Jagtradio Jagtradio
-
- Leisure
Jagtradio er Danmarks største podcast om jagt. Værterne Henrik Povlsen (DR P3 & P4), David Carsten Pedersen (Vaabenfabrikken & Always Hunting) og Mark Stokholm (DR1 & Aftenshowet) tager dig med ud i jagtens fascinerende univers med højt humør, videbegærlighed, grej og grønt tøj. Jagtradio er en ærlig podcast om jagt hvor du både kommer helt tæt på, møder spændende gæster og selvfølgelig er med på jagt i utrolig godt selskab.
-
Det store jubilæum - episode nr. 100
Med dette afsnit runder vi 100 episoder af jagtradio. Det blev fejret med en fælles bukkejagt i Marks nye revir. Henrik, Mark og David mødtes først til mad over bål i en flot og frodig skov på midtsjælland. De første dyr de møder er myg, siden heste og så går jagten ind på en buk. Tak fordi du lytter med!
-
Jagtradio Live: Claus Ballisager
Jagtradio har endnu en gang inviteret til en aften med podcast, fællesskab, jagthistorier, mad og ikke mindst skydning. Denne gang er gæsten Claus Ballisager. En sand legende indenfor jagtens univers, indehaver af grejbutikken B'Wild og så har han lige sejret i 'Alene I Vildmarken'. Hør hvordan det hele startede for Claus, hvor han gerne ser det ender og ikke mindst om nogle af hans vilde ture til blandt andet Alaska.
-
Henriks bukkepremiere
Henrik har måske aldrig været så tidligt oppe som denne morgen på bukkepremiere. Men det er det hele værd når jagten går ind på en dejlig dansk premierebuk. Han er taget til Nordsjælland med sin jagt makker Alex for at se om dagens taktik vil kaste en buk af sig.
-
Natpürsch efter vildsvin
Natpürsch efter vildsvin. Det kan for nogen lyde skræmmende, men det er utrolig spændende og en virkelig fed og intens jagtform. Mark har fået lov til at tage med Nikolaj (@greatdane_hunting) til Trolle Ljungby i Sverige for at prøve lykken. Der blev både set en del grise og der blev nedlagt en enkelt - som lige krævede lidt ekstra.
-
Buk til konfirmationen
Som altid starter Henrik bukke sæsonen der hvor bukkesæsonen starter først. Det gør den i Tyskland. Udover en ny strategi om at have en mere simpel tilgang til sit grej (og som altid en masse nyt grej) og første jagt med ny riffel, har Henrik også besluttet at komme hjem fra jagten med kød nok til 55 gæster der kommer til hans datter Elviras konfirmation.
-
Jagtradio live: Rane Willerslev
Han er eventyrer, historiefortæller, direktør for Nationamuseet og meget andet, og så er han ikke mindst en jæger med nogle helt særlige oplevelser i bagagen. Rane Willerslev er gæst i dette afsnit som også er rammen for endnu en aften med Jagtradio Live med publikum på. Nyd dette afsnit hvor Rane åbner op for sit syn på jagt og verden (og en hel del der imellem).