20 episodes

Podcasten er sponsoreret af Home.

Et skift i livet kan komme som et lyn fra en klar himmel. Pludseligt og helt uden varseI står man ved en skillevej og skal gentænke hele sin tilværelse.

I podcasten 'Skiftet' er vært Flemming Møldrup på besøg hos en person der har gennemgået et stort skift i deres liv. For at tale om hvordan skiftet har påvirket dem, hvad de har lært, og hvordan de er landet på den anden side.

Måske står du selv en dag i en lignende situation. I 'Skiftet' bliver du inspireret til hvordan du med ro i maven finder dig selv i en situation, der kan virke uoverskuelig.

Skiftet Heartbeats.dk

    • Society & Culture

Podcasten er sponsoreret af Home.

Et skift i livet kan komme som et lyn fra en klar himmel. Pludseligt og helt uden varseI står man ved en skillevej og skal gentænke hele sin tilværelse.

I podcasten 'Skiftet' er vært Flemming Møldrup på besøg hos en person der har gennemgået et stort skift i deres liv. For at tale om hvordan skiftet har påvirket dem, hvad de har lært, og hvordan de er landet på den anden side.

Måske står du selv en dag i en lignende situation. I 'Skiftet' bliver du inspireret til hvordan du med ro i maven finder dig selv i en situation, der kan virke uoverskuelig.

    Lydmor: "Jeg sagde stop til hele min karriere, smed alt, og flygtede til Shanghai"

    Lydmor: "Jeg sagde stop til hele min karriere, smed alt, og flygtede til Shanghai"

    I dette afsnit af ’Skiftet’ besøger Flemming Møldrup musiker Lydmor i hendes lejlighed i København til en snak om at smide alt for at forsvinde for en stund. I år 2016 følte Lydmor sig afsporet fra kernen af, hvad hun ville med musikken, så hun droppede alt, aflyste alle koncerter og flygtede til Shanghai for at finde ud af, hvorfor hun overhovedet var blevet musiker.

    Musiker Jenny Rossander er under aliasset Lydmor for alvor ved at få hul igennem til et større publikum, både herhjemme og i udlandet. Hendes musik er blevet beskrevet som legesyg, underholdende, humoristisk og personlig.

    Vært: Flemming Møldrup
    Producer: Cecilie Wortziger

    • 42 min
    Søren Pape Poulsen: ”Jeg følte, at alt var imod mig”

    Søren Pape Poulsen: ”Jeg følte, at alt var imod mig”

    I 2014 går Søren Pape Poulsen fra at være borgmester i Viborg Kommune til at træde ind på den landspolitiske scene. Det går stærkt, det var ikke planlagt, og det står som det vigtigste skifte i et liv fyldt med store omvæltninger.

    Søren Pape er født i 1971 og blev som spæd adopteret af Svend og Ruth Poulsen. Han var kun tre måneder gammel, da han flyttede fra børnehjemmet i Lyngby til en gård i Midtjylland. Her voksede han op som ønskebarn, og der blev aldrig lagt skjul på, at han er adopteret.

    I denne episode af Skiftet besøger Flemming Møldrup Det Konservative Folkepartis formand på Christiansborg til en samtale om det store skifte det var at gå fra lokalpolitik til storpolitik, hvor mediepresset og dagligdagen kan virke så uoverskuelig, at man nogle gange kan tænke er det nu det værd? Det er også en samtale om livets mange tilfældigheder, og hvordan det at være adoptivbarn har formet ham til den han er i dag.

    Vært: Flemming Møldrup
    Producer: Cecilie Wortziger

    • 39 min
    Peter Sommer: ”Jeg har tidligt accepteret, at man ikke kan regne med noget, sådan er livet sgu ikke”

    Peter Sommer: ”Jeg har tidligt accepteret, at man ikke kan regne med noget, sådan er livet sgu ikke”

    Som 13-årig oplever musiker Peter Sommer, at hans krop kollapser under ham. I lang tid er han bundet til en seng, mens lægerne prøver at finde ud af, hvad der er galt. Her udvikler han et blik for det skrøbelige og interessen for sangskrivning vokser i ham. Et skifte som definerer den han er i dag.

    Det er i år 20 år siden Peter Sommer debuterede som sanger i duoen ’Superjeg’, der udgav to album – det første,’ Alt er ego’, indeholdt sangen "8-6-6-0", der var den første sang, han nogensinde skrev. Sangen er blevet defineret som en nyklassiker i dansk musik. Siden er seks albums fulgt efter, og for nylig udgav han albummet 'De uforelskede i København'.

    I denne episode af 'Skiftet' er Flemming Møldrup taget hjem til Peter Sommer i hans skriveskur på Amager, hvor han også bor med sin kone og fem børn.

    Vært: Flemming Møldrup
    Producer: Cecilie Wortziger

    • 49 min
    Lars H.U.G: ’Det var en fornøjelse at stå på scenen, og vide at det var sidste gang’

    Lars H.U.G: ’Det var en fornøjelse at stå på scenen, og vide at det var sidste gang’

    I år 2016 indstillede Lars H.U.G. sin musikalske karriere, og sagde farvel til det alias, der havde fulgt ham gennem hele karrieren. I dette afsnit af ’Skiftet’ møder Flemming Møldrup musikeren og billedkunstneren på stamstedet Ralphs i København.

    Da musiker Lars H.U.G. afsluttede sin tour i 2016, afslørede han samtidig, at det ville være hans sidste nogensinde. Ikke flere livekoncerter, ikke flere turnerer, ikke mere Lars H.U.G. I stedet tog han navneforandring til sit fødenavn Lars Haagensen. Et stort skifte i en lang karriere. Det er seks år siden i dag.

    Vært: Flemming Møldrup
    Producer: Cecilie Wortziger

    • 48 min
    Leonora Christina Skov: ’Jeg længes efter den frihed, som jeg havde før jeg blev kendt’

    Leonora Christina Skov: ’Jeg længes efter den frihed, som jeg havde før jeg blev kendt’

    Leonora Christina Skov har udgivet ni romaner, og i mange år var hun mest kendt som feministisk debattør, men hendes verden ændrede sig radikalt i 2018, da hun udgav ”Den, der lever stille”, som gav hende det store, brede gennembrud, som hun altid havde drømt om. Bogen er det, hun selv kalder ’en selvbiografisk roman’, og den handler om hendes opvækst og forhold til forældrene, som var præget af dysfunktion, bebrejdelser og skam.

    Det var al den opmærksomhed, hun havde drømt om, men kroppen og sindet kunne ikke holde til det, fortæller hun.

    "Jeg blev kontaktet konstant af læsere, og jeg følte hele tiden, at jeg var for lidt. At jeg skulle give noget mere til mine læsere eller give nogle længere svar på deres henvendelse, det var en evig følelse af at ikke at være tilstrækkelig,” siger Leonora Christina Skov

    I dette afsnit af 'Skiftet' er Flemming Møldrup taget på besøg i forfatterens lejlighed på Frederiksberg, hvor hun bor sammen med sin kone Annette, til en snak om at opnå den succes man altid har drømt om, men at indse, at livet måske var bedre før.

    • 47 min
    Timm Vladimir: ”Det har været sjovt at lære at være forretningsmand”

    Timm Vladimir: ”Det har været sjovt at lære at være forretningsmand”

    To store begivenheder faldt sammen i Timm Vladimirs liv. Først fik han en rolle i en stor DR-dramaserie, og samtidigt deltog han i TV3-programmet ’MasterChef’. Gennem det meste af sit liv havde han vidst, at han skulle være skuespiller, men pludselig fandt han ud af, at det var et andet sted, hans store passion lå.

    ”Det var min kone, der lagde mærke til det. Selvom jeg endelig havde fået en gennemgående skuespillerrolle i ’Lykke’ på DR, kunne hun mærke, at når jeg skulle på MasterChef, havde jeg fucking ild i øjnene. Den kobling havde jeg ikke selv lavet. Og det gik op for mig, at jeg måske i virkeligheden brændte mere for madlavningen.”

    Han vandt MasterChef, og det blev rygstødet til at arbejde mere med mad. Blandt andet tog han vagter som såkaldt møgpony i en Michelin-restaurant. Det er den, der er lavest i hierarkiet blandt kokkene i et køkken.

    ”Jeg stod klippede 400 stilke af kørvel, som skulle bruges i en olie, og hvis man synes, det er fedt, så synes man altså, at det med madlavning er virkelig fedt.”

    Det fik ham til at starte sin egen virksomhed, hvor private og andre firmaer kan komme og blive undervist i at lave mad. Han startede med at lave næsten alt selv, men i dag er den vokset til at beskæftige mere end 20 faste og omkring 80 timelønsansatte.

    Faktisk startede interessen for mad allerede, da han var dreng.

    ”Jeg gik til madlavning efter skole, og det var der sgu ikke mange raske drenge, der gjorde dengang. De gik alle sammen til fodbold, som jeg altid har hadet af et ondt hjerte. Både at spille og se på.”

    Nu har han skabt en voksende forretning, og det har været en lærerig oplevelse at gå fra skuespilfaget til at være chef og virksomhedsejer.

    ”Jeg er vokset op med, at al business er af det onde. Og det er stadig en blå/rød kamp indeni mig. Men når det er sagt, har det også været sjovt for mig at lære at være forretningsmand. Det er fedt at lave noget, man brænder for, men det er faktisk også fedt at tjene penge. Hvis man har en virksomhed med mange ansatte, har man også et ansvar for at have noget på bunden, så vi sikrer os, at de også har arbejde i morgen.”

    • 53 min

Top Podcasts In Society & Culture

Svarttrost Dok
Svarttrost
Fryktløs
Både Og & Blåkläder
198 Land med Einar Tørnquist
PLAN-B & Acast
MÍMIR&MARSDAL – den venstrevridde podkasten
Manifest Media
Den politiske situasjonen
Dagens Næringsliv & Acast
Opptur med Annette og Ingeborg
PLAN-B & Acast

You Might Also Like

DET SIDSTE MÅLTID
Radio4
SKILSMISSEN
Radio4
Genstart
DR
112 For Knuste Hjerter
Maria Jencel
Third Ear
Third Ear
HjerneRO
Mindcamp