På en kold vinteraften opdager tre helt almindelige mænd fra den lille by Ribe, at deres kæreste er den samme. Hun har ført dem alle tre bag lyset i årevis, med løfter om børn, ægteskab og en lys fremtid. Nu står de tre tilbage med spørgsmålet om, hvem hende, de troede var deres livs kærlighed, egentlig er – og hvem de skal være på den anden side. Hanrej i Ribe er en radiodokumentar og et lokaldrama om kærlighed, bedrag, tillidsbrud og vejen ud på den anden side. Det er også fortællingen om et mysterie; hvordan kan det lade sig gøre at holde tre parforhold på samme tid i en by på størrelse med en bukket femøre? Harald Toksværd er vært og reporter på denne fortælling, der spænder fra det syrede lokaldrama til de store spørgsmål om mænd og deres følelsesliv. Er du til intime fortællinger, underspillet spænding og komplekse livshistorier – så er Hanrej i Ribe til dig.
5.0 (1)
Documentary
Rune Ingemann undersøger i denne true crime-radioserie, hvem den karismatiske busselskabsejer fra Midtfyn, Bent Munk Jensen (ofte kaldet 'Munken') var. Bent, som fornyeligt er afgået ved døden, var far til Runes gode ven James, som nu har arvet hans busselskabet. Det viser sig dog hurtigt, at der var mere til Munken end busruter og turistfart. Efterforskningen leder derfor Rune og James ud i alle verdens afkroge, da de opdager, at Munken har levet et dobbeltliv.
0.0 (0)
True Crime
I denne udsendelsesrække følger vi tilblivelsen af r8Dio - Danmarks nye snakke-sludre-taleradio. Det er en dokumentaristisk behind-the-scenes føljeton, der giver et indblik i det store arbejde med at skabe en landsdækkende radio.
4.4 (7)
Comedy
Forfatter og gonzo-journalist, René Fredensborg, har besluttet sig for at lægge sit liv om. Han vi betale sin milliongæld af og få sig en rigtig karriere, i stedet for det clusterfuck af en tilværelse, som han selv kalder sit liv. "En omvendt Lars Lilholt", som han poetisk har proklameret. Derfor har han bedt Rasmus Bruun om hjælp. Sammen skal de to nu forsøge at skabe orden i kaos og gøre det umulige. En slags kulturel medie-alkymi...
0.0 (0)
Books
Frederik Cilius modtog i sensommeren 2023 et cigaretetui i sterlingsølv af en ældre dame i Tølløse. Etuiet skulle eftersigende have tilhørt den verdensberømte dirigent og storryger Leonard Bernstein. Sammen med Mikael Bertelsen går han på jagt i verden af i går for at finde ud af, om der er hold i historien.
0.0 (0)
History
Savner du magi i din hverdag… Det gør vi alle. Derfor har r8Dio nu skabt det helt rette rum, hvor vi sammen opsøger, tyder og leder godt og grundigt efter alt mere eller mindre uforklarligt mellem himmel og jord. Her får du Hverdagsmagi. r8Dios helt egen hus-heks, Charlie Løvetand, har optaget Simon Gohr som sin lærling, og som spirituelt nærværende vil hun undervise ham og ikke mindst dig, kærer lytter, i det magiske ved planeternes baner, planternes superkræfter og åndernes skjulte budskaber. Charlie tager desuden Simon under sine spirituelle vinger, og sammen flyver de ud i det øvrige magiske univers. Religioner, nisser, drømme, aliens, mavefornemmelser… Alt skal undersøges. Og du skal være med. Charlie og Simon vil gerne både lytte og hjælpe. Så har du historier om noget uforklarligt, eller tror du på noget, du gerne vil fortælle om - eller vil du gerne spørge Charlie og hendes magiske kort om noget konkret - så skriv en mail til magi@r8dio.dk Velkommen til Hverdagsmagi.
Hele Danmarks snakke-, sludre- og taleradio. Vi sender direkte til dig fra Skuldborg og dækker det globale i det lokale. Vi er i gulvhøjde med dig - og er så tæt på dig, at du næsten ikke fatter det.
Vær opmærksom på, at hvis du tegner abonnement igennem Apple Podcast, så er det ikke muligt at få adgang som medlem igennem r8Dios egen app, da man bliver kunde direkte hos Apple Podcast. Du vil stadig have mulighed for at kunne høre live radio og vores gratis programmer i r8Dio-appen.