Kom med på forretningseventyret når John Frederiksen laver investeringer og deler ud af sine mange erfaringer. Netværket skal plejes og nye alliancer indgås, når John Frederiksens virksomheds imperium udvides. Få indblik i hvordan man driver en sund forretning og lær af den bedste erhvervskonge i Skuldborg.
0.0 (0)
Comedy
Radio 24Syv er lukket! Men man lukker ikke ned for Seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og nyhedsredaktør Rasmus Bruun. Ikke engang en pandemi kan stikke en kæp i hjulet.
0.0 (0)
Improv
En klimakritisk og tragikomisk føljeton i 20 afsnit. Tilflytteren Christian er den nye formand for bestyrelsen i det lille vandværk i landsbyen Tamstrup. Den tidligere formand, Erik, døde desværre, så nu er Christian trådt til for at lede vandværket, som leverer vand til kun 26 husstande. Han er meget ambitiøs og søsætter straks en podcast om vandværket og bestyrelsens arbejde. Problemerne tårner sig imidlertid op: Der er pesticider i vandet, der er blevet brugt for mange penge på fryns i bestyrelsen, og der er også blevet fundet spor af afføring i det ellers så vidt berømmede gode danske drikkevand.
0.0 (0)
Improv
Forfatter og gonzo-journalist, René Fredensborg, har besluttet sig for at lægge sit liv om. Han vi betale sin milliongæld af og få sig en rigtig karriere, i stedet for det clusterfuck af en tilværelse, som han selv kalder sit liv. "En omvendt Lars Lilholt", som han poetisk har proklameret. Derfor har han bedt Rasmus Bruun om hjælp. Sammen skal de to nu forsøge at skabe orden i kaos og gøre det umulige. En slags kulturel medie-alkymi...
0.0 (0)
Books
Kristoffer Lind og Anja Zofia Jackson Winther-Jensen vil ligesom så mange andre A/B/C-kendisser skrive en samtalebog om de store ting i tilværelsen – eksempelvis døden, sex og vindruer. De to kender hinanden fra Den Korte r8Dioavis og har besluttet at tage toget til Norge for at finde inspiration. Her går de i tv-serien SKAMs fodspor, oplever myseost for første gang, besøger Anders Breiviks hus samt baren i Bergen, hvor Karl Ove Knausgård kastede op. Mange store forfattere har grædt og lidt i Norge, og alle ved, at det vigtigste ved en samtalebog er at komme helt ind bag facaden, helt ind til de største grundtraumer. Men hvordan gør man det, når man står over for en rendyrket lystløgner? Og er man overhovedet interesseret i det, når det kommer til stykket?
0.0 (0)
Places & Travel
Det er blevet mere og mere farligt at begå sig i det danske samfund. Intet er helligt længere, heller ikke ens eget hjem. Derfor er det vigtigt at tilegne sig viden om alarmsystemer, beskyttelse af fast ejendom, overlevelsesudstyr, forsvarsgrej - kort sagt om sikkerhed. Per Madsen er tidligere sikkerhedsvagt og nu vært for programmet Her Vogter Jeg. Han sender fra sit saferoom et sted Danmark.
Hele Danmarks snakke-, sludre- og taleradio. Vi sender direkte til dig fra Skuldborg og dækker det globale i det lokale. Vi er i gulvhøjde med dig - og er så tæt på dig, at du næsten ikke fatter det.
Vær opmærksom på, at hvis du tegner abonnement igennem Apple Podcast, så er det ikke muligt at få adgang som medlem igennem r8Dios egen app, da man bliver kunde direkte hos Apple Podcast. Du vil stadig have mulighed for at kunne høre live radio og vores gratis programmer i r8Dio-appen.