Den yderste grænse

Den yderste grænse handler om historiens største opdagelsesrejsende. De mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på. Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien. Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producering: Nikolai Sørensen. Redaktør: Troels Donnerborg.

  1. 7 ABR

    S19E6 Maurice Herzog: Først på Annapurna for fædrelandet Frankrig

    Året er 1950. Fire franskmænd står for foden af Annapurna. Verdens 10’ende højeste bjerg. Missionen er at klatre den ubestegne gigant og dermed være de første mennesker i verden, der sætter fødderne på toppen af et bjerg, der er højere end 8000 meter. De magiske 8000 meter, som vi talt om før her i studiet.   Men de er pressede de fire mænd. For Frankrig er i knæ efter 2. verdenskrig. Selvforståelsen har fået sig et hårdt slag, for det var andre, der vandt krigen for dem. Nationen har brug for genoprejsning. Brug for noget at være stolte af. Brug for nogle modige helte. Holdet er sat sammen på en sådan måde, at der snart vil opstå problemer, for på den ene side har vi ekspeditionslederen Maurice Herzog; Manden fra overklassen i Paris. Og på den anden side har vi guiderne; Frankrigs tre bedste bjergbestigere. De er fra landet, fra bjergene, fra Chamonix.   Hvad der snart kommer til at udspille sig, bliver af mange betragtet som en af bjergbestigerhistoriens mest berømte, mest dramatiske og mest ikoniske fortællinger: For den handler om succes og ulykker, nationalisme, magt og penge, tro, klasse og uretfærdighed.   Medvirkende: Søren Smidt, medlem af Eventyrernes Klub, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget nogle af verdens højeste og sværeste bjerge, og har b.la. stået på toppen af Everest. Søren har stor viden om dansk og international bjergbestigning. Tilbage i 1991 var han leder af ”Den Danske Dhalagiri Ekspedition”. Det var Dhalagiri, verdens 7. højeste bjerg og nabobjerg til Annapurna, som den franske ekspedition med Herzog i spidsen først havde planlagt at bestige.

    35 min

Acerca de

Den yderste grænse handler om historiens største opdagelsesrejsende. De mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på. Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien. Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producering: Nikolai Sørensen. Redaktør: Troels Donnerborg.

Más de Vores Tid, Nationalmuseet

También te podría interesar