Betacritic

Arkaden

Betacritic er en dansk film- og seriepodcast med Jacob Ege Hinchely som vært. Sammen med et hold af skiftende medværter sørger Jacob for en underholdende og informativ podcast hvor man hylder og spidder de største og vigtigste film og serier. Betacritic er en del af Arkaden, og udkommer hver torsdag klokken 20. Er det den podcast, vi fortjener? Nej, men det er den podcast, vi får!

  1. 1 day ago

    Episode 93 - Leviticus & Teenage Sex and Death at Camp Miasma (med Emillie de Forest)

    Er Leviticus lige så god som Obsession og Backrooms?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af sangerinde Emillie de Forest. Sammen tager de et kig på to film: Leviticus og Teenage Sex and Death at Camp Miasma. Første film på menuen er Leviticus, hvor Joe Bird (Talk to Me, The Mysterious Benedict Society) og Stacy Clausen (Leviticus, Crazy Fun Park) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af Adrian Chiarella, som her får sin spillefilmsdebut som instruktør. To teenage-drenge forelsker sig i hinanden, men deres forhold bliver hurtigt til et mareridt, da en mystisk entitet begynder at tage form som den person, der har syndet mest. Både Jacob og Emillie var overraskede over den her film, men er den lige så stærk som Obsession og Backrooms? I hvert fald syntes Emillie godt, den kunne have været en smule længere. Derefter er det blevet tid til Teenage Sex and Death at Camp Miasma, med Hannah Einbinder (Hacks, The Good Place) og Gillian Anderson (The X-Files, Sex Education) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Jane Schoenbrun, der tidligere har stået bag We're All Going to the World's Fair og I Saw the TV Glow. Filmen følger en ung filminstruktør, der får til opgave at genoplive den klassiske Camp Miasma-slasherfranchise. For at få projektet på benene opsøger hun stjernen fra den originale film, men mødet mellem de to kvinder udvikler sig hurtigt til noget langt mere blodigt og bizart end forventet. Jacob og Emillie synes begge, filmen kan noget, men der er også ting, som ikke helt lander for dem. Dog formår filmen at få en til at tænke over hvad kunst egentlig er, og hvad det gør ved os som mennesker.Tusind tak, fordi du lytter med!

  2. 3 Sept

    Episode 92 - The End of Oak Street & Obsession (med Anders Bøtter)

    Lever Obsession op til de formidable anmeldelser?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af radiovært Anders Bøtter. Sammen tager de et kig på to film: The End of Oak Street og Obsession.Første film på menuen er The End of Oak Street, hvor Anne Hathaway (Interstellar, The Dark Knight Rises) og Ewan McGregor (Trainspotting, Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af David Robert Mitchell, der tidligere har stået bag It Follows og Under the Silver Lake.Dinosaurer løber i din baghave? Ja, det er præmissen. Jacob og Anders elskede begge Jurassic Park, da de voksede op, men kan den her film komme i nærheden af den magi, som Spielberg skabte?Derefter er det blevet tid til årets store overraskelse Obsession, med Michael Johnston (Teen Wolf, X-Men '97) og Inde Navarrette (13 Reasons Why, Superman & Lois) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Curry Barker, som her får sin spillefilmsdebut som instruktør.Filmen har trods dens beskedne budget på under 1 million dollars tjent over 500 millioner dollars hjem, men er det nu også fortjent? Filmen omhandler en fyr, som får et ønske opfyldt, der får hans store crush til at forelske sig i ham. Men som man nok kan forestille sig, kommer det med en pris. Jacob og Anders er ikke helt enige om, hvad de synes, men hvem af dem er det, der svømmer imod strømmen?Tusind tak, fordi du lytter med!

  3. 11 Jun

    Episode 86 - Disclosure Day & Nirvanna the Band the Show the Movie (med Stine Rosenfeldt)

    Kan Spielberg stadigvæk hans håndværk efter hans anden længeste pause?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, og sammen dykker de ned i to af årets mest spændende nye film: Disclosure Day og Nirvanna the Band the Show the Movie.Først tager de fat på Nirvanna the Band the Show the Movie, der udspringer af den canadiske kultserie Nirvanna the Band the Show. Filmskaberne og hovedrolleindehaverne Jay McCarrol (The Kid Detective, The Dirties) og Matthew Johnson (Nirvanna the Band the Show, Blackberry) har skabt en film, der forener et relativt beskedent budget med en række teknisk og logistisk ambitiøse idéer. Jacob og Stine diskuterer blandt andet, hvordan produktionen har kunnet lade sig gøre, og hvad filmen siger om mulighederne for kreativt filmskaberi uden for de store studier.
Derefter retter de blikket mod Steven Spielbergs comeback, Disclosure Day. Efter sin næstlængste pause som spillefilmsinstruktør vender Spielberg tilbage med en stor science fiction-produktion med blandt andre Emily Blunt (Edge of Tomorrow, Oppenheimer) og Josh O'Connor (Challengers, Wake Up Dead Man: A Knives Out Mystery) på rollelisten. Samtalen kredser om filmens ambitioner, dens store ensemble af skuespillere og Spielbergs plads i en moderne filmbranche, der ser ganske anderledes ud end den, han var med til at forme.Til sidst vender anbefalingssegmentet tilbage, hvor Jacob og Stine hver især fremhæver noget, de mener fortjener lidt ekstra opmærksomhed.Tusind tak, fordi du lytter med.

About

Betacritic er en dansk film- og seriepodcast med Jacob Ege Hinchely som vært. Sammen med et hold af skiftende medværter sørger Jacob for en underholdende og informativ podcast hvor man hylder og spidder de største og vigtigste film og serier. Betacritic er en del af Arkaden, og udkommer hver torsdag klokken 20. Er det den podcast, vi fortjener? Nej, men det er den podcast, vi får!

You Might Also Like