Magasin d’nære er r8Dios program om kommunalvalget 2025 beværtet af ingen ringere end medielegenden Lisbeth Janniche og graverjournalisten Stig Boyle. I Magasin d’nære gør vi noget stort ud af de små historier. Vi dækker nyheder og kommunal-skandaler fra hele det lokale Danmark. Vores blik er nysgerrigt - men også kritisk, så hvis du er træt af uretfærdighed på et lokalt plan, eller hvis du bare er en lokal borger med forkærlighed for kommunalpolitik, ja så er programmet her lige noget for dig.
0.0 (0)
POLITICS
Kristoffer Lind og Anja Zofia Jackson Winther-Jensen vil ligesom så mange andre A/B/C-kendisser skrive en samtalebog om de store ting i tilværelsen – eksempelvis døden, sex og vindruer. De to kender hinanden fra Den Korte r8Dioavis og har besluttet at tage toget til Norge for at finde inspiration. Her går de i tv-serien SKAMs fodspor, oplever myseost for første gang, besøger Anders Breiviks hus samt baren i Bergen, hvor Karl Ove Knausgård kastede op. Mange store forfattere har grædt og lidt i Norge, og alle ved, at det vigtigste ved en samtalebog er at komme helt ind bag facaden, helt ind til de største grundtraumer. Men hvordan gør man det, når man står over for en rendyrket lystløgner? Og er man overhovedet interesseret i det, når det kommer til stykket?
0.0 (0)
PLACES & TRAVEL
Fredagsøl i advent er radiodirektør Klavs Bundgaards ølsmagnings- og adventsprogram, hvor han sammen med sin kyndige programchef, Allan Sindberg, smager på øl fra Skuldborg Bryghus' julekalender. Der bliver skålet, der bliver hygget, og der bliver skrålet i dette program, hvor ølanmelderen Craftbier Valkyrien Elise Bøhmert er et fast indslag ligesom lytterinddragelse og andre gæster er med live i studiet.
0.0 (0)
FOOD
Radio24syvs kanalchefer, Mikael Bertelsen & Mads Brügger, evaluerer det, som er sendt og præsenterer næste uges radio. Her svares også på henvendelser og klager fra lyttere. Med i studiet er deres assistent, Joy Fryd L. Larsen.
0.0 (0)
CAREERS
Fem rejseprogrammer med seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og nyhedsredaktør på Den Korte Radioavis, Rasmus Bruun. I erkendelse af at Europa er ved at falde fra hinanden, under presset fra strømmen af flygtninge og migranter, har Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm besluttet sig for at vise sin hårdt prøvede unge protegé det gamle Europa, før det er for sent. Der skal således drikkes limoncello på Grand Hotel a Villa Feltrinelli ved Gardasøen, spises sachertorte i Wien og nydes presset andeskrog på restaurant Tour d'Argent i Paris, alt imens Europa braser sammen om ørene på dem. Kristen Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun
0.0 (0)
LANGUAGE LEARNING
Pansergeneralen er programmet, hvor Jørgen Ejbøl hver uge inviterer en markant aktør fra medie- og presseverdenen i studiet til en samtale om de historier, spørgsmål og temaer, der præger mediebilledet netop nu. Pansergeneralen sætter spørgsmålstegn ved mediernes tilstand, fremgang og nedgang og undersøger – sammen med ugens udvalgte gæst – hvor den journalistiske slagmark bevæger sig hen, samt hvor den kommer fra. Jørgen Ejbøl har gennem årtier haft en central placering i dansk mediehistorie som blandt andet ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Morgenavisen Jyllands-Posten. Han var fra 2003 til 2014 bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus og senere bestyrelsesformand for Jyllands-Postens Fond, hvorfra han i 2024 gik af efter 30 års arbejde i mediehuset.
Hele Danmarks snakke-, sludre- og taleradio. Vi sender direkte til dig fra Skuldborg og dækker det globale i det lokale. Vi er i gulvhøjde med dig - og er så tæt på dig, at du næsten ikke fatter det.
Vær opmærksom på, at hvis du tegner abonnement igennem Apple Podcast, så er det ikke muligt at få adgang som medlem igennem r8Dios egen app, da man bliver kunde direkte hos Apple Podcast. Du vil stadig have mulighed for at kunne høre live radio og vores gratis programmer i r8Dio-appen.