Visbys Verden

Rasmus Visby

Visbys Verden. Jeg roder i detaljer, aktindsigter, vedtægter og andet. Og forsøger at afdække hvordan dine og mine penge bliver brugt. Samt hvad jeg nu ellers falder over på min vej.

  1. hace 13 h

    #105 Visbys Kvarter: Hillerød Forsyning står med et forklaringsproblem, og Nordsjællands Politi har bedt om lydoptagelse fra Gribskov Kommune

    Ét overstreget navn, hundredvis af advokattimer – og endnu en politisag med udspring i det politiske miljø fra Gribskov Kommune I denne uges Visbys Kvarter vender jeg tilbage til en af de mere bizarre historier fra Hillerød Forsyning. Det begyndte med noget så simpelt som ét navn, der var streget ud i forbindelse med en aktindsigt. Hillerød Forsyning fastholdt afslaget, sagen endte hos Folketingets Ombudsmand, og undervejs blev der brugt et meget betydeligt antal advokattimer på sagen. Men da jeg senere fik navnet udleveret, opdagede jeg noget bemærkelsesværdigt: Det samme navn stod tilsyneladende helt åbent i en række andre dokumenter, fra selv samme aktindsigt. Så hvorfor var det nødvendigt at føre netop denne ene overstregning hele vejen til Ombudsmanden? Jeg har forsøgt at få et klart svar fra både Hillerød Forsyning, bestyrelsesformanden og kommunen. Det har vist sig vanskeligt. Sagen fik samtidig en langt større principiel betydning: Folketingets Ombudsmand besluttede i forbindelse med min klage, at Hillerød Forsyning skulle være omfattet af Ombudsmandens kompetence i samme omfang, som selskabet er omfattet af offentlighedsloven. Og så er der nyt fra Gribskov (11:35) Politiet kontaktede mig tidligere for at få den uredigerede originaloptagelse af min samtale med den daværende borgmesterkandidat Pernille Søndergaard. I podcasten havde jeg bippet navnet på en kommunal medarbejder ud. Nu har politiet igen kontaktet mig – denne gang for at få dokumenteret præcis dato og tidspunkt for optagelsen. I afsnittet fortæller jeg, hvad jeg fik oplyst om efterforskningen, og hvorfor jeg nu har bedt politiet om en status på sagen. Support the show Kontakt

    #105 Visbys Kvarter: Hillerød Forsyning står med et forklaringsproblem, og Nordsjællands Politi har bedt om lydoptagelse fra Gribskov Kommune
  2. 4 sep

    #101 Premiere på "Visbys Kvarter": Må man optage kommunen, og Hillerøds advokatregning på 2,6 mio. kr.

    Premiere på "Visbys Kvarter": Må man optage kommunen, og Hillerøds advokatregning på 2,6 mio. kr. Velkommen til den allerførste udgave af Visbys Kvarter – et nyt format her i Visbys Verden, hvor vi fremover vil bruge omkring et kvarters tid om ugen på at dykke ned i aktuelle sager, grave i arkivet og give et overblik over, hvad der rører sig. Premieren her blev lidt længere end planlagt, for der er vigtige sager på bordet. I denne episode kan du høre om: Må man optage et møde med kommunen? Vi tager fat i en sag fra Nordfyns Kommune, som nægter en borger at lydoptage et møde med henvisning til en højesteretsdom fra 1972. Men hvad er egentlig op og ned? Jeg forsøger at komme med et svar. Hillerød Kommunes dyre princip: Hillerød Kommune har netop tabt en sag i Højesteret. Sagen startede med en fejludlevering af personoplysninger tilbage i 2019. Borgeren er nu tilkendt 30.000 kr. i erstatning – men kommunen har undervejs brugt utrolige 2,6 millioner skattekroner på advokatfirmaet Bech-Bruun for at føre sagen. Vi dykker ned i de voldsomme omkostninger og borgmester  Christoffer Lorenzen skriftlige svar. (Spoiler: Vi har allerede søgt aktindsigt i, hvem der traf beslutningen om at bruge millionbeløbet, og følger op i næste uge).Kort nyt fra Vejle: En kort opdatering på, at en omdiskuteret chef i Vejle Kommune ikke længere er ansat.Tak fordi du lytter med! Support the show Kontakt

    #101 Premiere på "Visbys Kvarter": Må man optage kommunen, og Hillerøds advokatregning på 2,6 mio. kr.

Acerca de

Visbys Verden. Jeg roder i detaljer, aktindsigter, vedtægter og andet. Og forsøger at afdække hvordan dine og mine penge bliver brugt. Samt hvad jeg nu ellers falder over på min vej.

También te podría interesar