Savner du magi i din hverdag… Det gør vi alle. Derfor har r8Dio nu skabt det helt rette rum, hvor vi sammen opsøger, tyder og leder godt og grundigt efter alt mere eller mindre uforklarligt mellem himmel og jord. Her får du Hverdagsmagi. r8Dios helt egen hus-heks, Charlie Løvetand, har optaget Simon Gohr som sin lærling, og som spirituelt nærværende vil hun undervise ham og ikke mindst dig, kærer lytter, i det magiske ved planeternes baner, planternes superkræfter og åndernes skjulte budskaber. Charlie tager desuden Simon under sine spirituelle vinger, og sammen flyver de ud i det øvrige magiske univers. Religioner, nisser, drømme, aliens, mavefornemmelser… Alt skal undersøges. Og du skal være med. Charlie og Simon vil gerne både lytte og hjælpe. Så har du historier om noget uforklarligt, eller tror du på noget, du gerne vil fortælle om - eller vil du gerne spørge Charlie og hendes magiske kort om noget konkret - så skriv en mail til magi@r8dio.dk Velkommen til Hverdagsmagi.
0,0 (0)
Religion et spiritualité
Kristoffer Lind og Anja Zofia Jackson Winther-Jensen vil ligesom så mange andre A/B/C-kendisser skrive en samtalebog om de store ting i tilværelsen – eksempelvis døden, sex og vindruer. De to kender hinanden fra Den Korte r8Dioavis og har besluttet at tage toget til Norge for at finde inspiration. Her går de i tv-serien SKAMs fodspor, oplever myseost for første gang, besøger Anders Breiviks hus samt baren i Bergen, hvor Karl Ove Knausgård kastede op. Mange store forfattere har grædt og lidt i Norge, og alle ved, at det vigtigste ved en samtalebog er at komme helt ind bag facaden, helt ind til de største grundtraumer. Men hvordan gør man det, når man står over for en rendyrket lystløgner? Og er man overhovedet interesseret i det, når det kommer til stykket?
0,0 (0)
Destinations et voyages
En gågade er muligvis det eneste sted i Danmark, hvor du kan være helt sikker på, at livet ALDRIG står stille. Her er mennesker altid i bevægelse på deres rejse fra A til B. Hvad A er, det kan være hvad som helst, hvad B er, det kan også være hvad som helst, men én ting er sikkert - De er på vej. Kristian Henriksen tager derfor ud på de danske gågader for at møde menneskerne på deres vej og samtidig undersøge, om der er gang i gågade.
0,0 (0)
Histoire
Pansergeneralen er programmet, hvor Jørgen Ejbøl hver uge inviterer en markant aktør fra medie- og presseverdenen i studiet til en samtale om de historier, spørgsmål og temaer, der præger mediebilledet netop nu. Pansergeneralen sætter spørgsmålstegn ved mediernes tilstand, fremgang og nedgang og undersøger – sammen med ugens udvalgte gæst – hvor den journalistiske slagmark bevæger sig hen, samt hvor den kommer fra. Jørgen Ejbøl har gennem årtier haft en central placering i dansk mediehistorie som blandt andet ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Morgenavisen Jyllands-Posten. Han var fra 2003 til 2014 bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus og senere bestyrelsesformand for Jyllands-Postens Fond, hvorfra han i 2024 gik af efter 30 års arbejde i mediehuset.
0,0 (0)
Politique
Lær klokken med Goodiepal. Programmet, der rækker ud og fortæller dig som lytter, ‘what time it is’. Et Skuldborgsk, landsdækkende, personligt kulturprogram af den gamle kaliber. Utroligt mange afsnit, der fortæller dig alt det, klokken kan være. Den multiprisvindende Goodiepal er æreskunstner i hele Skuldborg hele 2024 og er, hvad H.C. Andersen er for Odense, Asger Jorn er for Silkeborg, og lyden er for Struer. Relokeret fra Velbastaður til Skuldborg er landets teknokriger klar til at give dig årets hotteste kulturprogram om musik, mekanik og kærlighedstaktik. Imod systemet siden Jesu tid.
0,0 (0)
Arts
Puttetid er programmet, hvor r8Dios tekniske chef og vært igennem oplæsninger af eventyr m.m. får lytterne i så dyb en søvn, at de næsten ikke fatter det.
Hele Danmarks snakke-, sludre- og taleradio. Vi sender direkte til dig fra Skuldborg og dækker det globale i det lokale. Vi er i gulvhøjde med dig - og er så tæt på dig, at du næsten ikke fatter det.
Vær opmærksom på, at hvis du tegner abonnement igennem Apple Podcast, så er det ikke muligt at få adgang som medlem igennem r8Dios egen app, da man bliver kunde direkte hos Apple Podcast. Du vil stadig have mulighed for at kunne høre live radio og vores gratis programmer i r8Dio-appen.