Workflow, en podcast om fremtidens arbejdsliv

Ingeniørforeningen, IDA

Velkommen til Workflow, en podcast om fremtidens arbejdsliv. Vi lever midt i en tid med voldsomme omstillinger, hvor både ny teknologi, ny viden og globale udfordringer former den måde vi skal arbejde på i fremtiden. Det er en tid med både muligheder og udfordringer, og hvor begreber som fleksibilitet, medbestemmelse og relationer er vigtigere end nogensinde. Det kan fx handle om at skabe en god hybrid mødekultur, om gig-økonomi, om indretning og indeklima, om kunstig intelligens og automatisering, eller om hvordan man kan tackle behovet for efteruddannelse og vidensmæssig opgradering. I hver episode sætter Workflow fokus på ét emne eller tema, sammen med en gæst. Det kan være en forsker eller en anden ekspert, eller det kan være én, som fortæller om sine egne erfaringer på godt og ondt. Værterne er: - Nana Wesley Hansen, lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet - Anders Høeg Nissen, selvstændig techjournalist og podcaster Workflow udgives af IDA, som er en fagforening, en faglighedsforening og en interesseorganisation for alle der arbejder indenfor tech og science. IDA tror på, at der er sammenhæng mellem at brilliere på job og forløses som menneske, og det er derfor IDA har valgt at udgive Workflow – til glæde for alle der er interesseret i hvordan de kan udfolde sig i livet og i arbejdslivet. Workflow bliver produceret af podLAB. Læs mere om Workflow på ida.dk/workflow

  1. 11/23/2022 · VIDEO

    Episode 29: Tag en pause fra karrieren

    Hvad gør du, hvis du er blevet ét med dit arbejde? Du kan gøre som Kim Johannesen og lukke firmaet, og tage en pause, ”jeg var Kim fra Shift, men jeg kunne bare godt tænke mig at være Kim” Kim var først og fremmest sit arbejde, indtil han valgte at tage en hård, men nødvendig beslutning om at lukke sit eget firma ned. Ikke fordi det gik dårligt, tværtimod, men fordi han havde brug for at finde sig selv. Efter den dag åbnede han ikke sin computer i hele fem måneder. Til glæde for både Kim selv og ikke mindst hans familie. ”Folk omkring mig synes, det var fedt, at jeg turde tage en pause, for at tømme hovedet fuldstændigt. Min kæreste var også rigtig glad for, at jeg gav mig selv tid til at falde til ro.” I denne episode af Workflow kan du møde Kim Johannesen og fire andre, der har dét til fælles, at de har sagt deres job op for at tage en pause fra karrieren enten for at rejse jorden rundt, leve som digitale nomader eller som Kim for at finde sig selv igen. Udover Kim kan du møde: Rasmus og Lea, som har lidt arbejde med hjemmefra på deres 9-måneders tur rundt i verden Mette og Martin, der har solgt alt i Danmark og er blevet digitale nomader, som arbejder fra fjerne steder på kloden Kunne du bruge en pause fra dit job?   Links / shownotes Læs også IDAs artikel om karriereskift Besøg Mette og Martins rejsesite Besøg Freeliving.dk - professionelt community med kurser for digitale nomader

    50 min
  2. 11/09/2022 · VIDEO

    Episode 28: Hvad er fagforeningernes rolle i fremtiden?

    ”Fagbevægelsen er mere end røde roser og ølmaver” Sådan lyder det i denne episode af Workflow, hvor Frederik Enevoldsen, der er konsulent i Dansk Metal er inviteret til en snak om, hvorfor fagforeningerne har svært ved at organisere sine medlemmer. Især de unge er nemme at få ind i varmen, men de fordufter hurtigt igen. De fleste unge tænker fagbevægelsen som et abonnement, de betaler til hver måned, og det er et dyrt abonnement, hvis man ikke kan se værdien af det - så hellere have abonnement i fitnesscenteret, for der kan man se klare resultater. Det er en erfaring, Frederik Enevoldsen har gjort sig i sit arbejde. Det er et problem, for fagbevægelsen har brug for sine medlemmer, ligesom medlemmerne har brug for fagbevægelsen, når der skal forhandles løn, barsel og ferie. Derfor mener Fredrik Enevoldsen, at fortællingen om fagbevægelsen skal have mindre fokus på rabatter og mere fokus på fællesskab. I denne episode ser Workflow nærmere på, hvorfor fagforeningerne er udfordret på organiseringen af medlemmer, hvad der skal til for at organisere særligt de unge, og hvilken rolle fagforeningerne overhovedet kan og vil spille på fremtidens arbejdsmarked? Workflow har besøg af Christian Lyhne Ibsen, der er lektor, cand.scient.pol og ph.d. ved Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS), og Frederik Enevoldsen, der blandt andet er konsulent i Dansk Metal. Hør her, hvorfor fagbevægelsen er vigtig på det danske arbejdsmarked. Links / shownotesLæs mere om Christian Lyhne Ibsen fra FAOS Kontakt Frederik Enevoldsen fra Dansk Metal Læs debatindlægget: Fremtidens fagforening er en app

    40 min
  3. 09/07/2022 · VIDEO

    Episode 24: Digital tvilling skal skabe bæredygtige køkkener

    Det mest bæredygtige køkken er det, du aldrig køber, men dernæst kommer det køkken, du aldrig smider ud. Vi danskere smider alene 150.000 velfungerende køkkener ud om året. Lyt med i denne episode af workflow, hvor vi er på besøg hos Stykka, der forsøger at bekæmpe køkkenspild. Firmaet hedder Stykka, holder til i Glostrup og designer først og fremmest køkkener, som både kan holde længe, repareres, hvis de går i stykker, og opgraderes, hvis deres ejere får lyst til noget nyt. Udover solide materialer og en gennemtænkt opbygning består løsningen også af detaljerede digitale modeller af alle køkkener, inklusive QR-koder der gør det nemt at se, hvordan man kan reparere eller udskifte hver enkelt del. Forestil dig at du køber en Christianshavnertærte i Lagkagehuset og får opskriften med hjem – næste gang du har lyst til Christianshavnertærte sender de ingredienserne, så du selv kan bage den. Det er logikken bag Stykkas digitale 3d tvilling af alle deres køkkendele. Målet er at lave køkkener, du aldrig smider ud, men derimod cirkulerer. Næste gang du vil hoppe med på den nyeste køkkentrend, så kan du scanne en QR-kode og få tilsendt nye fronter og sende de gamle tilbage.Episoden er også en slags opfølgning på episode 23, hvor vi havde fokus på 'sense of purpose' og en vision om bæredygtighed i arbejdet. Links / shownotes Læs Dansk Design Centers skriv om cirkulær økonomi Læs om Dansk Design Centers 8 værktøjer til udviklingen af cirkulære designs Læs mere om Stykka på deres hjemmeside Lyt til Workflow episode 23: Er der overhovedet mening med dit arbejde?

    42 min

About