698 episodes

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

Genstart DR LYD Nyheder & Aktuelt

    • News
    • 4.6 • 14 Ratings

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

    COOP er ikke OK

    COOP er ikke OK

    De skal repræsentere land og by, rig og fattig. Mens de demokratiske tanker udleves, skal de også tjene gode penge og drive en indtjenende forretning. I over 150 år har Coop ville gå forrest for at styrke lokalsamfund, bringe økologi og demokrati til hylderne som fanebærer for den danske andelstanke. Men i lige så lang tid er de præget af splittelse og deres vanskelige balance mellem forening og forretning sender Danmarks første og største andelsforening ud i en dyb krise. Nu er der landet endnu et dystert regnskab, og virksomheden må diske op med en kontroversiel nødplan, der blandt andet betyder, at energiselskabet OK får medejerskab. Er det for vanskeligt at være et demokratisk værdifællesskab og en benhård overskudsforretning?
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 21/4.

    • 24 min
    Diddy do it?

    Diddy do it?

    En kortege af pansrede politibiler med kampklædte betjente på siden snor sig mellem palmealleér og enorme villaer. De samme villaer, der dannede scene for musikvideoer på MTV i 90'erne og 00'erne, hvor champagneflasker bruste og letpåklædte kvinder dansede. Betjentene nærmer sig døren til et palæ tilhørende P. Diddy, der fik populærkulturen til at se netop sådan ud. Bag den pæne facade af hvide jakkesæt, champagne og succes rammer anklagerne nu om voldtægter, seksuelt misbrug, drugging, sextrafficking og vold. Var vi blinde for, at den kultur vi hyldede i 90'erne i virkeligheden var giftig?
    Det svarer P3-vært Pelle Peter Jencel på i dagens Genstart.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 19/4.

    • 25 min
    Dragespir i flammer

    Dragespir i flammer

    Københavnere stopper måbende på cykelstien tirsdag morgen, da en røgsøjle stiger op over byens irrede tage. 400 år gammel kulturarv står i lys lue, og ilden tager alt med sig: kobbertag, spir og ældgamle arkiver. Mens civile trodser flammerne for at redde dyrebare malerier, ser historiker Anders Ravn Sørensen hjælpeløst til. Det sidste år er han dykket ned i Børsens lange historie for at skrive en jubilæumsbog. Genstart møder ham på Slotsholmen den dag, hvor bogens ramme ændres fuldstændigt, og spørger, hvad det er for en historie, der går tabt i flammerne.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 18/4.

    • 24 min
    Ayatollahens angreb

    Ayatollahens angreb

    300 missiler og droner bliver sendt i luften. Det er aldrig sket før, men lørdag nat sætter Iran gang i et direkte angreb mod Israel. Lige siden Irans præstestyre voksede ud af den islamiske revolution, har de to lande været dødsfjender. Iranske ledere har kaldt zionismen for en kræftknude, der skulle væk og skyggekrigen mellem de to stormagter har ulmet i årtier. Så hvorfor er det lige nu, at Iran tager det store skridt og risikerer en reel stormagtskrig? Forsker i Irans moderne historie, Rasmus Elling, fortæller om de to landes langstrakte fjendskab.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 17/4.

    • 24 min
    Mink for milliarder

    Mink for milliarder

    Minkavlerne vil betales for mink, de aldrig har haft, for nedfrosne skind, de aldrig har solgt. For det særlige moondust skind, proteinfattige foder og hypotetiske avlstæver. Da minkerhvervet bliver lukket ned, estimerede man, at det havde krav på 19 milliarder kroner i erstatning. Men beløbet stiger milliard efter milliard, og i dag lyder statens regning på næsten 30 milliarder kroner. Da Zetlands journalist Theis Ehler Molin hører dét beløb, bliver han nysgerrig på, hvordan i alverden tallene kan blive ved med at stige. I dagens Genstart fortæller han hvordan minkavlerne har siddet med til bords i erstatningssagerne og stemt for at hæve erstatningerne. En ordning, som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, nu har sat foden ned overfor.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 16/4.

    • 24 min
    Falsk i dit feed

    Falsk i dit feed

    På dårligt engelsk fortæller tv-vært Mette Bluhme Rieck om et mirakuløst slankemiddel, der kan få dig til at tabe 19 kilo på få uger. Smilende forsikrer hun om kurens imponerende effekt, der bakkes op af utrolige før- og efterbilleder af hendes krop. Men hverken kroppen eller stemmen er Mettes, for hun har aldrig sagt ja til at medvirke i slankereklamen. Ligesom mange andre kendte danskere er hendes identitet blevet misbrugt i falske, manipulerede annoncer på Facebook i et gigantisk økonomisk scam. Reklamen bliver den første af mange annoncer med tv-værten, som ufrivilligt må se på, mens svindlerne gør hende til hovedperson i løgne og skandaler. I dagens Genstart fortæller Mette Bluhme Rieck, hvad der er på spil, når ens gode navn bliver brugt til at bedrage danskerne.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 15/4.

    • 24 min

Customer Reviews

4.6 out of 5
14 Ratings

14 Ratings

PernillePem ,

En af de bedste podcast serier

Hvis man kan li’ spændende og forskellige emner med politisk og aktuel kant - fortalt og kommenteret af folk, der ved, hvad de taler om - så er dette podcasten over alle podcasts.

Top Podcasts In News

The Rest Is Politics
Goalhanger Podcasts
The News Agents
Global
Leading
Goalhanger Podcasts
The Rest Is Money
Goalhanger Podcasts
Serial
Serial Productions & The New York Times
Newscast
BBC News

You Might Also Like

Tiden
DR
Dato - arkivet
TV 2
Det, Vi Taler Om
Podimo
Third Ear
Third Ear
Brinkmanns briks
DR
Du lytter til Politiken
Politiken

More by DR

Bakspejl
DR
Sara & Monopolet - podcast
DR
Hjerteflimmer for voksne
DR
Skønlitteratur
DR
Sorte tal
DR
P1 Morgen
DR