Højtryk

Globalnyt

Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.

  1. 3 days ago

    Vi vil have fred - med Isabel Bramsen og Mona Sheikh

    Gæster: Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier og Isabel Bramsen fra Lund Universitet Værter: Kirsten Larsen og Lars Udsen Lyddesign: Aske Madsen For 20. gang er det Globale Fredsindeks udkommet. Vurderingen er, at verden er mere skrøbelig og mere militariseret end indekset tidligere har vist. Der er flere krige mellem stater, der er flere borgerkrige med heftig udenlandsk indblanding, der er mindre tillid til institutioner, der skal begrænse væbnet konflikt og våbenspredning for eksempel. Især krigen i Sudan, den langvarige konflikt i Ukraine og Israels og USA’s 12-dages krig mod Iran sidste år bekymrer forskerne i The Institute for Economics & Peace, der har hovedsæde i Sydney i Australien og kontorer og samarbejdspartnere over hele verden. I de seneste 15 år er verden stort set blevet mindre fredelig år for år, allerværst så det ud i 2023, næstværst i 2025. Island har i 19 år været det mest fredelige samfund, efterfulgt af New Zealand og Schweiz. Danmark er nummer 11. USA nr. 134, og helt nederst i rækken af de 163 lande rapporten omfatter finder man verdens mindst fredelige lande, Israel, Ukraine, DR Congo, Sudan og Rusland.  Vi har bedt et par af Danmarks superforskere, nemlig Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier og Isabel Bramsen fra Lund Universitet, diagnosticere verden og anbefale en kur. Spørgsmålet er blandt andet, om man kan genfinde den vilje til at skabe måder at leve sammen på, som var til stede efter Anden Verdenskrig, uden først at skulle gennemgå lignende rædsler. Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

    35 min
  2. 26 Jun

    Tilbageslag for den globale sundhed – med Steven Jensen, Institut for menneskerettigheder

    Da Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i 2025 begyndte, et radikalt opgør med USA's globale engagement, blandt andet forholdet til FN, udviklingssamarbejdet og indsatsen for global sundhed. Højtryk handler denne gang om ét af de områder, global sundhed. Det er ting som bekæmpelse af sygdomme, opbygning af sundhedssystemer i fattige lande og bekæmpelse af mødre- og børnedødelighed. Her har amerikanerne efterladt sig et enormt økonomisk og fagligt tomrum. Det taler jeg denne gang med seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Steven L. B. Jensen om. Han har beskæftiget sig med global sundhed i 25 år. ”Det har allerede haft en enorm effekt i de næsten halvandet år siden Trump-regeringen besluttede at lukke USAID fra den ene dag til den anden. Vi ser meget øgede tal for dødelighed. Med sikkerhed er hundredtusinder af mennesker allerede døde på grund af manglende services. Vi ser programmer og indsatser, der bare er lukket ned og en meget stor usikkerhed – både i landene og i de store internationale organer, der arbejder med sundhed. Her tænker jeg især på FN. Så effekten har været enorm, men den er jo eskalerende,” lyder det blandt andet fra ham. USA har traditionelt været den største bidragsyder til en række internationale organisationer, så derfor mærkes de amerikanske nedskæringer hårdt. Men også flere andre af de store europæiske lande har skåret i deres bidrag til FN og global udvikling, så der er ikke umiddelbart udsigt til, at hullerne i budgetterne bliver lukket igen. Gæst: Steven L. B. Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Vært: Laurits Holdt. Lyddesign: Aske Madsen. Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

    31 min

About

Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.

You Might Also Like