Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder

Georg Julin

Georg Julin er vært for dybdegående samtaler om emner vi ikke så ofte hører om i andre medier. Der sættes fokus på dybt personlige oplevelser, hårde konsekvenser, livets udfordringer, tabuiserede sygdomme - men også glædelige begivenheder. Programmerne indeholder interessante holdninger, nyheder, og udsagn vi alle kan overveje. De kommer fra kendte og mindre kendte personer, alle lige vigtige. Beretninger fra hjertet til lytterne med ønske om at vi alle tager ansvar for fremtiden. Se yderligere på https://julin.dk/info-om-kommende-podcasts/ eller https://www.facebook.com/GeorgJulinPrivat

  1. May 31

    Georg Julin - Fokus på - det skjulte landbrug - Kim Larsen - 3/5

    I serien om det danske landbrug efter Folketingsvalgets fokus på grisehaler og drikkevand, taler jeg med fem forskellige landmænd på Bornholm. Et lokalområde der på mange måder repræsenterer hvad der foregår rundt om i hele Danmark. Samtalerne fokuserer på hvad der rent faktisk foregår i staldene, på markerne, med dyrevelfærd, økologi og andre områder, som der er et stort fokus på i disse år. I denne podcast er det mælkeproducent med 440 årskøer på Olsminde iØsterlars, og formand for Bornholms Andelsmejeri, Kim Larsen, der fortæller om sin tilgang til produktion, fortid, udvikling, fremtid, salg og holdning til den politiske udvikling. Da Kim Larsen begyndte i 1996, var der 118 mælkeproducenter på øen. I dag er der kun 15, og bliver der færre, vil det være svært at holde et førsteklasses mejeri kørende. Sct. Clemens, som mejeriet hedder, lever primært af eksport. Andelsmejeri er i dag ejet af 15 bornholmske mælkeproducenter der leverer ca. 56 mio. kg. mælk årligt, og produkterne er mælk, smør og specialoste (bl.a. Danablu og Opal-serien), og ca. 93 % eksporteres til mere end 35 lande. Derfor bekymrer det også Kim Larsen når der i forbindelse med den Grønne Trepart tales om at omlægge landbrugsjord til skov på Bornholm – en ø, hvor 23 pct. af arealet i forvejen er dækket af skov, og hvor det iresten af Danmark er godt 15 pct – og hvor man tillige opfylder de officielle krav for år 2100. Hør Kim Larsens syn på de mange udfordringer – og muligheder – hvis politikerne og forbrugerne vil lytte til landmanden der leverer de sunde varer. Få også en lille indsigt i hvorfor foreningen Landbrug og Fødevarer nu pludselig også kalder sig for ”Fødevareklyngen” – i den politiske debat om hvor mange ”landbruget i Danmark beskæftiger.”

    20 min
  2. May 24

    Georg Julin - Fokus på - det skjulte landbrug - Thorbjørn Boss - 2/5

    I serien om det danske landbrug efter Folketingsvalgets fokus på grisehaler og drikkevand, taler jeg med fem forskellige landmænd på Bornholm. Et lokalområde der på mange måder repræsenterer hvad der foregår rundt om i hele Danmark.Samtalerne fokuserer på hvad der rent faktisk foregår i staldene, på markerne, med dyrevelfærd, økologi og andre områder, som der er et stort fokus på i disse år. I denne podcast besøger jeg 30-årige landmand Thorbjørn Boss, hvor det er mælkeproduktion der er omdrejningspunktet for ham og hans hustru og tre børn. De købte for nylig gården for 30 millioner kroner og har lige nu 80 køer, men regner med næste år at have 140. Vi kommer i samtalen ind på det at have en lokal bedrift hvor mælkeproduktionen går til det lokale andelsmejeri, Sct. Clemens. Thorbjørn Boss fortæller hvordan dyrene trives både på deres bløde skummadrasser, på græsset på markerne og når de helt naturligt går hen og bliver malket af robotter. Både det, og at de får fjernet deres kalve efter kun otte dage, er der mange mennesker der ikke forstår, og derfor vil han meget gerne have forbrugerne ind på gården og i staldende for at se og føle hvor meget køerne i virkeligheden trives. Thorbjørn Boss ville ønske at medier og journalister i langt højere grad fortalte de gode historier, i stedet for nærmest at indikere at der er ringe dyrevelfærd og frygter at politikerne en dag vil gøre lige som med minkene – aflive dem. Han opfordrer journalisterne til at undersøge hvor effektive og kvalitetsbevidste landmændene i virkeligheden er, og derfor leverer varer til hele verden. Myten om at køerne ”kun” hopper på græsset en gang om året når de ”bliver lukket ud”, i stedet for at høre om hvordan de trives hele året, bør også høre med til fortællingen. Thorbjørn Boss refererer f.eks. til hvordan kæmpe landbrug i andre lande med flere tusinde køer er blevet til fabrikker. Han vil derfor meget gerne invitere familier med børn ind i staldende så de kan få deres egen opfattelse af hvad et sundt landbrug består af. Lyt med og få langt mere viden om hvordan det i virkeligheden foregår.

    25 min
  3. May 18

    Georg Julin - Fokus på - det skjulte landbrug - Christen Harild - 1/5

    (!) Først en teknisk information – dele af samtalen kan have en anelse forvrængning af min stemme undervejs grundet en beklagelig teknisk fejl – men indholdet vil alligevel stå klart fra Kim Harild. Denne og de kommende fire podcasts fokuserer på det danske landbrug gennem samtaler med lokale landmænd på Bornholm der har et mål om at inspirere resten af landets landbrug og ikke mindst forbrugerne om fremtidens fødevaremuligheder.Seneste Folketingsvalg i foråret 2026 havde som bekendt fokus på drikkevand og grisehaler, men hvad er op og ned i de to emner i forhold til virkeligheden på de danske landbrugsbedrifter? Det fortæller Kristen Harild blandt andet om i forhold til hans eget landbrug der er en stor økologisk planteavler uden for Svaneke. Han er samtidig med i en ny lokal forening, Food Bornholm, der samler bornholmske landbrugsproducenter under overskriften: Fremtidens fødevarer skabes af bornholmske planteproteiner. Det er en ambitiøs sammenslutning af 15 stærke bornholmske producenter, der brænder for at producere 100 % plantebaserede fødevarer af højeste kvalitet. Som de skriver på hjemmesiden foodbornholm.dk: ”Plantebaserede fødevarer - født og næret på Bornholms frodige jord! Vi er dedikerede til atskabe en revolutionerende planteproduktions-enhed, der inkarnerer fleksibilitet, innovation og bæredygtighed. Vores ambition er at være i front med at levere fremtidens grønne fødevarer, direkte fra vores lokale marker til dit bord.” Kristen Harild fortæller om sin historie, sit arbejde og ambitionbåde for Bornholm, men også gerne for Danmark. Lyt med på denne og de kommende fire portrætter der fortæller om udvikling, vilkår og ambitioner, ikke kun for landbruget, men også for inddragelse af forbrugerne. En ny organisation bliverogså inddraget i disse samtaler – Verdens Bedste Fødevarer – der på deres hjemmeside verdensbedstefodevarer.dk skriver: ”Mad og drikke er en nødvendighed. Vi skylder os selv at hylde de ildsjæle, der skaber fødevarer til hverdag og fest. Fremtiden hviler på et bjerg af mad. Vi fortæller verden om de ildsjæle, der skaber fødevarer med større hensyn til miljø, klima,dyrevelfærd, arbejdsmiljø og natur. De er hverdagens helte, og det er dem, der skal lægge grunden til de kommende generationer.” – Lyt med på KristenHarild og de kommende fire landmænd med ambitioner: Thorbjørn Boss, ny ung mælkeproducent, Kim Larsen, formand for Bornholms Andelsmejeri og mælkeproducent, Jacob Dam Nielsen, hønseproducent og kødkvæg, og Jens Brandt, slagtesvineproducent. De giver hver deres personlige holdninger og anbefalinger til emner som medierne ofte ikke bringer ind i debatten.

    28 min
  4. May 11

    Georg Julin - Ærligt talt - Fakta-tjek af Israel - Nick Hansen

    I denne tredje og sidste podcast med Nick Hansen hvor emnet er Israel, opsummerer vi på de mange punkter der er til debat i vores internationale og nationale samfund – desværre ofte i en polariseret udgave og ikke i en dialog. Vi dykker ned i nogle af de punkter som rigtig mange mennesker nok ikke lige tænker over når de mange nyheder strømmer ud – for og imod Israel. Når vi hører om Israel som et demokratisk land er det f.eks. nok de færreste der ved at der er ikke mindre end 32 partier at stemme på. Sidste år var der også over 20.000 Højesteretsafgørelser, hvilket unægtelig må gøre det til en demokratisk retsstat. Tager vi så fat på punktet jøder og Palæstina historisk, er det oprindeligt et territorie hvor der både boede jøder og arabere. Navnet blev historisk ”opfundet” af Romerne fordi man ønskede at håne jøderne og netop denbefolkningsgruppe der havde kæmpet mod filistrene (der oprindeligt kommer fra Kreta). I podcasten tager vi udgangspunkt i en publikation fra ”International Christian Embassy Jerusalem” (ICEJ) med navnet: Fakta-Check af Israel. FRA Apartheid TIL Zionisme hedder den, og her er spørgsmål og svar som f.eks. Hvem tilhører landet ifølge Bibelen? Stjal jøderne ”Palæstina”? Hvorfor nægter Israel de palæstinensiske flygtninge ret til tilbagevenden? Og Er fred muligt? For blot at nævne nogle få eksempler. Der er personlige spørgsmål til Nick Hansen, og han svarer åbnet og ærligt. Vil man i kontakt med ham og organisationen kan man gå ind på hjemmesiden www.icej.dk – Denne podcast er, som alle tidligere, lavet med åbenhed overfor emner der ofte ikke får samme mulighed i de kommercielle medier. Jeg har lyttet åbent til Nick Hansen og stillet spørgsmål til afklaring undervejs, og håber at du også som lytter vil være åben, og reflektere over indholdet i forhold til de rigtig mange informationer der præger debatten.

    23 min
  5. May 4

    Georg Julin - Ærligt talt – om jødeforfølgelse i Danmark og verden – Nick Hansen

    I første udsendelse fortalte Nick Hansen bl.a. om den danske kristne ambassade i Jerusalem og det samarbejde der internationalt er om at være hjælpeorganisationi Israel. Nick Hansen er bl.a. uddannet på universitetet i statskundskab, og det vil fremgå af denne podcast med en række statistikker, hvor der også refereres til hvor de mange tal stammer fra. Vi skal høre om såkaldt ”hadkriminalitet” og hvilke grupper der specielt er udsat, og får et indblik i forfølgelser påverdensplan. Tilbage i Danmark taler vi bl.a. ud fra en konkret hadefuld forfølgelse af de der ønsker at jøder skal have et hjemland. De kaldes zionister. På en kæmpe husgavl i fem etagers højde på Tagensvej i København er f.eks. der lavet en kæmpe tekst hvor der står: ”Hele Danmark hader zionister” –hvilket Nick Hansen henviser til som noget af det der tilsyneladende ikke bliver grebet ind overfor, selv om det er en form for ”hadkriminalitet” der på den måde er forbudt. Senere kommer han ind på den, efter hans mening, manglende opbakning fra den danske folkekirke omkring den udbredte jødechikane der foregår i stadig højere grad. Bl.a. henviser han til otte ud af ti biskopper der i en fælles udtalelse mener at danske zionister, altså kristne der ønsker en at jøderne skal have eget hjemland, ikke har nogen plads i den dansk folkekirke. Der kommer mange flere tal på bordet der vil chokere, da vi stortset aldrig hører om det i den danske presse. Så lyt med og få holdninger og fakta fra en side af den danske befolkning der repræsenteres af Nick Hansen. Tanker til overvejelser midt i en polariseret verdens opfattelse.

    32 min
  6. Apr 27

    Georg Julin - Fokus på - dansk kristen ambassade i Jerusalem - Nick Hansen

    Denne, og de kommende to podcasts om Israel, vil helt sikkert vække holdninger ”for og imod” – hvilket jo i høj grad sker i den daglige debat i alverdens medier. Derfor denne lange indledning for at give blot et lille overblik af indholdets art. Et af mine motiver for at producere gratis podcasts er at alle meninger og livsholdninger, samt rigtig mange andre historier der ofte ikke bringes i kommercielle meder, får mulighed for at komme til orde. Det giver lytteren mulighed for selv at danne en holdning til det der bliver talt om – og i tider med såkaldt kunstig intelligens, er det endnu vigtigere at holdninger kan komme frit til orde, dog med spørgsmål fra min side til forståelse – på lytterens vegne. Med hensyn til denne og de to kommende udsendelser med Nick Hansen, der er ansat ved den dansk kristne ambassade i Jerusalem, har det været vigtigt for mig at der kom så mange fakta på bordet som muligt, set ud fra den baggrund som NickHansen repræsenterer, så lytteren herefter kan forholde sig til egne fakta. Herefter er det op til dig som lytter at fordybe dig i oplysningerne i forhold til hvad din egen baggrund for viden om emnet er. Det vil forhåbentlig give anledning til en dialog, frem for en polarisering og – som det desværre ofte høres i offentlige debatter – skænderier. Udsendelsen forklarer baggrunden foroprettelsen af den danske kristne ambassade i Jerusalem – i et internationalt samarbejde med andre kristne. Nick Hansen fortæller om baggrunden for oprettelsen i 1979, om formålet med arbejdet, og kommer også ind på den historiske baggrund for staten Israel. Ikke mindst historien bag den folkegruppe der i dag benævnes som palæstinensere, der oprindeligt bestod af arabere med både jødisk, kristen, muhamedansk, og flere andre trosretningers baggrund. Vi får et indblik i historien op til i dag, og en nyhed om en ny international kirkelig konference, bestående af samtlige kristne kirkeretninger i heleverden, der samles 1701 år efter Nikæa Mødet (325 e.Kr.) Det var det første økumeniske koncil, indkaldt af kejser Konstantin for at sikre kirkelig enhed. Herunder fakta: Formål:At løse teologiske uenigheder, primært arianismen (spørgsmålet om Jesus var skabt eller guddommelig), som truede kirkens enhed. Beslutninger:Mødet fastslog, at Sønnen (Jesus) er af samme væsen som Faderen (Gud). Trosbekendelsen:Der blev udarbejdet en fælles trosbekendelse, der senere dannede grundlag for den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse. Betydning:Betragtes som en af de mest betydningsfulde begivenheder i kristen historie. Nu er et nyt internationalt økumenisk koncil på vej – Det aktuelle koncil samles i Jerusalem den 9. – 11. juni 2026, og Nick Hansen er medarrangør af dette – måske atter banebrydende stormøde i kristen historie. Jeg har lyttet åbent til Nick Hansen og stillet spørgsmål til afklaring undervejs, og håber at du også som lytter vil være åben, og reflektere over indholdet i forhold til de rigtig mange informationer der præger debatten. Den kommende udsendelse vil fokusere på flere fakta i forbindelse med den stigende jødeforfølgelse i Danmark og i verden, og i den tredje og sidste udsendelse laver Nick Hansen ”faktatjek” på Israel generelt.

    28 min

About

Georg Julin er vært for dybdegående samtaler om emner vi ikke så ofte hører om i andre medier. Der sættes fokus på dybt personlige oplevelser, hårde konsekvenser, livets udfordringer, tabuiserede sygdomme - men også glædelige begivenheder. Programmerne indeholder interessante holdninger, nyheder, og udsagn vi alle kan overveje. De kommer fra kendte og mindre kendte personer, alle lige vigtige. Beretninger fra hjertet til lytterne med ønske om at vi alle tager ansvar for fremtiden. Se yderligere på https://julin.dk/info-om-kommende-podcasts/ eller https://www.facebook.com/GeorgJulinPrivat

You Might Also Like