Breddebaner

Daniel Laursen

Et podcast der endelig giver breddefodbolden en stemme. Vi ønsker at skabe mere transparens omkring breddefodboldens succeser og udfordringer i et mere og mere elitært fodboldmiljø .

  1. 13 uur geleden

    #30 - Broen mellem bredde og elite - Daniel Janniche

    I dette podcast sætter jeg mig ned med min navnebror Daniel, der er træner for HB Køge Woman og til daglig arbejder i et elitemiljø. Med en baggrund fra Oure Højskoles trænerlinje, ungdomsfodbold i Køge og flere år på pigesiden giver han et sjældent kig ind i, hvad breddefodbolden kan lære af eliten, og omvendt. Vi taler om broen mellem bredde og elite, om at forstå den enkelte spiller, om hvor kvindefodbolden er på vej hen, og om det bedste råd til den unge træner der vil videre. I dette afsnit: • Daniels vej: fra ungtræner i Solrød til Oure Højskole, talentmiljøer og HB Køge Woman • Hvorfor et trænernetværk er en af de vigtigste investeringer du kan gøre som træner • Broen mellem bredde og elite: hvorfor den ene ikke kan leve uden den anden • De svære fravalg, og da ni spillere plus forældretrænere forsvandt til en eliteklub på én gang • Hvad kendetegner et talentmiljø der fungerer, kontra et hvor hver årgang bliver sin egen silo • Klubbens værdisæt: hvorfor kultur afgør om spillerne bliver eller dropper ud • Hvor kvindefodbolden er på vej hen, og hvorfor vi ikke skal skubbe den for hurtigt i gang • Små formater frem for løbespil, og det bedste råd til unge trænere: vær nysgerrig, nysgerrig, nysgerrig Jeg hedder Daniel Laursen, og jeg står bag Breddebaner. Podcasten om breddefodbold i Danmark, hvor vi deler erfaringer, perspektiver og historier fra dem, der står midt i hverdagen på banerne. Og jeg vil gerne takke TapticsApp for at støtte op om Breddebaner, tjek dem ud på www.tapticsapp.com/breddebaner

    50 min.
  2. 5 dgn geleden

    #29 - Nummer et i en lille klub, eller mellemvare i en stor - Rene Andreasen

    Er det bedre at være den bedste i en lille klub, eller en god mellemvare i en stor? Det spørgsmål startede en lang debat på Facebook, og det er udgangspunktet for denne uges samtale med René Andreasen, breddetræner i Køge Boldklub. René har fulgt sin årgang 2015 siden drengene var fem år, fra en stor blandet flok på 60 til opdelte hold, og han har set begge sider: dem der vokser ved at stå på tæer, og dem der knækker under presset. Vi taler om fællesskabet man ikke kan købe sig til, om hvornår man skal sende en spiller videre, og om hvorfor licenssystemet nogle gange straffer de hold der vinder. I dette afsnit: • Renés vej fra håndbold på eliteniveau til breddetræner med UEFA B-licens på vej • Den store debat: udvikler man sig bedst som nummer et i en lille klub, eller som mellemvare i en stor? • Fællesskabet i den lille klub, som eliteklubber ikke kan købe sig til • Hvornår en breddeklub skal holde på en spiller, og hvornår man skal sende ham videre • Elitefodbold som "fabrik", og hvad det gør ved en teenager der bliver fravalgt og sendt hjem • Niveaudeling i praksis: Renés "vaskemaskine-rotation" mellem grupper, og hvorfor han delte årgangen tidligt af hensyn til børnene • Licenssystemet: når man vinder sin række men alligevel rykker ned, og hvorfor René ønsker fri op- og nedrykning fra U11 • "Fra bredden kommer eliten", og hvorfor det er pigefodbolden der bærer væksten Jeg hedder Daniel Laursen, og jeg står bag Breddebaner. Podcasten om breddefodbold i Danmark, hvor vi deler erfaringer, perspektiver og historier fra dem, der står midt i hverdagen på banerne. Og jeg vil gerne takke TapticsApp for at støtte op om Breddebaner, tjek dem ud på www.tapticsapp.com/breddebaner

    54 min.
  3. 17 jun

    #28 - Sådan bygger man en cup, der holder i 40 år - Frederik Thøgersen

    Hvor mange boldberøringer får et barn egentlig, når 11 spillere render rundt på en stor bane? Frederik, formand i Kattegat Cup og breddetræner i Grenaa IF, sætter sig ned med os og fortæller om alt fra mindre baner og små formater til kunsten at drive en cup, der har overlevet i 40 år udelukkende på frivillige kræfter. Vi kommer omkring spillerudvikling, niveaudeling, frafald, forældreadfærd på sidelinjen, og hvorfor de bedste minder fra en fodboldtur ofte handler om alt det, der sker uden for banen. I dette afsnit:• DBU's eksperiment med mindre 11-mandsbaner for U13 og U14, og hvorfor færre spillere giver flere boldberøringer• Hvordan AaB rakte ud for at spille 6 mod 6, og hvad små formater gør for intensitet og udvikling• Hvad drengefodbolden kan lære af pigernes mere legende formater• Kattegat Cup gennem 40 år: fra en idé på Grenaa-Hundested-færgen til 500 frivillige og faste venskabsklubber fra Norge• Det evige dilemma om niveaudeling: hvem får egentlig lov til at røre bolden?• Frafald, sene udviklere, og idéer til at holde de unge fast i glæden ved fodbold• Forældreadfærd og dommere: følelser på sidelinjen, og hvorfor vi skal hjælpe hinanden med at tage toppen af det• Frederiks fem råd til at starte sin egen cup Jeg hedder Daniel Laursen, og jeg står bag Breddebaner. Podcasten om breddefodbold i Danmark, hvor vi deler erfaringer, perspektiver og historier fra dem, der står midt i hverdagen på banerne. Og jeg vil gerne takke TapticsApp for at støtte op om Breddebaner, tjek dem ud på www.tapticsapp.com/breddebaner

    1 u 6 m
  4. 9 jun

    #27 - Du behøver ikke have spillet på topplan for at blive en god træner - Ertan Özyigit

    Hvad gør man, når man har spillet fodbold hele livet og pludselig står med 30 femårige, der bare vil have det sjovt? Ertan, ungdomstræner i Vojens, sætter sig ned med os og fortæller, hvordan et tilfældigt møde i svømmehallen blev til to årgange, flere hold og en helt klar overbevisning: vi udvikler mennesker først og fodboldspillere bagefter. Vi snakker niveaudeling, unge hjælpetrænere, forventningsafstemning med forældrene og den svære dobbeltrolle som både far og træner. I dette afsnit: • Ertans baggrund som spiller, fra Vojens og Sønderjyskes akademi til seniorfodbold, og vejen ind i børnetræningen • Svømmehals-mødet: sådan startede holdet helt fra bunden • Hvorfor niveaudeling og matchning faktisk er for børnenes skyld, og hvordan succesoplevelser skaber udvikling • Unge hjælpetrænere som forbilleder, og hvorfor en 15-årig nogle gange når børnene bedre end os voksne • Den vigtigste opgave som breddetræner: at udvikle mennesker, ikke kun fodboldspillere • At være far og træner på samme tid, med de fordele, faldgruber og den kunst det er at turde rose sit eget barn • Forventningsafstemning og det stærke fundament med forældrene helt fra dag ét Jeg hedder Daniel Laursen, og jeg står bag Breddebaner. Podcasten om breddefodbold i Danmark, hvor vi deler erfaringer, perspektiver og historier fra dem, der står midt i hverdagen på banerne. Og jeg vil gerne takke TapticsApp for at støtte op om Breddebaner, tjek dem ud på www.tapticsapp.com/breddebaner

    57 min.

Info

Et podcast der endelig giver breddefodbolden en stemme. Vi ønsker at skabe mere transparens omkring breddefodboldens succeser og udfordringer i et mere og mere elitært fodboldmiljø .

Suggesties voor jou