke Høgsted live fra Folkemødet

    "Hvis velfærd hele tiden er mere, så har vi simpelthen gravet vores egen grav. Så er det slut med et solidarisk, universelt dansk velfærdssamfund." Sådan siger forsker og lektor Susanne Ekman i denne samtale fra Folkemødet om forventningskrise, giftig gæld, moralsk stress og et velfærdssystem, der står foran et potentielt kollaps. Sammen med psykolog Rikke Høgsted diskuterer hun, om vi har bygget et velfærdssamfund på løfter, som ikke længere kan indfries.For hvad sker der, når borgerne får mere velfærd stillet i udsigt, end systemet kan levere? Rikke Høgsted fortæller, hvordan det slider på medarbejderne i frontlinjen, når de hver dag må stå på mål for løfter, der ikke er dækning for. Susanne Ekman sammenligner udviklingen med finanskrisens giftige gæld, hvor det ene lån skulle finansiere renterne på det andet. Hun advarer om, at vi har skabt et system, hvor løfterne til både borgere og medarbejdere er kommet længere og længere væk fra de ressourcer, der skal indfri dem. "Vi har simpelthen aflært evnen til at lukke muligheder og vælge fra." Rikke Høgsted efterlyser en samtale om både prioriteringer og de tab, som hun mener er uafværgelige. "Vi er nødt til sammen, kollektivt, at sørge over, at det ikke er muligt længere." Lyt til en samtale, som du måske helst vil lukke ørerne for. Men som Rikke Høgsted og Susanne Ekman mener, at vi er nødt til at tage, hvis ikke velfærdssystemet skal bryde sammen under vægten af sine egne forventninger. Optaget live på Folkemødet. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.

    45 min
  5. Vi åbner jo døre for menneskeheden. Samtale med Olivia Dahl på Folkemødet

    18 juin

    Vi åbner jo døre for menneskeheden. Samtale med Olivia Dahl på Folkemødet

    "Mennesker med handicap åbner jo ikke bare døre for hinanden. Altså vi åbner jo døre for menneskeheden, fordi alle mennesker kan jo møde handicap igennem livet." Det sagde Olivia Dahl i en samtale på Folkemødet, der handlede om, hvordan vi som samfund ser på handicap, hvad vi alle får ud af at se handicap som andet end noget, der er galt med den enkelte, og hvorfor vi aldrig ser mennesker med handicap i medier, film og kulturliv – undtaget når det handler om handicap. Olivia Dahl er sociolog og har netop afleveret sin ph.d.-afhandling Fra outsider til crip. Og i samtalen forklarer hun om cripteorien, og hvordan den også ændrede hendes eget syn på handicap og sig selv. Pludselig åbnede der sig nemlig en verden af nye måder at forstå handicap på – ikke som en medicinsk fejl, men som noget samfundet skaber. Det fik Olivia til at tænke: "Hvorfor er der ingen voksne, der har lært mig om det her?"  Og det ansporede hende til hendes Ph.d., hvor hun blandt andet indsamlede empiri gennem et poesiværksted, hvor deltagerne gennem arbejdet med poesi fik et fælles sprog om erfaringer, de normalt bar alene – og om hvorfor det ikke kun er mennesker med handicap, der ville vinde noget ved at se verden anderledes. Hør om Olivias Dahls forskning, og hvordan ”Fra outsider til crip” angår alle i samfundet. Optaget live på Folkemødet. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik Få vores nyhedsbrev

    44 min
  6. "Magtanvendelse og pædagogik har intet med hinanden at gøre." En samtale om magtanvendelse og relationer set fra begge sider

    16 juin

    "Magtanvendelse og pædagogik har intet med hinanden at gøre." En samtale om magtanvendelse og relationer set fra begge sider

    "Magtanvendelse og pædagogik har intet med hinanden at gøre. Det er, når pædagogikken ikke slår til, at der kan komme en situation, der ender med magt."  Det sagde Tore Kargo i samtalen med Kim Mike Jensen og Dorthe Birkmose, da vi på Folkemødet stillede spørgsmålene: Hvad skete der, da Kim blev udsat for magtanvendelser på et botilbud? Hvad gik der forud, da Tore anvendte magt mod Kim? Og hvordan har det påvirket dem siden?I samtalen mødtes en tidligere anbragt ung og en socialpædagog, som deler en fælles historie med magtanvendelser. De ser tilbage på konkrete situationer: Hvad skete der? Hvad gjorde indtryk? Og hvad satte det i gang – dengang og i dag? Med afsæt i fortællinger, minder og refleksioner åbner samtalen for en ærlig dialog om ansvar, relationer og de spor, magtanvendelse efterlader hos både unge og professionelle. Psykolog Dorthe Birkmose bidrager med perspektiver på de relationelle og menneskelige kompleksiteter, der træder frem. Lyt til en samtale, der giver plads til tvivl, indsigt og fælles læring – og som insisterer på at se menneskerne bag magtanvendelsen. Samtalen er optaget livet på Folkemødet 2026. Medvirkende: Kim Mike Jensen, pædagog og tidligere anbragt Tore Kargo, Socialpædagog og direktør i FADD Dorthe Birkmose, psykolog, forfatter og foredragsholder Tilrettelæggelse og interview: Niels Svanborg Arrangeret af Socialt Indblik og FADD Udgivet af Socialt Indblik

    57 min
  7. Autisme bliver et handicap, når andres indlevelse svigter. Med Ditte Rose Andersen

    7 mai

    Autisme bliver et handicap, når andres indlevelse svigter. Med Ditte Rose Andersen

    “Det er diskrimination på alle niveauer.” Sådan siger psykolog Ditte Rose Andersen i en samtale om autisme, handicap og den måde, vi som samfund forstår – og misforstår – autistiske mennesker på. Ditte Rose Andersen arbejder med autisme og kommunikationshandicap og har netop modtaget Autismeforeningens Autismepris for sit arbejde med et neurodivergensperspektiv på autisme. Et arbejde, der gør op med forestillingen om, at autister grundlæggende mangler empati, indlevelse og forståelse for andre mennesker. Ditte Rose Andersen retter en skarp kritik mod den traditionelle autismeforskning, der i årtier har beskrevet autisme ud fra mangler og deficits. Hun beskriver, hvordan teorier om blandt andet “theory of mind”, mentalisering og manglende fleksibilitet har været med til at forme både faglighed, institutioner og måden, autister bliver mødt på. “Det er ikke nok, at vi siger det. Det er ikke sikkert, at personen føler sig forstået,” siger Ditte Rose Andersen, der mener, at samfundets rammer og normalitetsbegreb i mange tilfælde er med til at gøre autisme til et handicap. Ditte Rose Andersen fortæller også om selv at blive diagnosticeret som autist som voksen, om følelsen af at være anderledes og om hvorfor hun insisterer på at bruge ordet autist frem for “person med autisme”. Lyt til en samtale om en anden måde at være menneske på, om hvordan autisme kan blive til et handicap, og om hvorfor indlevelse betyder alt. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.

    1 h 11 min
  8. En blyant kan ændre skoledagen for børn med ADHD. Katja Davis fortæller om ADHD-venlig skole og doodling

    26 mars

    En blyant kan ændre skoledagen for børn med ADHD. Katja Davis fortæller om ADHD-venlig skole og doodling

    Da kunster Katja Davis åbnede sin tegneskole, var det ikke med en ambition om at arbejde med ADHD. Det var et forsøg på at vende tilbage til det kreative, som gav hende energi. Men hurtigt opdagede hun et mønster i de tegneelever, som kom hos hende. “Så går der vel ikke mere end et par måneder, før jeg finder ud af, at størstedelen af de elever, jeg har, har nogle bogstaver (ADHD). Og så har jeg nogle samtaler med nogle af børnenes forældre, som fortæller mig, at de er stressede i skolerne. De føler sig ensomme, mismodige. Men forældrene fortæller, at når børnene så går hos mig, så oplever de, at de får energien tilbage,” fortæller Katja Davis, der ud over at være forfatter, underviser, kunstner og konsulent også har en kandidatgrad i dansk litteratur og æstetik. Hun har i en række år arbejdet i krydsfeltet mellem kunst, pædagogik og skoleudvikling, og har i den forbindelse arbejdet med børn og unge med ADHD, autisme og angst. I dag er hun ikke i tvivl om, at kroppen og den kreative udfoldelse er en af de centrale nøgler til at inkludere flere neurodivergente elever i skolen.“Vi parkerer ikke kroppen uden for klasseværelset. Den sidder med i undervisningen,” siger Katja Davis, der har samlet sine erfaringer i bogen ”ADHD-venlig skole”. Her er et centralt værktøj blyant og papir. Eller rettere ’doodling’. Mange vil måske kalde det kruseduller. Det handler om at sidde og tegne runde mønstre. At lave gentagne cirkulære bevægelser med blyanten. Ifølge Katja Davis er det nemlig en effektiv måde at regulere sit energiniveau på. En måde at dæmpe støjen i hovedet og gøre det lettere at være til stede i undervisningen. Hun sammenligner det med strækøvelser eller opvarmning, inden man begynder undervisningen. Katja Davis har set det virke i praksis. Men forskningen underbygger også hendes observationer. Men doodling er blot en af vejene til en mere ADHD-venlig skole ifølge Katja Davis. Hør, hvordan blyant og papir kan blive et konkret redskab i undervisningen – og hvorfor en ADHD-venlig skole i virkeligheden er en skole, der tager energi, krop og opmærksomhed alvorligt. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    42 min
Tout afficher (124)

À propos

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv. Dette er vores podcast hovedkanal. Find os på www.socialtindblik.dk

Informations

  • Création
    Socialt Indblik
  • Années d’activité
    2021 - 2026
  • Épisodes
    124
  • Classification
    Contenu explicite
  • Copyright
    © Copyright Socialt Indblik
  • Site web de l’émission
    Socialt Indblik
  • Fournisseur

Vous aimeriez peut‑être aussi