Fotografiske Signaler

Adam Bindslev

Om fotografi, motiver, udstyr, teknik og alt muligt andet. Fotografisk brevkasse ... send dit spørgsmål via fotografiskesignaler.dk fotografiskesignaler.substack.com

  1. Sep 23

    Selvportræt og skamløshed

    I denne episode af Fotografiske Signaler skal det handle om en genre, som mange fotografer har et lettere anstrengt forhold til: selvportrættet. Jeg kender mange fotografer som simpelthen hader at blive fotograferet, og det er en af grundene til at de nyder at være på den anden side af kameraet. Men nu dykker jeg ned i det. Skamløst ... som emne-igangsætter Janus kalder det. For det var en video-hilsen fra Janus (sendt ind til brevkassen) der satte mig i gang med at undersøge selvportrættet nærmere. Hvad er det egentlig, der sker, når vi går over på den anden side af kameraet? Er det ren forfængelighed, jantelovstrods og selviscenesættelse? Eller er det nærmere et ærligt og sårbart rum? Består skamløsheden af at vi idealiserer os selv? Eller at vi er skamløst ærlige? Det er en lang episode af Fotografiske Signaler denne gang, men jeg besluttede mig for virkelig at ville gå i dybden med det her - så jeg håber i tilgiver mig. I den første del tager jeg rollen som lektor Adam og er på rødderne til selvportrættet. Helt tilbage fra Dürer i 1500 tallet og op til fotografiet. Nedslagspunkter der siger noget om selvportrættets mange “ansigter” (tilgiv mig ordspillet). Fra at afbilde sig selv som guddommelig til at tage turen hele vejen ned i helvede med sygdom og død. Igen - hvad er det mest skamløse i det? Jeg tager så turen gennem tre konkrete setups fra det enkle hjørne i mit bibliotek (ja - så prætentiøst har jeg indrettet mig) med naturligt sidelys, over murstensvæggen på terrassen og så turen ud på Stenvad Mosebrug til den fulde flash-opsætning med softbox, baggrund og separationslys. Det bliver en tur gennem det hele - og med alle de sideveje og tankespind der skete undervejs. Endda med praktiske tips til hvis man selv vil begynde på denne genre. Billeder omtalt i afsnittet (og værd at google) Her er de kunstværker og fotografier, jeg refererer til undervejs, så du nemt kan finde dem frem på skærmen: * Albrecht Dürer – Selvportræt i pelssat kappe (1500) * Rembrandt van Rijn – De sene selvportrætter (1600-tallet) * Robert Cornelius – The first light picture ever taken (1839) * Edvard Munch – Selvportræt med cigaret (1895) & Selvportræt efter den spanske syge (1919) * Egon Schiele – Selvportrætterne (1910’erne) * Cindy Sherman – Untitled Film Stills (1977–1980) * Sally Mann – Serien Proud Flesh (2009) * Anton Corbijn – Portræt af Nick Cave (The Boatman’s Call) Husk, at der på YouTube ligger en ufiltreret ekstra-video , hvor du kan kigge mig over skulderen i Lightroom, mens jeg sorterer og redigerer billederne fra optagelserne. Som du kan se (og høre) så tager jeg henvendelser fra lyttere temmelig alvorligt. Så hvis du har spørgsmål eller emner (helst af semi-fotografisk karakter), som du gerne vil have Fotografiske Signaler tager op - så skriv til mig. Adambindslev hedder jeg de fleste steder ... Threads, Instagram, Mastodon, Bluesky. Eller på email adambindslev@gmail.com. Eller som kommentar på Youtube eller Substack. Kort sagt: Jeg glæder mig til at høre fra dig! This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit fotografiskesignaler.substack.com

  2. Jun 12

    Fremtiden, 200 års jubilæum og Ansel Adams på AI

    Nogle gange forandrer alting sig, selvom der ikke rigtig er noget, som ændrer sig. Det er lidt det, som er sket med Fotografiske Signaler, og som jeg blandt andet forsøger at forklare i denne episode af podcasten. Det var egentlig slet ikke meningen, at Fotografiske Signaler skulle være “content marketing” i nogen forstand. Det var mit con amore-projekt, fordi jeg kan lide at lave podcasts, og jeg elsker fotografiet. Det er et projekt, som har ændret sig en masse gange, men som i lange stræk har haft to fælles elementer: Nemlig fotografiet ... og mig. Men der skete en ændring, da jeg pludselig blev “den, som er den” i Fotografikurser. Jeg følte et ansvar for at lave markedsføring. Jeg følte en forpligtelse til at sige “vi”, når jeg talte om fotografikurser, fordi det gør man jo, når der er en virksomhed bag. Og jeg følte, at jeg kom længere og længere væk fra det, som var kernen i Fotografiske Signaler: Nemlig det personlige. Det begejstrede. Det kritiske. Måske endda det dumme. En ny (og gammel) begyndelse Denne episode markerer noget vigtigt. Nemlig at jeg har besluttet mig for at adskille Fotografikurser.dk og Fotografiske Signaler. * Fotografikurser eksisterer stadig og er en virksomhed, der laver kurser i fotografi. Lige nu er der godt nok ikke planlagt nogen, men både Ann og jeg er en del af det – og hvis vi beslutter os for at lave kurser i fremtiden, vil de være der. * Fotografiske Signaler er til gengæld mit sted. Det er Adams paraply med website, sociale medier, YouTube-kanal, nyhedsbrev og podcast. Det er her, jeg taler, skriver, tegner og råber om fotografi, motiv, kameraer, udstyr, teknik, kreativitet og livet i sin brede almindelighed. Det er mit lille hjørne af internettet. Det er mit happy place! Og jeg er glad for at kunne byde dem indenfor, som vil være en del af det. Jamen, har Fotografiske Signaler ikke været det hele tiden, spørger du måske? Jo, men for mig var det bare blevet noget andet. Tingene var blevet komplicerede. Nu er det blevet simplere. Om ikke andet så for mig. Og jeg tror faktisk også, at du vil komme til at opleve forskellen fremover. Du kan også allerede nu besøge fotografiskesignaler.dk og se, hvordan det nye site ser ud. Det er i hvert fald ret anderledes. Asfalt, lavendelvand og AI-frækhed Denne episode handler dog, trods alt, ikke KUN om mig. Den handler også om: * Verdens ældste fotografi: I år er det – måske – 200 år siden, at det allerførste fotografi blev eksponeret. Jeg dykker ned i historien, som handler om alt fra asfalt og lavendelvand til forsvundne tinplader og Texas. * AI i det vilde vesten: Ansel Adams fotograferede ikke ret meget i farver. Det synes en galleriejer i New York åbenbart var trist, så han har brugt AI til at farvelægge “Moonrise, Hernandez” – og har så den ekstreme frækhed at tage bunker af penge for prints af det. Det har jeg naturligvis en mening eller to om. Links og community: Husk at finde det hele på fotografiskesignaler.dk, hvor der bliver linket til alt det andet, der laves. Du er også mere end velkommen i vores Slack-community via dette link: Deltag i Slack-fællesskabet her. Her kan du dele dit arbejde og chatte med andre, der interesserer sig for fotografi. Jeg er glad for, at du lytter med ... alt godt, Adam This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit fotografiskesignaler.substack.com

    Fremtiden, 200 års jubilæum og Ansel Adams på AI
  3. Apr 19

    Nyt setup, den hellige treenighed og manuel eksponering

    Her i livet er man ganske enkelt nødt til at være fleksibel. Det kan godt være, at planen var, at denne episode af Fotografiske Signaler skulle handle om landskabsfotografi – men da der kom et spørgsmål fra Ditte, der lytter til podcasten, tog det hele en drejning. Derfor handler denne omgang mest af alt om at fotografere fester, events og lignende. På overfladen kan det lyde, som om det hele er meget teknisk, når der bliver kastet om sig med begreber som blændeåbning og semiautomatik. Men pointen er en anden: Teknikken er vores baseline – det, vi skal mestre for at få alt til at fungere og netop kunne fange det særlige øjeblik. Målet er at komme hjem med billeder, der både er veleksponerede, skarpe og fortæller en historie. Ja, det er faktisk hele tre ting på én gang. Derfor er der både objektiver og manuelle indstillinger i spil denne gang. Samtidig afprøves et nyt setup, der forhåbentlig åbner nye muligheder for både Fotografiske Signaler og Youtube-kanalen på Fotografikurser.dk. Har du spørgsmål eller input? Så tilmeld dig Fotografiske Signalers Slack-workspace og vær med i samtalen: https://join.slack.com/t/fotografiskesignaler/shared_invite/zt-1xaphbxhs-fduwyIs_wH5o2EWx4q2CiA - eller stil dine spørgsmål i kommenatererne eller på mail adambindslev@gmail.com 🔧 Episoden er optaget med Sony A7SIII gennem en Elgato HD60X til OBS. Lyden optaget med Shure SM7B. Det hele er redigeret i Premiere 2026 og lydmasteret i Adobe Audition. Find mig her: · https://fotografikurser.dk · https://www.instagram.com/fotografikurser.dk/ · https://www.instagram.com/adambindslev/ · https://bsky.app/profile/adambindslev.bsky.social · https://www.threads.net/@adambindslev · https://expressional.social/@adambindslev Med venlig hilsen - og alt godt - Adam This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit fotografiskesignaler.substack.com

    Nyt setup, den hellige treenighed og manuel eksponering
  4. Mar 16

    Nedslag i virkeligheden

    Foråret er kommet, og Fotografiske Signaler er tilbage i sin vante form. Denne gang med fem små nedslag i virkeligheden omkring fotografi, kreativitet, kameraer (okay, ikke ret meget om kameraer denne gang) og livet i sin brede almindelighed. Det handler både om telefoner, der lyver – og politikere, der taler sandt. Og det handler om at gribe chancen, når den er der, og acceptere, at alting ikke behøver at have en økonomisk begrundelse. Nye kurser Der er også sket noget på fotografikurser.dk – nemlig to nye kurser i maj. * Den 9. maj: Her bliver det fotografiske grundkursus twistet med det autentiske reportage-, ferie- og eventfotografi som udgangspunkt for at bruge kameraet på en kompetent måde. Her læres der at anvende kameraets muligheder til at fange de gode øjeblikke. * Den 10. maj: Dagen efter handler det om mennesker. Helt præcist om portrætfotografiet i sine mange former – og om lyset. Der undervises i naturligt lys, konstant lys, flash-lys, og hvordan man blander flash og dagslys. Igen med fokus på autenticiteten, men også som en introduktion til, hvad der sker, når arbejdet med lyset bliver bevidst. Se mere om disse på fotografikurser.dk Har du spørgsmål eller input? Så tilmeld dig Fotografiske Signalers Slack-workspace og vær med i samtalen: https://join.slack.com/t/fotografiskesignaler/shared_invite/zt-1xaphbxhs-fduwyIs_wH5o2EWx4q2CiA - eller stil dine spørgsmål i kommenatererne eller på mail adambindslev@gmail.com 🔧 Episoden er optaget med DJI Osmo Pocket 3, Sony A7SIII, Google Pixel 8 Pro og DJI Mic 2 - redigeret i Premiere 2026 og lydmasteret i Adobe Audition. Find mig her: · https://fotografikurser.dk · https://www.instagram.com/fotografikurser.dk/ · https://www.instagram.com/adambindslev/ · https://bsky.app/profile/adambindslev.bsky.social · https://www.threads.net/@adambindslev · https://expressional.social/@adambindslev Med venlig hilsen - og alt godt - Adam This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit fotografiskesignaler.substack.com

    Nedslag i virkeligheden
  5. Jan 27

    På besøg i Silkeborg - interview med Henrik Woer

    Lørdag den 24. januar var bidende kold, og det var en af de der dage i vinteren, hvor det føltes som om solen aldrig sådan rigtig stod op. Men det var også en dag, hvor jeg tog turen til Silkeborg for at besøge Museum Silkeborg (Hovedgården) og tale med Henrik Woer om udstillingen Ro. Det er første gang i Fotografiske Signalers historie, at der er en gæst i “studiet” (eller mere korrekt - hvor jeg er taget ud for at lave et interview), men da Henrik skrev til mig og spurgte om jeg havde lyst var svaret et klart “ja”. For jeg elsker at tale med andre om deres forhold til fotografi, kamera, motiv, kreativitet - og livet i sin brede almindelighed. Og det er hvad du kommer til at opleve i denne podcast. En samtale, hvor Henrik hudløst ærligt fortæller om fortid, nutid og fremtid for ham som fotograf. Om at have rod i hovedet, om at finde et fagligt og kunstnerisk fællesskab, om ikke at se sig selv som “guldalderfotograf”, om at tænde lys i vinduerne og om hvordan man nogen gange bare kan være heldig! Hvis du har lyst til at se flere af Henriks billeder kan du finde dem på @aarhusbynight på Instagram. Nye tiltag på Fotografiske Signaler (og fotografikurser.dk) Det her er første episode i 2026, og det er den første episode med en gæst. Men det er også første episode, hvor videoen er lagt ind på Substack, så du der abonnerer derigennem kan se den i dit Substack-feed. Den ligger stadig også på Youtube, hvis du foretrækker at se den der - og lyden er stadig at finde i “din foretrukne podcastafspiller”. Samtidig er det også første skridt i retning af, at ville bruge Substack mere aktivt til ikke kun at lave podcast, men måske også dele ting som ikke kommer ud i feedet på Spotify og andre steder. På Youtube sker der også nye ting. Der er kommet en række af shorts med fototips - og der vil komme flere i fremtiden - også ting i længere formater. Ligesom der også er sket et redesign af fotografikurser.dk-hjemmesiden (som også vil blive udvidet i den kommende tid). Har du spørgsmål eller input? Så tilmeld dig vores Slack-workspace og vær med i samtalen: https://join.slack.com/t/fotografiskesignaler/shared_invite/zt-1xaphbxhs-fduwyIs_wH5o2EWx4q2CiA - eller stil dine spørgsmål i kommenatererne eller på mail adambindslev@gmail.com 🔧 Episoden er optaget med DJI Osmo Pocket 3, Sony A7SIII og DJI Mic 2 redigeret i Premiere Pro - lydmastret i Hindenburg. Find mig her: · https://fotografikurser.dk · https://www.instagram.com/fotografikurser.dk/ · https://www.instagram.com/adambindslev/ · https://bsky.app/profile/adambindslev.bsky.social · https://www.threads.net/@adambindslev · https://expressional.social/@adambindslev This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit fotografiskesignaler.substack.com

    På besøg i Silkeborg - interview med Henrik Woer
  6. 11/18/2025

    Pauser, ejerskab, Bratislava og rejsekameraer

    Pauser kan være noget af det allermest destruktive for kreativiteten. Når vi holder pauser, giver vi tvivlen en chance for at snige sig ind og sprede sin gift. Når vi holder én dags pause, kan vi ligeså godt holde to. Eller fem. Eller en måned. Eller … bare holde helt op. Det er et af de centrale spørgsmål i denne omgang af Fotografiske Signaler. Vi starter med at se på, hvordan lysten til at skabe kan blive undergravet. Hvordan robotter og teknologi kan få os til at tvivle på vores egne evner, og hvor dybt menneskeligt det er at finde på grunde til at lade være, fremfor at finde på grunde til at gøre. Men bare rolig, det er ikke doom and gloom det hele. Tværtimod. Det handler om at genfinde gnisten. Om at opdage, at man stadig er nysgerrig. At genfinde troen på, at man kan både se, føle og skabe. Det oplevede jeg, da jeg pludselig fandt mig selv i Bratislava med udsigt til både fortiden, fremtiden og alt det, som kunne have været. Der måtte jeg slippe håndbremsen og bare lade mig rive med. Husk at podcasten også udkommer som video på Youtube - den finder du her: Har du spørgsmål eller input? Så tilmeld dig vores Slack-workspace og vær med i samtalen: https://join.slack.com/t/fotografiskesignaler/shared_invite/zt-1xaphbxhs-fduwyIs_wH5o2EWx4q2CiA - eller stil dine spørgsmål i kommenatererne eller på mail adambindslev@gmail.com 🔧 Episoden er optaget med DJI Osmo Pocket 3, Sony A7SIII og Røde Go, redigeret i Premiere Pro - lydmastret i Hindenburg. Find mig her: · https://fotografikurser.dk · https://www.instagram.com/fotografikurser.dk/ · https://www.instagram.com/adambindslev/ · https://bsky.app/profile/adambindslev.bsky.social · https://www.threads.net/@adambindslev · https://expressional.social/@adambindslev This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit fotografiskesignaler.substack.com

About

Om fotografi, motiver, udstyr, teknik og alt muligt andet. Fotografisk brevkasse ... send dit spørgsmål via fotografiskesignaler.dk fotografiskesignaler.substack.com