Mediano Q

Mediano Media

Velkommen til Mediano Q. En podcast om kvindefodbold med Arnela Muminovic.

  1. MEDIANO Q: Superliga Special om FC Midtjyllands satsning på kvindefodbold

    JAN 9

    MEDIANO Q: Superliga Special om FC Midtjyllands satsning på kvindefodbold

    Vært: Arnela Muminovic Gæster: Anne Kjeldsen og Jørn Just Kristensen Første juli 2024 er en skelsættende dag i FC Midtjyllands historie. Her gik FCM nemlig officielt ind i kvindefodbold, da de overtog Vildbjerg FS's licens og udstyrede alle spillerne med de velkendte sorte og røde trøjer. Siden da er kvindeholdet rykket op i den bedste række, som de har konkurreret i efteråret 2025. Det endte med at blive til en nedrykning til kvalifikationsspillet, hvor klubben nu i foråret skal kæmpe om at snuppe en af de fire oprykningspladser til den bedste række igen. Det blev dog uden træner Steen Gravgaard og sportschef Anders Maden, der begge blev fyret kort tid efter, at grundspillet blev færdigspillet. Den beslutning tog Anne Kjeldsen, der i september blev ansat som Head of Women's Football. To fyringer og en ansættelse af ny sportschef Kristian Kamp er det blevet til indtil videre for Anne Kjeldsen. Og det er netop hende, du kan høre mere til i denne udgave af Mediano Q, hvor vi zoomer ind på FC Midtjyllands kvindefodbold-projekt som Anne Kjeldsens blandt andre skal være med til at forme de kommende år. Men hvad er planen, strategien og ambitionerne med FCM's kvindehold? Når den nye sportschef Kristian Kamp udtaler, at det ikke er nok med anden- og tredjepladser, når man har FCM-logoet på trøjen, så vidner det om store ambitioner. Så hvordan når man derhen? Det og meget mere kan du høre Anne Kjeldsens snakke om i denne udgave af vores Superliga Special. Derudover er Jørn Just Kristensen, sportsredaktør på Herning Folkeblad, også med i udsendelsen for at give sit besyv på klubbens arbejde omkring kvindeholdet.

    1h 7m
  2. MEDIANO Q - Den helt store optakt til A-Ligaens sæsonstart

    08/06/2025

    MEDIANO Q - Den helt store optakt til A-Ligaens sæsonstart

    Partnere: Snickers og Sparekassen Kronjylland Du kan lige så godt vænne dig til det. Fra denne sæson hedder den bedste fodboldrække i Danmark A-Ligaen. Og den her udsendelse er en optaktsudsendelse til netop A-Ligaen der starter den kommende weekend med tre kampe i alt lørdag og søndag - og en enkelt kamp tirsdag i næste uge. Udover det nye navn, så er noget af det andet nye, at TV2 har købt rettighederne til ligaen, og dermed kan du fremover følge kampene på TV2's kanaler og streamingtjeneste. Men hvad kommer det til at betyde for ligaen, at TV2 har købt rettighederne de næste 6 år - og hvordan vil de dække A-Ligaen? Det er noget af det, som du kan blive klogere på i denne optaktsudsendelse. Og ellers kan du glæde dig at blive helt klædt på alle hold, for vores kompetente panel gennemgår alle otte hold frem mod sæsonstarten, hvor HB Køge har oprustet kraftigt og ligner guldfavoritter - især med købene af Mille Gejl og Rikke Marie Madsen. OB har til gengæld gjort det modsatte og har skruet ned for deres investering, og så er FC Midtjylland for første gang at finde i den bedste danske række. Hvad kan det blive for Hedens piger i den første sæson, og hvor meget kommer Sanne Troelsgaard til at rykke på holdet med sin kvalitet og rutine? Vært: Arnela Muminovic Gæster: Luna Gevitz og Kenneth Kretschmer Tidskoder: 00:00:30 - Generelt om A-Ligaen 00:17:17 - Kolding IF 00:27:20 - FC Midtjylland 00:38:48 - AGF 00:54:17 - OB 01:08:10 - Brøndby IF 01:19:20 - HB Køge 01:28:25 - FC Nordsjælland 01:36:08 - Fortuna Hjørring

    1h 48m
  3. 07/21/2025

    EM SPECIAL: Absurd straffekonkurrence, episk Berger-redning og optakt til semifinaler

    Vores partnere på EM: Snickers & Sparekassen Kronjylland Panel: Kenneth Kretschmer Vært: Arnela Muminovic I denne udsendelse snakker vi de fire underholdende kvartfinaler ned og bager op til Spanien-Tyskland og Italien-England. Havde du bestilt underholdning og intensitet den seneste uge, så fik du i den grad leveret det ved de fire kvartfinaler ved EM i Schweiz. Udover nedtakt af kvartfinaler kigger vi også frem mod de to semifinaler, der står mellem England og Italien, mens Spanien og Tyskland også tørner sammen. Du kan blandt andet høre mere om: - Italien, der spiller som Danmark burde spille - Norge, der bestod og skuffede endnu engang - Hvorfor der bliver brændt så mange straffespark ved EM - Kritikken af Sveriges landstræner Gerhardsson i sin sidste kamp - 1-7-nederlaget til det schweiziske landshold før EM, der nu bliver mere glemt - Tyskernes store holdånd - og Frankrigs manglende samhørighed Og meget, meget mere. Indholdet i Mediano Q er gratis for lytterne, fordi vi har partnere som Snickers og Sparekassen Kronjylland. Relevante links om Mediano: - Hvem er vi: mediano.nu/om - Kom med i Støt Mediano: mediano.nu/stot - Hvad er Støt Mediano - det får man som medlem: mediano.nu/stot - Sådan installerer du kanalen Støt Mediano - se vores nemme videoguide: mediano.nu/guide - FAQ - Oftest stillede spørgsmål til kanalen Støt Mediano og medlemskabet: mediano.nu/faq - Medianos nyt debatmodul, Mediator: mediano.nu/mediator - Få Medianos nyhedsbrev hver uge: mediano.nu/nyhedsbrev

    1h 31m

About

Velkommen til Mediano Q. En podcast om kvindefodbold med Arnela Muminovic.