Betacritic

Arkaden

Betacritic er en dansk film- og seriepodcast med Jacob Ege Hinchely som vært. Sammen med et hold af skiftende medværter sørger Jacob for en underholdende og informativ podcast hvor man hylder og spidder de største og vigtigste film og serier. Betacritic er en del af Arkaden, og udkommer hver torsdag klokken 20. Er det den podcast, vi fortjener? Nej, men det er den podcast, vi får!

  1. 4 hr ago

    Episode 92 - The End of Oak Street & Obsession (med Anders Bøtter)

    Lever Obsession op til de formidable anmeldelser?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af radiovært Anders Bøtter. Sammen tager de et kig på to film: The End of Oak Street og Obsession.Første film på menuen er The End of Oak Street, hvor Anne Hathaway (Interstellar, The Dark Knight Rises) og Ewan McGregor (Trainspotting, Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af David Robert Mitchell, der tidligere har stået bag It Follows og Under the Silver Lake.Dinosaurer løber i din baghave? Ja, det er præmissen. Jacob og Anders elskede begge Jurassic Park, da de voksede op, men kan den her film komme i nærheden af den magi, som Spielberg skabte?Derefter er det blevet tid til årets store overraskelse Obsession, med Michael Johnston (Teen Wolf, X-Men '97) og Inde Navarrette (13 Reasons Why, Superman & Lois) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Curry Barker, som her får sin spillefilmsdebut som instruktør.Filmen har trods dens beskedne budget på under 1 million dollars tjent over 500 millioner dollars hjem, men er det nu også fortjent? Filmen omhandler en fyr, som får et ønske opfyldt, der får hans store crush til at forelske sig i ham. Men som man nok kan forestille sig, kommer det med en pris. Jacob og Anders er ikke helt enige om, hvad de synes, men hvem af dem er det, der svømmer imod strømmen?Tusind tak, fordi du lytter med!

  2. 11 Jun

    Episode 86 - Disclosure Day & Nirvanna the Band the Show the Movie (med Stine Rosenfeldt)

    Kan Spielberg stadigvæk hans håndværk efter hans anden længeste pause?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, og sammen dykker de ned i to af årets mest spændende nye film: Disclosure Day og Nirvanna the Band the Show the Movie.Først tager de fat på Nirvanna the Band the Show the Movie, der udspringer af den canadiske kultserie Nirvanna the Band the Show. Filmskaberne og hovedrolleindehaverne Jay McCarrol (The Kid Detective, The Dirties) og Matthew Johnson (Nirvanna the Band the Show, Blackberry) har skabt en film, der forener et relativt beskedent budget med en række teknisk og logistisk ambitiøse idéer. Jacob og Stine diskuterer blandt andet, hvordan produktionen har kunnet lade sig gøre, og hvad filmen siger om mulighederne for kreativt filmskaberi uden for de store studier.
Derefter retter de blikket mod Steven Spielbergs comeback, Disclosure Day. Efter sin næstlængste pause som spillefilmsinstruktør vender Spielberg tilbage med en stor science fiction-produktion med blandt andre Emily Blunt (Edge of Tomorrow, Oppenheimer) og Josh O'Connor (Challengers, Wake Up Dead Man: A Knives Out Mystery) på rollelisten. Samtalen kredser om filmens ambitioner, dens store ensemble af skuespillere og Spielbergs plads i en moderne filmbranche, der ser ganske anderledes ud end den, han var med til at forme.Til sidst vender anbefalingssegmentet tilbage, hvor Jacob og Stine hver især fremhæver noget, de mener fortjener lidt ekstra opmærksomhed.Tusind tak, fordi du lytter med.

  3. 4 Jun

    Episode 85 - Backrooms & Masters of the Universe (med Christopher Leo)

    Backrooms var et meme under Corona, men kan det noget på det store lærred?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af kulturjournalist og anmelder Christopher Leo Andersen (Dårligdommerne, Månebasen), og de går i dybden med to nye titler: Backrooms og Masters of the Universe.Den kun 20 årige Kane Parsons har instrueret sin første film, Backrooms. En film der handler om et mystisk liminalt rum, som ikke ligner at have nogen ende. I hovedrollerne ser vi Chiwetel Ejiofor (12 Years a Slave, Doctor Strange) som prøver at nå til bunds i mysteriet om the Backrooms, sammen med sin psygolog spillet af Renate Reinsve (Sentimental Value). Både Jacob og Christopher er meget begejstret over hvor vellykket den her film er, og hvordan de stadigvæk tænker på filmen mange dage efter.Derefter kigger de på Masters of the Universe, en film der har været næsten 20 år under udvikling. Filmen er et live action take på “He-Man and the Masters of the Universe”. I hovedrollen finder vi Nicholas Galitzine (The Idea of You, Handsome Devil) som He-Man, der skal finde en vej tilbage til sit eget univers, efter at være strandet på Jorden. Vi ser også Jared Leto (Suicide Squad, Blade Runner 2049), som den ikoniske Skeletor, og ham skal He-Man og resten af banden sætte en stopper for! Jacob og Christopher var begge meget nostalgiske omkring He-Man, og de var begge overrasket over hvor meget comedy der var i filmen, måske endda lidt for meget mente de.Tusind tak fordi du lytter med.

About

Betacritic er en dansk film- og seriepodcast med Jacob Ege Hinchely som vært. Sammen med et hold af skiftende medværter sørger Jacob for en underholdende og informativ podcast hvor man hylder og spidder de største og vigtigste film og serier. Betacritic er en del af Arkaden, og udkommer hver torsdag klokken 20. Er det den podcast, vi fortjener? Nej, men det er den podcast, vi får!

You Might Also Like