NFL Showet

Qvortrup Media

Football og popcorn - hele sæsonen! Med Qvortrup & Elming

  1. Super Bowl 60-optakt

    HACE 5 DÍAS

    Super Bowl 60-optakt

    Nu er der blot få dage til Super Bowl 60! Patriots er tilbage i Super Bowl for 12. gang og har chancen for at vinde deres syvende Vince Lombardi-trofæ. Seahawks har været i Super Bowl tre gange tidligere og kan vinde deres trofæ nummer to og samtidig få revanche for nederlaget til Patriots i 2014. Vi tager et kig på de to hold. Hvad bragte dem til Super Bowl? Hvad taler for og imod, at de går hele vejen? Og hvad med de to head coaches, Mike McDonald og Mike Vrabel. Hvad har de egentlig at gøre godt med, og hvad er deres holds styrker og svagheder? Hvad er de afgørende nøgle-matchups? Det dykker vi ned i, ligesom vi selvfølgelig også taler MVP-awards og Hall of Fame, som Bill Belichick altså – noget overraskende og temmelig skandaløst – ikke får lov at komme ind i i første hug. Derudover taler vi blandt andet om de seneste head coach-hyringer: Bills har forfremme internt, hvor ny cheftræner er Joe Brady. Todd Monken har slået til i Cleveland og er den nye mand i spidsen for Browns. Og senest har Mike LaFleur skrevet under med Cardinals. Dermed er Raiders altså det eneste hold uden head coach – men alt tyder på, at det bliver Seahawks' offensive koordinator Klint Kubiak, der kommer til at skrive under på dén kontrakt umiddelbart efter Super Bowl. Det og meget mere! Vært: Thomas Qvortrup. Medvært: Claus Elming. NFL Showet produceres som altid i samarbejde med www.taffel.dk & www.oddset.dk fra Danske Licens Spil (18+). Og i denne uge også https://aioss.dk - brug vores kode "NFL" og spar op til 300 kroner.

    1 h y 38 min
  2. Conference - 2025

    27 ENE

    Conference - 2025

    Så er vi fuldstændig klar til årets Super Bowl! Den kommer til at stå mellem Seahawks og Patriots, efter at de vandt over henholdsvis Rams og Broncos i de to konferencefinaler. Den ene kamp var lavtscorende og blev i dén grad påvirket af vejret, mens den anden var højtscorende og måske også noget mere intens – men ens for dem begge var, at de var tætte. Hvad var de afgørende momenter, og hvorfor gik det, som det gjorde? Vi dykker ned i de to kampe, og så ser vi også allerede i denne udsendelse lidt frem mod Super Bowl 60. I næste uge går vi endnu mere i detaljer i vores egentlige optaktsudsendelse. I denne udsendelse kommer vi også omkring de seneste trænerhyringer: Steelers har – noget overraskende – skrevet under med Mike McCarthy, der gør comeback i NFL. Ravens har skrevet under med Jesse Minter, tidligere defensiv koordinator for Chargers, og så talte vi i sidste uge om, at alt pegede i retning af, at 49ers' tidligere defensive koordinator og tidligere head coach for Jets, Robert Saleh, ville skrive under med Titans. Og det gjorde han. Fire hold er stadig på jagt efter deres næste cheftræner, og det er Bills, Browns, Cardinals og Raiders. Spørgsmålet er, om Dolphins' tidligere head coach Mike McDaniel får en af de stillinger, eller om han ender som offensiv koordinator for Chargers. Vært: Thomas Qvortrup. Medvært: Claus Elming. NFL Showet produceres som altid i samarbejde med www.taffel.dk & www.oddset.dk fra Danske Licens Spil (18+). Og i denne uge også https://aioss.dk - brug vores kode "NFL" og spar op til 300 kroner.

    1 h y 14 min
  3. Week 18 - 2025

    6 ENE

    Week 18 - 2025

    Sikke en afslutning, vi fik på et helt igennem forrygende grundspil! Sidste kamp, der stod mellem Steelers og Ravens, blev afgjort på det allersidste spil og afgjorde hvilket af de to hold, der skulle videre til slutspillet. Og sikke et slutspil, der venter forude! Forrygende matchups allerede i den kommende weekend, ”Super Wild Card Weekend”, med footbalI både lørdag, søndag og mandag: I AFC sidder Broncos over med 1. seed. Patriots har 2. seed og møder Chargers med 7. seed. Jaguars har 3. seed og spiller mod Bills, der har 6. seed. Og Steelers har 4. seed og spiller mod Texans, der sluttede på 5. seed. I NFC sidder Seahawks over med 1. seed. Bears har 2. seed og møder Packers med 7. seed. Eagles har 3. seed og spiller mod 49ers, der har 6. seed, og Panthers, der har 4. seed, spiller mod Rams, der sluttede på 5. seed. Og så er en af de faste traditioner, når grundspillet er slut, jo Black Monday, hvor de trænere, der ikke har levet op til forventningerne, får sparket. Sidste år var der syv head coaches, der fik sparket. I denne sæson blev der sagt farvel og tak til to allerede i løbet af sæsonen: Giants lod Brian Daboll gå, mens Titans vinkede farvel til Brian Callahan. Og nu har Falcons besluttet at sige farvel til Raheem Morris. Den gik heller ikke længere for Kevin Stefanski i Cleveland. Pete Carroll er også blevet arbejdsløs. Han fik kun et enkelt år i spidsen for Raiders. Og sidst men ikke mindst har Cardinals smidt Jonathan Gannon på porten. Vi går selvfølgelig alle de 16 kampe fra 18. og sidste spillerunde igennem og ser frem mod slutspillet. Derudover kommer vi blandt andet omkring Hall of Fame, hvor de 15 finalister nu er på plads. Vært: Thomas Qvortrup. Medvært: Claus Elming. NFL Showet produceres som altid i samarbejde med www.taffel.dk & www.oddset.dk fra Danske Licens Spil (18+). Og i denne uge også https://aioss.dk - brug vores kode "NFL" og spar op til 300 kroner på din første ordre på kosttilskud.

    1 h y 34 min

Acerca de

Football og popcorn - hele sæsonen! Med Qvortrup & Elming

También te podría interesar